Velfærdstalent 2025
Igen i år er FOA og PenSam gået sammen om at hylde 100 velfærdstalenter.
Fra 3. februar til 31. marts 2025 kan du nominere et velfærdstalent, der fortjener anerkendelse for sin faglighed og indsats. Prisen hylder de unge talenter, som gør en forskel og yder en særlig indsats inden for for velfærdsområdet. Den nominerede skal være under 36 år og ansat på en FOA-overenskomst.
Velfærdstalenterne fejres på Christiansborg den 20. maj 2025.
Velfærdens Talent 100 sætter spot på alle de dygtige yngre medarbejdere, som arbejder i velfærdsfagene. Det er ikke talenter, som ofte hyldes i medierne, eller er med i skåltalerne. Men det er velfærdens kernetropper, som f.eks. sørger for pleje og pasning af vores børn og vores ældre.
Derfor hylder vi de unge talenter - både for at give dem et klap på skulderen og for at vise, at der er masser af faglig stolthed i velfærdsfagene.
Vi ønsker os så mange nominerede som muligt fra FOA Nordsjællands syv kommuner og Regionen og ikke mindst ønsker vi at både vindere og nominerede bliver hyldet af deres kolleger og ledelser.
Derfor må du meget gerne overveje om der ikke skulle være en kollega, der skal med i puljen af velfærdstalenter i år.
Du kan læse mere om nominering her