Vejledning: Efterlønskort - selvstændig virksomhed (AR297)

Det vil sige, at i en måned med 30 dage, kan du udfylde kortet fra den 23. i måneden og i en måned med 31 dage, kan du udfylde kortet fra den 24. i måneden. Hvis der er helligdage i slutningen af måneden, vil du dog skulle indsende kortet tidligere.

Se her, hvornår du kan indsende dit kort

Vi skal have modtaget efterlønskortet senest inden 1 måned og 10 dage. Det vil sige, at efterlønskortet for januar måned skal vi have modtaget senest den 10. marts. Overholder du ikke fristen, har du som udgangspunkt ikke ret til efterløn for den pågældende måned.

Du skal udfylde efterlønskortet for hele kalendermåneden
Det betyder, at hvis du fx går på efterløn den 15. januar, så skal du også skrive de arbejdstimer på januar-kortet, som du eventuelt har haft frem til den 15. januar.

Du har mulighed for at indsende kortet, allerede en uge inden måneden er gået. Du skal dog udfylde kortet for hele måneden – også den del af måneden, som ikke er gået endnu. Hvis du fx indsender kortet for april måned den 23. april, så skal du skrive på kortet, hvis du har aftalte vagter/arbejde fra den 24. til den 30. april. Du skal også skrive på kortet, hvis du kender til andre indtægter i perioden.

Du skal altså udfylde kortet med arbejde og indtægter, som du forventer at have i den sidste del af måneden. Hvis det skulle ske, at tingene ikke blev, som du regnede med, er det en fordel, hvis du sender kortet til os igen. Det kan fx være, at du fik en vagt/arbejde den 30. april, som du ikke havde regnet med, da du sendte kortet ind.

Udfyldelse af efterlønskortet
På kortet skal du oplyse om arbejde eller andre indtægter. Andre indtægter kan være en pension, et honorar eller en offentlig ydelse. Du skal også oplyse om andre forhold, som har betydning for din ret til efterløn. Forhold, som du skal oplyse om, kan fx være frivilligt ulønnet arbejde, selvstændig virksomhed eller fritidsbeskæftigelse. Du skal oplyse, hvis du får udbetalt G-dage (godtgørelse for de 2 første ledighedsdage).

Hvis du ikke har noget at oplyse på kortet, kan du svare nej til spørgsmålet om arbejde og andre indtægter. Selvstændig virksomhed
Du skal oplyse, hvor meget tid du har brugt på din selvstændige virksomhed. Det gælder også den tid, som du har brugt på fx regnskabsføring, rengøring, transporttid til og fra kunder mv. Arbejdet skal oplyses, uanset hvornår på døgnet arbejdet er udført, uanset om virksomheden drives i selskabsform, og uanset om virksomheden giver overskud. Har du ansatte eller anden hjælp i din virksomhed, skal du også oplyse, hvor meget tid andre har brugt på virksomheden.

Hvis du ønsker at starte en ny virksomhed op, imens du er på efterløn, skal du have tilladelse af a-kassen, inden du starter virksomheden. 

Det er ikke tilladt at arbejde i sin ægtefælles virksomhed, imens man er på efterløn. 

Oplysninger om arbejde
Har du arbejde ud over din virksomhed, skal du også oplyse herom. Du skal oplyse om alt dit arbejde, uanset om det er lønnet eller frivilligt ulønnet arbejde, og uanset om det er udført i Danmark eller i udlandet. Du skal også oplyse om arbejdet, uanset om det er udført i dag- eller aftentimerne, om natten eller i weekenden. På efterlønskortet skal du skrive, hvor mange timer du har arbejdet hver dag i ugen.

Du skal også angive, hvis du får udbetalt løn, uden at du arbejder. Det kan fx være, at du får udbetalt din sædvanlige løn på en helligdag, hvor du i henhold til en overenskomst har ret til at holde fri med løn.

Hver gang du registrerer arbejde på en dag, skal du tilknytte en arbejdsgiver til det pågældende arbejde. Første gang du oplyser om arbejde hos en arbejdsgiver, skal du oprette arbejdsgiveren ved at klikke på ”Opret ny arbejdsgiver”. Når du én gang har oprettet arbejdsgiveren, kan du fremover vælge arbejdsgiveren i rullemenuen, når du skal indtaste arbejde. Du skal være opmærksom på, at hvis du er tilknyttet flere arbejdsgivere, skal hver arbejdsgiver oprettes på kortet.

Hvis du er ansat med et fast timetal
Hvis du er ansat på et fast timetal, kan du vælge at fordele timerne ligeligt ud over alle hverdage. Er du fx månedslønnet og ansat 25 timer om ugen, vil du få løn for 108,33 timer om måneden. I stedet for at skrive dine faktiske arbejdstimer på kortet, kan du fordele de 108,33 løntimer ligeligt på alle hverdagene på kortet. Er der fx 23 hverdage i kalendermåneden, skal du dermed registrere, at du har arbejdet 4,71 arbejdstimer på alle hverdagene i måneden (108,33 divideret med 23). Er der 21 hverdage i kalendermåneden, skal du registrere 5,16 arbejdstimer på alle hverdagene (108,33 divideret med 21) osv.

Hvis du har mer- eller overarbejde, som du får ekstra løn for, skal du også skrive ekstratimerne på kortet.

