Debatindlæg: 60 organisationer: Reform af fleksjob og førtidspension rammer skævt

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 indebar meget store ændringer. For eksempel blev der indført ressourceforløb, der som udgangspunkt skal tilbydes, før der tilkendes førtidspension.

Derved blev det meget sværere at få tilkendt førtidspension. Der blev indført mikrofleksjob, som er fleksjob på meget få timer. Desuden blev reglerne for tilkendelse af fleksjob på hidtidig virksomhed strammet gevaldigt – med det resultat, at der nærmest ikke er blevet oprettet nogen fastholdelsesfleksjob efter reformen – ligesom første fleksjob kun bevilliges midlertidigt.

En meget grundig evaluering af ordningen blev afsluttet i foråret 2018 og pegede på en række forbedringspunkter.

Siden da har der været larmende tavshed. Vi frygter, at det hele munder ud i ingenting. Det kan vi ikke være bekendt over for de meget syge mennesker, der har brug for det offentliges hjælp.

Behov for konkrete forslag
5. april er der så indkaldt til forespørgselsdebat i Folketinget. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) bør her løfte sløret for, hvad han har tænkt sig at gøre både for at afhjælpe de uheldige konsekvenser, vi har set af førtidspensions- og fleksjobreformen, og lige så vigtigt: Hvornår han har tænkt sig at stille de konkrete forslag.

For vi skylder altså de mange syge, som i dag ikke får en ordentligt behandling, at der bliver rettet op på reglerne.

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 har ramt skævt. Alt for mange borgere er blevet sendt i urimelige ressourceforløb og arbejdsprøvninger. Og alt for mange har fået nej til førtidspension, selvom det er helt åbenlyst, at de er så syge, og at førtidspension er den eneste anstændige løsning. Ligeledes er det helt tydeligt, at retssikkerheden halter betragteligt, når de syge møder systemet.

Derfor har 60 faglige og sociale organisationer udarbejdet nedenstående forslag om ændring af reformen. Med disse forslag vil vi sikre større retssikkerhed, hurtigere afklaring og værdigere behandling af syge og svage i vores samfund.

Mangel på handling
Vi håber, at enigheden på tværs af fagbevægelsen og handicaporganisationer om ændringer af fleksjob og førtidspension – sammen med alle de ærgerlige historier i medierne – signalerer, at der er et presserende behov for at ændre lovgivningen.

Vi mangler ikke mere viden. Vi mangler handling.

Der er brug for et opgør med den mistillid, som personer med nedsat arbejdsevne alt for ofte mødes af, når de omfattes af reglerne for fleksjob eller førtidspension. Fleksjobbere skal nemmere kunne få et fleksjob på deres tidligere arbejdsplads, og retssikkerhed for dem, der har kraftigt nedsat eller slet ingen arbejdsevne, skal forbedres.

• Er arbejdsevnen nedsat til syv timer (og derunder), skal man kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette skal være et retskrav. 
• Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommunen ikke har kunnet afklare borgeren inden for fem år, skal man have et retskrav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. 
• Man skal kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb.
• Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes, og kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår skal afskaffes. 
• Ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og der skal ikke modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er kompensation for mistet erhvervsevne.
• Ved ansættelse i fleksjob skal løn- og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer.

Debatindlægget er forfattet af 60 faglige- sociale og handicaporganisationer, som er en del af alliancen VærdigReform. Du kan finde listen over medforfattere her samt læse mere om VærdigReform her.

Debatindlægget er bragt i Altinget, den 5. april 2019