Danmark står over for en markant anderledes befolkningssammensætning, når der om bare 6 år er 145.000 flere ældre over 65 år. Vi er derfor grundlæggende enige i, at det er afgørende at se på sammenhængen mellem det specialiserede hospitalsvæsen og det nære sundhedsvæsen.
Men vi har svært ved at finde gode argumenter for en stor strukturreform.
Den nye komplicerede konstruktion regeringen foreslår, med et nyt nationalt led, 5 sundhedsforvaltninger med ny ledelsesstruktur og 21 sundhedsfællesskaber med ret uklare beslutningskompetencer, vil ikke umiddelbart løse de problemer, Danmark står over for. Det er svært at se, hvordan de problemer løses ved at fjerne de folkevalgte politikere i regionsrådene. Sundhedsvæsenet er komplekst og meget anderledes end de områder, som eksempelvis kommunalpolitikere er vant til at stå i spidsen for. Derfor frygter vi, at reformen i værste fald kan føre til fokus på nye strukturer fremfor for konkrete problemer.
Regeringens udspil ændrer grundlæggende på den demokratisk styrede velfærd uden at løse de store problemer, vi slås med til daglig. At tiden er for knap. At der ikke er tilstrækkeligt med ansatte. Og at den grundlæggende prioritering mangler. De mange administrative lag lyder bureaukratiske og dyre, og vi frygter, at den nye organisering kommer til at tage tid uden at løse sundhedsvæsenets udfordringer.
Med sundhedsopgaver forankret i 21 sundhedsfællesskaber og 98 kommuner har vi svært ved at se, at kvaliteten af behandlingen bliver mere ensartet. Det er derfor afgørende, at kommunerne i det nære sundhedsvæsen ikke vil kunne løbe fra de kvalitetsstandarder, der skal laves med den nye reform.
Sundhedspersonalet er i forvejen presset til det yderste. Og med nye strukturer risikerer læger, sygeplejersker, lægesekretærer, social- og sundhedsassistenter og det øvrige sundhedspersonale at køre træt i årelange bureaukratiske ommøbleringer.
Vi har brug for ro og ressourcer, hvis vi virkelig skal tage fat i de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor.
Derfor er det også urovækkende, at der allerede så tidligt i processen er rejst alvorlig tvivl om finansieringen af reformen fra sundhedsøkonomer, kommunerne og regionerne. En betydelig del af pengene i den såkaldte ”nærhedsfond” stammer fra tidligere finanslovsaftaler, og dertil skal en afskaffelse af det politiske lag i regionerne og administrative besparelser skaffe 1,5 mia. kr. frem til 2025. Det er meget svært at se, hvordan det hænger sammen, når administrationen i de tidligere regioner skal bevares. Vi har desværre meget dårlige erfaringer med store planer, der skal finansieres af fremtidige besparelser, som indregnes på forventet efterbevilling.
Vi har brug for et sygehusvæsen med patienten i centrum, hvor personalet har tid og ressourcer til at bruge deres faglighed, og hvor de enkelte sektorer arbejder tættere sammen. Det arbejde kaster vi os gerne ind i. Men vi har svært ved at se, hvordan regeringens aktuelle udspil vil være i stand til at løse den opgave.
Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark, side 17, 24. januar 2019