Lempet fradrag
Når din timeløn er under 305,29 kr. (2026), vil du blive modregnet i efterlønnen på en lempeligere måde, indtil du har tjent 47.233 kr. (2026). Så længe du får efterløn med det lempede fradrag, kan du kun få efterløn i måneder, hvor du højest har haft 128 timer som fuldtidsforsikret eller 104 timer som deltidsforsikret med en timeløn på under 305,29 kr. i måneden.

Ferie
Hvis du har holdt ferie og har fået løn for feriedagene, skal du påføre ferien, som havde du været i arbejde på dagene (se afsnittet ”Oplysninger om arbejde” ovenfor). Har du fået feriepenge (kaldes også feriegodtgørelse) for feriedagene, skal du oplyse det ud for de enkelte dage ved at skrive "Ferie".  Hvis du har modtaget feriepenge, men ikke holdt ferie, skal du også oplyse os om det. 

Sygdom
Har du fået løn under sygdom, skal du oplyse løntimerne på samme måde, som hvis du havde været i arbejde på dagene (se afsnittet ”Oplysninger om arbejde” ovenfor).

Hvis du fået sygedagpenge, skal du svare ”JA” til spørgsmålet ”Har du i perioden haft selvstændig bibeskæftigelse, eller haft andre indtægter end arbejde, feriepenge eller pension, der har betydning for retten til efterløn?”. Under trinnet ”Aktiviteter” vælger du ”Sygdom” i rullemenuen ud for den dag/de dage, du har fået sygedagpenge. Hvis du har været syg, men hverken har fået løn eller sygedagpenge for dagen, skal du ikke oplyse om sygedagen.

G-dage
Får du udbetalt arbejdsgivergodtgørelser (G-dage), skal du svare ”JA” til spørgsmålet ”Har du i perioden haft selvstændig bibeskæftigelse eller haft andre indtægter end arbejde, feriepenge eller pension, der har betydning for retten til efterløn?”. I rullemenuen under trinnet ”Aktiviteter” vælger du ”G-dag” samt den arbejdsgiver, som udbetaler G-dagen. Får du betaling for 1 hel G-dag, skal du skrive 7 timer og 24 minutter i feltet ”Tim/min”. Får du kun betaling for ½ G-dag, skal du skrive 3 timer og 42 minutter.

Fritidsbeskæftigelse
Du skal skrive fritidsbeskæftigelse på efterlønskortet. Begrebet fritidsbeskæftigelse dækker over aktiviteter, som giver en økonomisk indtægt, men som hverken er lønmodtagerarbejde, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning. Ulønnet beskæftigelse er altså ikke fritidsbeskæftigelse (men kan muligvis være frivilligt, ulønnet arbejde, som du skal skrive på). Du vil som udgangspunkt kun have en fritidsbeskæftigelse, hvis du har modtaget en afgørelse fra a-kassen om, at du har en fritidsbeskæftigelse.

Førtidspension og andre sociale pensioner
Hvis du har søgt eller får en dansk eller udenlandsk social pension, skal du oplyse om det. En social pension er en pension, som udbetales af en offentlig myndighed, fx førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Får du udbetalt en social pension, skal du svare ”JA” til spørgsmålet ”Har du i perioden haft selvstændig bibeskæftigelse eller haft andre indtægter end arbejde, feriepenge eller pension, der har betydning for retten til efterløn?”. Under trinnet ”Aktiviteter” skal du vælge ”Anden aktivitet/indtægt” og skrive hvilken pension, der er tale om. Hvis du har søgt om pensionen, men endnu ikke har fået den bevilget, skal du skrive det i bemærkningsfeltet. 

Pension fra et tidligere ansættelsesforhold
Begynder du at få udbetalt en pension løbende (fx hver måned), og stammer pensionen fra et tidligere ansættelsesforhold, skal du oplyse om det. Du skal også oplyse det, hvis pensionsbeløbet ændrer sig. 

Andre indtægter
Du skal oplyse om alle skattepligtige indtægter, uanset om de er tjent ved arbejde eller på anden måde.  Hvis du modtager andre indtægter, end dem der er beskrevet ovenfor, skal indtægten registreres som ”Anden aktivitet/indtægt”. Du skal skrive i bemærkningsfeltet, hvilken indtægt der er tale om og beløbet. Strejke/lockout 
Hvis du har været i strejke eller lockout, skal du skrive ”Konflikt” ud for de pågældende dage under trinnet ”Aktiviteter”.

Kontrol og anden information
De oplysninger, som du giver på efterlønskortet, vil blive kontrolleret. Dette kan fx ske ved hjælp af oplysninger fra din arbejdsgiver. Hvis det viser sig, at der er forskel på dine oplysninger og de oplysninger, som vi har fået fra din arbejdsgiver eller fra andre, vil din næste udbetaling blive reguleret. Vi vil dog altid kontakte dig, før vi regulerer din udbetaling, så du har mulighed for at komme med en eventuel indsigelse. I henhold til persondataloven skal det oplyses, at vi kan indhente oplysninger fra din arbejdsgiver til brug for afklaring af dine rettigheder og pligter. Vi registrerer modtagne oplysninger, og kan i kontroløjemed benytte oplysninger i egne registre og i SKATs indkomstregister til registersamkøring. Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi registrerer om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.