Sundhedsvæsenet skal tage udgangspunkt i den enkelte

Statsminister Lars Løkke Rasmussen varmer (endnu en gang) op til en sundhedsreform. I første omgang ville regeringen fremlægge en stor, forkromet reform allerede i efteråret 2018. Muligvis med en aflivning af regionerne som et af elementerne. Ved indgangen til 2019 virker signalerne fra Slotsholmen mindre bombastiske. Nu vil der komme et ”udspil til en reform”, som så skal følges op af en debat. Måske modviljen i Lars Løkkes bagland mod en nedlæggelse af regionerne har fået landets ledelse til at gå mere forsigtigt til sagen.

Uanset årsagen hilser vi muligheden for en bredere debat velkommen. En opgave, som sundhedsvæsenets fremtid, løses ikke i lukkede rum bag nedrullede gardiner. Og vi stiller gerne op med konstruktive forslag og konkret erfaring fra sundhedsvæsenets frontlinje.

For os er det nemlig vigtigt, at debatten om sundhedsreformen tager udgangspunkt i patientens behov og den bedst mulige behandling, ikke i politiske og fagchauvinistiske hensyn.

Faren er, at det bliver en debat ført på de stærkestes præmisser, hvor de, som har overskud, får lov til at føre ordet og styre forløbet. Mere end noget andet lige nu er der nemlig behov for at tage hånd om den ulighed, som findes i sundhedsvæsenet. Vi, der til daglig arbejder i sundhedsvæsenet, ved, at selv om Danmark har et sundhedsvæsen med adgang for alle, så betyder det ikke, at alle har lige gode muligheder, når sygdommen rammer.

I et rundspørge blandt social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger angiver mere end tre af fire, at patienternes individuelle ressourcer ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er afgørende for, om patienterne får det bedste ud af deres behandling.

Behandlingen i det offentlige sundhedsvæsen har i mange år ensidigt handlet om produktivitet – at producere mere og mere på kortere og kortere tid. Arbejdsdagen for sundhedspersonalet er som følge deraf blevet meget presset – alle minutter er disponerede. Arbejdstilrettelæggelsen – og patienternes behandling – er samtidig blevet voldsomt standardiseret. Der afsættes mange steder fast 15 minutter pr. patient til ambulante besøg, også når det drejer sig om meget alvorlige lidelser som f.eks. kræft. Det passer dårligt med det faktum, at hvis patienterne skal opleve lighed i sundhedsvæsnet, så skal de behandles – forskelligt. Den ressourcesvage patient bliver ramt i et system, der bygger på stive standarder.

En sundhedsreform skal tage udgangspunkt i, at patienterne har meget forskellig baggrund, ressourcer og behov, når de møder sundhedsvæsenet. Det moderne sundhedsvæsen skal i højere grad være i stand til at tilpasse sig den enkeltes behov, hvis alle skal opnå gode resultater.

Der er brug for en faglig debat om, hvordan vi løser denne og andre væsentlige udfordringer i sundhedsvæsnet. Og løsningerne kommer ikke blot ved at ændre på strukturerne. Tværtimod kan det tvinge opmærksomhed og ressourcer helt andre steder hen end til den enkelte patient.

Debatten er vigtig. Og den må gerne begynde nu. Vi er i hvert fald klar.

FOA og Yngre Læger håber, at mange deler dette nytårsforsæt. Vi ønsker alle et godt nytår – ikke mindst patienterne i det danske sundhedsvæsen, som fortjener en god behandling og udgør selve meningen med vores arbejde.