Vejledning: EØS-efterlønskort - selvstændige (AR250)

Dette efterlønskort skal du bruge, hvis du har fået tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden inden for højst 400 timer pr. år, og du har bopæl og driver virksomheden i et andet EØS-land, på Færøerne, i Grønland, Schweiz eller Storbritannien.  Kortet skal også bruges, hvis du bor i et andet EØS-land, på Færøerne, i Grønland, Schweiz eller Storbritannien og driver virksomheden i Danmark. 

Derudover skal kortet bruges, hvis du har lønarbejde i et andet EØS-land, på Færøerne, i Grønland, Schweiz eller Storbritannien, samtidig med at du driver virksomhed i Danmark.

Indsendelse af efterlønskort
For at få efterløn skal du udfylde et efterlønskort en gang om måneden. Kortet svarer til kalendermåneden, og du kan tidligst udfylde det 1 uge før månedens udgang. Det vil sige, at i en måned med 30 dage kan du udfylde kortet fra den 23. i måneden. I en måned med 31 dage kan du udfylde kortet fra den 24. i måneden.

Se her, hvornår du kan indsende dit kort

Vi skal have modtaget efterlønskortet inden 1 måned og 10 dage efter månedens udløb. Det vil sige, at efterlønskortet for januar måned skal vi have modtaget senest den 10. marts. Overskrides fristen, har du som udgangspunkt ikke ret til efterløn for den pågældende måned.

Du skal udfylde efterlønskortet for hele kalendermåneden
Kortet dækker en hel kalendermåned, og du skal udfylde kortet for hele måneden - også for dage, hvor du ikke skal have efterløn, eller hvor du ikke har bopæl eller arbejde i det andet land.

Du har mulighed for at indsende kortet allerede en uge, inden måneden er gået. Du skal dog udfylde kortet for hele måneden – også den del af måneden, som ikke er gået endnu. Hvis du fx indsender kortet for april måned den 23. april, skal du skrive på kortet, hvis du har aftalte vagter/arbejde i perioden fra den 24. til den 30. april. Du skal også skrive på kortet, hvis du kender til andre indtægter i perioden.

Du skal altså udfylde kortet med arbejde og indtægter, som du forventer at have i den sidste del af måneden. Hvis det skulle ske, at tingene ikke blev, som du regnede med, skal du sende kortet igen, hvor du tilføjer de nye oplysninger. Det kan fx være, at du arbejdede, den 30. april, hvilket du ikke regnede med, da du indsendte kortet første gang.

Udfyldelse af efterlønskortet
På kortet skal du oplyse om arbejde eller andre indtægter. Andre indtægter kan være en pension, et honorar eller en offentlig ydelse. Du skal også oplyse om andre forhold, som har betydning for din efterløn. Det kan fx være frivilligt ulønnet arbejde eller selvstændig virksomhed eller fritidsbeskæftigelse. Du skal oplyse, hvis du får udbetalt G-dage af din arbejdsgiver (godtgørelse for de 2 første ledighedsdage).

Hvis du ikke har noget at oplyse på kortet, kan du svare nej til spørgsmålet om arbejde og andre indtægter.

Selvstændig virksomhed
Du skal oplyse, hvor meget tid du har brugt på din selvstændige virksomhed. Det gælder også den tid, som du har brugt på fx regnskabsføring, rengøring,
transporttid til og fra kunder mv. Arbejdet skal oplyses, uanset hvornår på døgnet arbejdet er udført, uanset om virksomheden drives i selskabsform, og uanset om virksomheden giver overskud.

Har du ansatte eller anden hjælp i din virksomhed, skal du også oplyse, hvor meget tid andre har brugt på virksomheden.  Når du får en skatteopgørelse fra Danmark og det andet land, skal du også sende disse til os.  

Hvis du ønsker at starte en ny virksomhed op, imens du er på efterløn, skal du have tilladelse af a-kassen, inden du starter virksomheden. 

Det er ikke tilladt at arbejde i sin ægtefælles virksomhed, imens man er på efterløn. 

Oplysninger om arbejde
Har du arbejde ud over din virksomhed, skal du også oplyse om det. Du skal oplyse om alt dit arbejde, uanset om det er lønnet eller ulønnet arbejde, og uanset om det er udført i Danmark eller i udlandet. Du skal også oplyse om arbejdet, uanset hvornår på døgnet arbejdet er udført, og uanset om det er udført på hverdage, i weekenden eller på helligdage. På efterlønskortet skal du skrive, hvor mange timer du har arbejdet hver dag i ugen. 

