Særligt for tillidsvalgte

KOMPAS til et godt arbejdsmiljø - ny konference 19.-20. maj 2026

Hvordan skaber vi fælles retning i arbejdsmiljøarbejdet, og hvordan holder vi kursen, når hverdagen rammer? Den 19.-20. maj 2026 åbner BFA Velfærd og Offentlig administration dørene til en helt ny konference: KOMPAS til et godt arbejdsmiljø. Tilmeldingen åbner 8. oktober.

Glæd dig til to dage på Nyborg Strand fyldt med inspirerende oplæg, praksisnære workshops og masser af mulighed for at netværke med andre, der brænder for et stærkere arbejdsmiljø.

Konferencen tager afsæt i seks retninger, der tilsammen udgør KOMPAS til et godt arbejdsmiljø:

Kurs i arbejdsmiljøarbejdet

Overblik og overlap i arbejdsmiljøet

Meningsfuldt arbejdsliv

P
raksisnært - fra viden til handling

A
ttraktive arbejdspladser og arbejdsfællesskaber

S
ikkerhed, sundhed, systematik og samarbejde

Få ny viden, masser af inspiration og konkrete værktøjer og løsninger, til at tackle hverdagens arbejdsmiljøudfordringer. Kom sammen med dine kolleger og skab fælles retning – eller deltag alene og netværk med ligesindede.

Programmet byder bl.a. på oplæg fra forskere og eksperter inden for arbejdsmiljø. Derudover venter mere end 20 workshops om alt fra trivsel, stress og samarbejde til natarbejde, indeklima og systematisk arbejdsmiljøarbejde.

Se programmet og tilmeld dig her (tilmelding åbner 8. oktober)