• Læs op
• Udskriv

Konkurrencerådet udsender senere på året en undersøgelse af konkurrencesituationen på det danske pensionsmarked. Vi kan se, at flere allerede ivrigt debatterer og slår et slag for synspunktet om at slippe arbejdsmarkedspensionerne fri på markedet.

Det er et helt skævt synspunkt, som i bund og grund ikke anerkender de mange fordele som helt almindelige lønmodtagere har i kollektivt funderede ordninger.

Også i FOA-medlemmernes pensionskasse Pensam har vi gennem årene diskuteret markedsrenteprodukter versus gennemsnitsrenteprodukter. Vi er ikke i tvivl; konklusionen er, at det, der er bedst for den enkelte og for fællesskabet, er den kollektivt funderede ordning.

Hvis den enkelte skal foretage sine egne valg fuldt ud, er der absolut ingen sikkerhed for, at det gør pensionen bedre for den enkelte.
Arbejdsmarkedets parter har i fællesskab skabt et solidt system, hvor lønmodtagerne selv sparer op til deres alderdom. Med folkepensionen i den ene hånd og arbejdsmarkedspensionen i den anden har vi i fællesskab sikret, at samfundsøkonomien ikke overbelastes, når arbejdslivet stopper, og den enkelte er sikret en fornuftig økonomi til alderdommen.

Kort sagt har fællesskabet taget ansvar på vegne af alle.

Via overenskomsterne er den enkelte lønmodtager sikret en pensionsordning, når de igennem arbejdslivet indbetaler op mod en sjettedel af deres løn til pension. Det er et ganske unikt system. Et ansvarligt system, der både sikrer økonomi, hvis man alt for tidligt skal gå på førtidspension, eller når man efter et langt arbejdsliv går på folkepension.

Det stiller naturligvis krav til, at pensionsselskaberne forvalter indbetalingerne fornuftigt, har lave omkostninger og løbende fokuserer på at gøre det bedre.

Når vi hejser advarselsflaget, er det, fordi vi er bekymrede for, at en ideologisk grundtanke om frit valg for den enkelte kommer til at overdøve alle de fordele og den sikkerhed, der er ved kollektive arbejdsmarkedspensioner i dag. En sikkerhed, der i sidste ende kommer os alle til gode.

Arbejdsmarkedspensionerne er baseret på kollektive aftaler, og pensionsordningen i de enkelte selskaber afspejler i høj grad medlemmernes forskellige arbejdsliv og brancher.

Hvis den enkelte skal foretage sine egne valg fuldt ud, er der absolut ingen sikkerhed for, at det gør pensionen bedre for den enkelte. Derudover viser erfaringerne med de allerede eksisterende muligheder for frit valg inden for pension, at omkostningen ved at skabe og udvikle dem er meget høje. Og at meget få gør brug af muligheden.

Vi glæder os til at læse analysen fra Konkurrencerådet, for det er et vigtigt udgangspunkt til at diskutere fornyelse i pensionsbranchen – til gavn for den enkelte pensionsopsparer.

Men det er vigtigt at holde tungen lige i munden. Når for eksempel privatøkonomiske rådgivere allerede nu går ud og slår på tromme for endnu mere frit valg, vil det også gavne deres forretning.

Et frit valg i et forholdsvis kompliceret område, om hvem der skal forvalte ens pension og ikke mindst hvordan, kræver faglig indsigt, viden og fordybelse. Det kan den enkelte naturligvis betale for at få hjælp til hos privatøkonomiske rådgivere.

Men når regningen for den enkelte gøres op i sidste ende, gør det ikke ligefrem pensionen billigere at skulle have et fordyrende individuelt mellemled indover.

Derfor håber vi, at de, der har den ideologiske grundtanke om frit valg på alle hylder og for enhver pris, besinder sig og ikke overtrumfer de eksisterende solide kollektive aftaler, som sikrer lønmodtagere en værdig alderdom, når arbejdslivet slutter.