Du skal også angive, hvis du får udbetalt løn, uden at du arbejder. Det kan fx være, at du får udbetalt din sædvanlige løn på en helligdag, hvor du i henhold til en overenskomst har ret til at holde fri med løn.

Hver gang du registrerer arbejde på en dag, skal du tilknytte en arbejdsgiver til det pågældende arbejde. Første gang du oplyser om arbejde hos en arbejdsgiver, skal du taste oplysninger om arbejdsgiveren ved at klikke på ’Opret ny arbejdsgiver’. Når du én gang har oprettet arbejdsgiveren, kan du fremover vælge arbejdsgiveren i rullemenuen, når du skal indtaste arbejde. Hvis du er tilknyttet flere arbejdsgivere, skal hver arbejdsgiver oprettes på kortet. Når du har fået din lønseddel for måneden, skal du sende den til os med det samme, da vi skal kontrollere din udbetaling. Første gang du har arbejdstimer, skal du også sende din ansættelseskontrakt til os. Når du får en skatteopgørelse fra Danmark og det det andet land, skal du også sende disse til os. Alt sendes via Min post.

Hvis du er ansat med et fast timetal
Hvis du er ansat på et fast timetal, kan du vælge at fordele timerne ligeligt ud over alle hverdage.

Er du fx månedslønnet og ansat 25 timer om ugen, vil du få løn for 108,33 timer om måneden. I stedet for at skrive dine faktiske arbejdstimer på kortet, kan du fordele de 108,33 løntimer ligeligt på alle hverdagene på kortet. Er der fx 23 hverdage i kalendermåneden, skal du dermed registrere, at du har arbejdet 4,71 arbejdstimer på alle hverdagene i måneden (108,33 divideret med 23). Er der 21 hverdage i kalendermåneden, skal du registrere 5,16 arbejdstimer på alle hverdagene (108,33 divideret med 21) osv.

Hvis du har mer- eller overarbejde, som du får ekstra løn for, skal du også skrive ekstratimerne på kortet.

Lempet fradrag
Har du arbejde som lønmodtager, og er din bruttotimeløn under 305,29 danske kr. (2026), vil du blive modregnet i efterlønnen på en lempeligere måde, indtil du har tjent omregnet 47.233 kr. (2026). Så længe du får efterløn med det lempede fradrag, kan du kun få efterløn i måneder, hvor du højst har haft 128 timer som fuldtidsforsikret eller 104 timer som deltidsforsikret med en timeløn på under 305,29 kr. i måneden. 

Ferie
Hvis du har holdt ferie fra dit arbejde og fået løn for feriedagene, skal du skrive ferien på kortet, som havde du været i arbejde på dagene (se afsnittet ’Oplysning om arbejde’ ovenfor).  Har du fået feriepenge (kaldes også feriegodtgørelse) for feriedagene, skal du oplyse det ud for de enkelte dage ved at skrive ’Ferie’.  Hvis du har modtaget feriepenge, men ikke holdt ferie, skal du svare ”JA” til spørgsmålet: ”Har du i perioden haft selvstændig bibeskæftigelse eller haft andre indtægter end arbejde, feriepenge eller pension, der har betydning for retten til efterløn?”. Under trinnet ”Aktiviteter” vælger du ”Anden aktivitet/indtægt” i rullemenuen ud for den dag, hvor du fik feriepengene udbetalt. Herefter skriver du, hvor mange dage du har fået feriepenge for, og hvad feriepengene udgjorde før skat. 

Sygdom
Har du fået løn under sygdom, skal du oplyse løntimerne på samme måde, som hvis du havde været i arbejde på dagene (se afsnittet ”Oplysning om arbejde” ovenfor).

Hvis du har fået sygedagpenge, skal du svare ”JA” til spørgsmålet ”Har du i perioden haft selvstændig bibeskæftigelse eller haft andre indtægter end arbejde, feriepenge eller pension, der har betydning for retten til efterløn?”. Det samme gælder, hvis du har fået en ydelse fra et andet land, der svarer til sygedagpenge. Under trinnet ”Aktiviteter” vælger du ”Sygdom” i rullemenuen ud for den dag/de dage, du har fået sygedagpenge. Hvis du har modtaget en ydelse fra det andet land under en sygeperiode, skal du sende os dokumentation for det via Min post, så snart du modtager den (udbetalingsmeddelelse eller lignende). 

