Debatindlæg: FOA: Paradigmeskift rammer hårdt presset ældrepleje

Af og til giver politik ikke mening.

Det, der besluttes for at opnå fremgang på et område, modarbejdes af et andet tiltag med et tredje formål. Det bliver kafkask.

Men det er tilsyneladende en acceptabel pris for til gengæld at kunne indgå politiske handler på tværs af partier. Sådan skabes tilfredshed. Også selvom fremdriften udebliver.

Lad mig gøre det meningsløse konkret.

Igennem mange måneder har vi ventet spændt på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) længe bebudede sundhedsreform.

Heri lyder planen, at flere borgere skal behandles tættere på eget hjem. En halv million sygehusbesøg og 40.000 indlæggelser skal kunne sløjfes, fordi flere patienter vil skulle behandles ambulant og af sundhedspersonale i sundhedshuse.

Det kræver selvsagt flere hænder til pleje. Til blodprøvetagning. Til at lægge kateter. Rense sår. Medicinering.

Udfordring at skaffe hænder
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fremlagde da også få dage efter offentliggørelsen af sundhedsreformudspillet en plan for, hvordan hun vil sikre flere kræfter til området.

Flere skal trækkes til faget og blive uddannet. Der skal være bedre mulighed for efteruddannelse. Også andre tiltag, der alle giver god mening, peger ministeren på. Dem vil vi i FOA naturligvis rigtig gerne bidrage til at realisere.

Udfordringen med at skaffe hænder nok er bundreel. I løbet af bare ti år vil vi mangle omkring 40.000 social- og sundhedsansatte, hvis antallet skal følge den demografiske udvikling, hvor vi bliver flere ældre i samfundet. Allerede nu har tre ud af fire kommuner problemer med at tiltrække tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft på området.

Derfor kan det virke helt mærkeligt, at regeringen på en og samme tid lægger planer for at skaffe flere sosu’er og samtidig indgår en aftale med Dansk Folkeparti, som betyder, at en del af dem, der allerede udfører det vigtige arbejde i dag, risikerer at blive sendt ud af landet.

Det sker med det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, hvor regeringen fremover mener, at det skal være lettere at inddrage opholdstilladelser og at hjemsende mennesker, der ellers hver dag bidrager til det danske samfund.

Mennesker, som ikke alene har uddannet sig inden for social- og sundhedsfagene, men også har integreret sig ved at træde ind på arbejdsmarkedet. Mennesker, som hver dag omsorgsfuldt tager sig af borgere med plejebehov, ældre og syge.

Skammeligt med nye regler
I FOA har vi omtrent 10.000 medlemmer, som er i landet på en opholdstilladelse.

To tredjedele af dem arbejder netop inden for social- og sundhedsområdet – på plejehjem, på hospitaler, i hjemmeplejen og i andre institutioner landet over. Med de nye regler vil de så risikere at blive sendt hjem.

Det er ikke alene meningsløst. Det er heller ikke kun uordentligt over for disse mennesker, der har forsøgt at honorere de krav, som de er blevet mødt med om aktivt medborgerskab, deltagelse på arbejdsmarkedet og integration.

Det er direkte skammeligt.

Dertil er det et brud på den trepartsaftale, som vi i 2016 har indgået om den såkaldte Integrationsuddannelse (IGU), der netop var en styrkelse af integrationsindsatsen.

Værdien af den vil med et paradigmeskifte kunne ligge på et meget lille sted. Og at aftaler, som vi har indgået, på den måde kan blive udhulet af aftaler lavet til anden side, kan vi selvfølgelig ikke bare lukke øjnene for. For så er de aftaler, som vi indgår, jo ikke det papir værd, som de er skrevet på.

Der er endnu tid til at rette op på fejlen. Så I kan overholde vores aftale. Så de mennesker, der hver dag går på arbejde og bidrager til danskernes velfærd, kan blive behandlet værdigt. Så vi trækker på samme hammel for at skaffe flere hænder til social- og sundhedsopgaverne.