Ansatte i løntilskudsjob skal være en nettotilvækst til det ordinære personale. Ledige i virksomhedspraktik og ansatte i fleksjob skal ikke udgøre merbeskæftigelse.
Kravet om merbeskæftigelse skal forhindre, at ledige erstatter fastansatte og blot ansættes som billig arbejdskraft uden perspektiv for beskæftigelse eller uddannelse.
Sådan vurderes det, om der er tale om merbeskæftigelse
Merbeskæftigelse vurderes i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte i virksomheden i de foregående 12 måneder. Hvis en virksomhed kun har haft ansatte i en del af de foregående 12 måneder, beregnes antal ansatte som et gennemsnit i de måneder, hvor der har været beskæftigede.
Personer, der er ansat med støtte i løntilskud eller aktiveret i virksomhedspraktik, skal ikke tælles med i det gennemsnitlige antal ansatte.
Også andre hensyn
Merbeskæftigelsekravet skal være med til at sikre, at ekstraordinært ansatte ikke fortrænger ordinært ansatte. Men selvom merbeskæftigelseskravet er overholdt, er det ikke sikkert, at de ledige i tilskudsjob får et reelt udbytte af aktiveringen og styrker deres muligheder for senere beskæftigelse eller uddannelse.
Vurderingen af om merbeskæftigelseskravet er overholdt, er derfor mere nuanceret, og det er vigtigt at vurdere aktiveringen i forhold til:
- Den enkelte arbejdsplads' aktuelle serviceopgaver
- Om der er sket eller er planer om omstruktureringer, nedskæringer eller ansættelsesstop.
- Udviklingen i det normerede personale i forhold til udviklingen i kravene til de serviceopgaver, arbejdspladsen skal levere.
- Tilskudsansatte må aldrig blive en forudsætning for at opretholde drift og serviceniveau. Kravet om merbeskæftigelse er ikke opfyldt, hvis ansættelse af medarbejdere med løntilskud bliver en forudsætning for at løse opgaverne i hverdagen.