Hvis du har været syg, men hverken har fået løn, sygedagpenge eller en tilsvarende ydelse fra et andet land for dagen, skal du ikke oplyse om sygedagen.

Pension fra et tidligere ansættelsesforhold
Begynder du at få udbetalt en pension løbende (fx hver måned), og stammer pensionen fra et tidligere ansættelsesforhold, skal du oplyse om det. Du skal også oplyse det, hvis pensionsbeløbet ændrer sig. 

Andre indtægter
Du skal oplyse om alle skattepligtige indtægter, uanset om de er tjent ved arbejde eller på anden måde. Andre indtægter ud over pensioner, der stammer fra et tidligere ansættelsesforhold, skal registreres som ”Anden aktivitet/indtægt”. Du skal skrive i bemærkningsfeltet, hvilken indtægt der er tale om og beløbet. Er det en udenlandsk indtægt, skal du også skrive i bemærkningsfeltet, hvilken valuta der er tale om. 

Førtidspension og andre sociale pensioner
Hvis du har søgt om eller får en dansk eller udenlandsk social pension, skal du oplyse om det. En social pension er en pension, som udbetales af en offentlig myndighed, fx førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Vælg ”Anden aktivitet/indtægt”, og skriv hvilken pension, der er tale om. Hvis du har fået bevilget pensionen, skal du også skrive, hvad indtægten udgør før skat. Husk også at skrive, hvilken valuta du har opgivet beløbet i. Hvis du har søgt om pensionen, men endnu ikke har fået den bevilget, skal du skrive det i bemærkningsfeltet. Er du i tvivl, om din udenlandske pension sidestilles med en social pension, så kontakt os.

Arbejdsløshedsdagpenge og lignende 
Hvis du får arbejdsløshedsdagpenge eller lignende ydelser fra et andet land, skal du oplyse om det under ”Anden aktivitet/indtægt”. Skriv hvad indtægten dækker, hvorfra du modtager indtægten, og hvad den udgør før skat. Husk også at skrive, hvilken valuta du har opgivet beløbet i.

Strejke/lockout 
Hvis du har været i strejke eller lockout, skal du oplyse det ud for de enkelte dage. Vælg ”Anden aktivitet/indtægt” og skriv "konflikt" i bemærkningsfeltet.

Fritidsbeskæftigelse
Du skal skrive fritidsbeskæftigelse på efterlønskortet. Begrebet fritidsbeskæftigelse dækker over aktiviteter, som giver en økonomisk indtægt, men som hverken er lønmodtagerarbejde, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning. Ulønnet beskæftigelse er altså ikke fritidsbeskæftigelse (men kan muligvis være frivilligt, ulønnet arbejde, som du skal skrive på). Du vil som udgangspunkt kun have en fritidsbeskæftigelse, hvis du har modtaget en afgørelse fra a-kassen om, at du har en fritidsbeskæftigelse.

Andre forhold
Har du opholdt dig i et land uden for EØS, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien, skal du svare ja til spørgsmålet på kortet og oplyse antallet af dage. Du kan få efterløn i højst 3 måneder om året under ophold i lande uden for de ovennævnte. 

Hvis du flytter til Danmark igen
Hvis du flytter til Danmark igen eller stopper med at arbejde i udlandet, skal du kontakte os med det samme. Er du blevet overflyttet til et andet lands arbejdsløshedsforsikring i forbindelse med arbejde dér, skal du genindmeldes i FOAs A-kasse, senest 4 uger efter du ikke længere er omfattet af det andet lands arbejdsløshedsforsikring.

Vigtigt! Du skal søge skriftligt om optagelse i FOAs A-kasse inden udløb af 4 ugers fristen for ikke at miste retten til efterløn. Kontakt os for yderligere vejledning.

Flytter du
Hvis du skifter bopæl i udlandet, skal du straks give os besked om det og sende kopi af din bopælsattest via Min post.

Kontrol og anden information
De oplysninger, som du giver på efterlønskortet, kan blive kontrolleret. Det kan fx ske ved hjælp af oplysninger fra din arbejdsgiver eller fra myndigheder. Kontrol kan også ske ved registersamkøring.

Ifølge persondataloven skal vi informere dig om, at vi kan indhente oplysninger fra myndigheden i det andet land og din arbejdsgiver til brug for afklaring af dine rettigheder og pligter. Vi registrerer modtagne oplysninger, og vi kan i kontroløjemed benytte oplysninger fra andre myndigheder og SKATs indkomstregister til registersamkøring. Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi registrerer om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.