A-kassen flytter

Hvis du er medlem af både FOA Nordsjælland og FOAs a-kasse, skal du være opmærksom på, der sker ændringer.

Fra 1. januar 2024 lukker a-kassens kontor i FOA Nordsjælland i Hillerød og flytter til Frederiksberg.

Der vil i stedet være et fælles regionalt kontor, der dækker hele Hovedstaden.

Det nye kontor ligger på Godthåbsvej 15, 2000 Frederiksberg og samtidig får a-kassen nyt telefonnummer: 46 97 37 77 (Benyttes efter 01.01.24).

FOA Nordsjællands medlemmer kan dog i visse tilfælde stadig få a-kasserådgivning i fagforeningens lokaler, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. Som udgangspunkt henvises a-kassehenvendelser til a-kassens regionskontor, men i særlige tilfælde kan et møde med a-kassen arrangeres i fagforeningens lokaler.

Kontakt a-kassen hvis du har et særligt behov for at holde et møde med a-kassen i dit lokale fagforeningshus. Vær opmærksom på, at det første møde med a-kassen altid er personligt, hvis du bliver ledig. Det er også muligt at have digitale møder, hvis du foretrækker det.

Hvis du kun er medlem af a-kassen og ikke af fagforeningen, skal du altid møde op på det nye regionale kontor, hvis du skal have et personligt møde med a-kassen.

Ændringer giver dig bedre rådgivning
Ændringerne sker for at give dig en bedre service og rådgivning, når du er medlem af a-kassen. A-kassen har nemlig fået flere opgaver, efter at loven er blevet ændret, så a-kassen skal hjælpe dig med at finde et nyt job, hvis du bliver ledig. Ved at samle a-kassens medarbejdere regionalt kan de blive mere specialiserede og have mere viden om de forskellige uddannelser og jobmuligheder på FOAs områder.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til ændringerne, eller hvis du vil have mere information om a-kassens tilbud og ydelser, kan du altid kontakte a-kassen. Du kan også finde mere information på a-kassens hjemmeside.