Mange af FOAs medlemmer udfører arbejde, hvor der indgår kemikalier. Sådanne kemiske stoffer kan være skadeligt for lunger og luftveje ved inhalering, men det kan også være skadeligt for huden, hvis den kommer i kontakt med kemikaliet.
Både du og dine kollegaer bør sikres grundig oplæring i brug af kemikalier og omgang med vand. Omgangen med vand og kemikalier bør begrænses til et minimum.
Du og dine kollegaer har krav på personlige værnemidler, der er gode at arbejde med, og som passer til jer. Sørg for at bruge dem.
Sæt hudeksem og luftvejsallergi på dagsordenen, når I udarbejder kemisk APV. Spørg din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl om, hvornår APV’en skal udarbejdes næste gang.
Sørg for at kende jeres beredskabsplan, så du ved, hvad du skal gøre, hvis der sker en ulykke. Spørg din leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl om, hvor du finder planen.
Hvis du oplever tegn på allergi og eksem, kan der være tale om en arbejdsskade. Sørg for at blive undersøgt.
Du møder mange kemikalier i dagligdagen:
Hvis ikke man er opmærksom på de kemiske stoffer på arbejdspladsen, kan der opstå arbejdsskader som allergi, eksem eller åndedrætsbesvær.
Du kan være udsat for en sundhedsrisiko, hvis du håndterer farlige stoffer på din arbejdsplads, eller hvis der for eksempel er meget støv i luften, hvor du arbejder. Her på siden kan du læse om de sundhedsrisici, der kan være ved håndtering eller påvirkning af farlige stoffer på arbejdspladsen.
Risici og skader kan opdeles i to kategorier:
1) Akut opståede skader. Det vil sige skader, som f.eks. øjenskader og hudskader/ætsninger, der opstår umiddelbart efter kontakt med kemikaliet. Det kan eksempelvis være meget sure eller alkaliske midler inden for rengøring og svømmehaller.
2) Skader der opstår ved langvarig påvirkning. Disse skader ser man måske ikke lige med det samme, da de kan komme efterhånden som tiden går. Skaderne kan være astma, allergi og eksem. Derudover kan nogle stoffer og materialer have en hormonforstyrrende effekt.
Astma, allergi og problemer i luftvejene kan skyldes, at man indånder forskellige stoffer på sit arbejde f.eks. parfumestoffer, melstøv, svampesporer og bakterier. Det kan også være risikabelt, at bruge kemikalier på sprayform, hvor man har stor risiko for at indånde de små partikler der sprayes ud luften. Det kan også skyldes indånding af dampe, der indeholder parfumestoffer eller andre stoffer.
Eksem skyldes ofte, at man i sit arbejde fjerner det beskyttende lag på huden. F.eks. hvis man ofte har hænderne i vand og måske sæbe, eller hvis man har handskerne på for længe, så der dannes fugt i handsken og det beskyttende lag opløses.
Gravide og ammende er en særlig udsat gruppe, og også når det gælder arbejde med farlige stoffer og materialer, skal der tages hensyn. Sørg for at lave nogle fælles retningslinjer for hvordan I bedst muligt kan tage hensyn til de kolleger, der er gravide eller ammer.
Hvert år anmeldes omkring 2000 tilfælde af arbejdsbetinget eksem som en arbejdsskade, og den hyppigste skade er håndeksem. 7 ud af 10 anmeldelser af arbejdsbetinget eksem bliver også anerkendt som en arbejdsskade, og dermed kan man eventuelt få tilkendt en erstatning.
Det kan være nødvendigt at få en henvisning til Arbejdsmedicinsk klinik, så man kan få dokumenteret, hvad det præcist er, man er allergisk overfor og dermed få godtgjort, at årsagen skal findes i ens arbejde
Det er vigtigt, at du kan håndtere forskellige kemikalier på den korrekte måde. Men hvordan kan du kende forskel på et sundhedsfarligt og et mere harmløst kemikalie? Du har sikkert lagt mærke til, at der på nogle af de midler, vi omgiver os med, er nogle store orange mærker på bagsiden. Når du ser disse faremærker skal du være opmærksom på, at det er et sundhedsfarligt stof. Derfor skal du være ekstra omhyggelig med at følge anvisningerne fra sikkerhedsdatabladene og jeres interne regler baseret på arbejdspladsens risikovurdering. Udover at faremærkerne indikerer, at der er tale om et sundhedsfarligt produkt, så fortæller de også noget om indholdet af flasken, eksempelvis hvordan man kan forebygge skader og gener.
Du kan læse mere om faremærkerne og hvad de betyder på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.
Eksem og håndeksem kan komme som følge af vådt arbejde og i arbejde med kemikalier. Dette gør det til en arbejdsskade, som man kan søge erstatning for.
Huden er en del af vores forsvar overfor påvirkninger fra omgivelserne. Yderst på huden har vi en slags fedtlag, der beskytter os. Hvis dette fedtlag fjernes enten ved skrappe kemikalier eller ved meget arbejde i vand og fugt, opstår der en risiko for udtørring, og derved er det lettere for kemikalierne at trænge længere ind i huden.
De klassiske symptomer på håndeksem er, at huden hæver op, bliver rød og klør. Derudover kan der også komme små blærer. Eksemen kan vise sig kortvarigt, men det kan også blive en kronisk tilstand. Eksem er den hyppigst anerkendte arbejdsskade, når det gælder hudlidelser.
Risikoen for at udvikle håndeksem bliver større, når man udfører arbejde, hvor huden udsættes for hudirriterende og allergifremkaldende stoffer på arbejdspladsen. Det er især arbejde inden for sundhedsvæsenet, rengøring, køkkener, frisører bagere mv.
Fugtighedscremer er et af de vigtigste redskaber i behandlingen af håndeksem. Fugtighedscremer kan dog ikke erstatte brugen af beskyttelseshandsker. Det anbefales at bruge en fugtighedscreme med det højest mulige fedtindhold, i forhold til hvad dine daglige arbejdsopgaver tillader.
Den vigtigste forebyggelsesmetode du kan anvende i dit arbejde med kemikalier er beskyttelseshandsker. De beskytter huden mod kemikalier og smittefare. Dog er det ikke hensigtsmæssigt at arbejde med hænderne i de fugtige handsker alt for længe.
Der findes mange forskellige slags handsker, men det er vigtigt, at I:
Du kan få mere information om handsker hos Videnscenter for Allergi
Håndeksem og handsker
Når man bruger handsker i store dele af arbejdsdagen, kan det resultere i, at man udvikler håndeksem. Det vigtigste redskab i behandlingen af håndeksem er fugtighedscremer. Det anbefales, at man anvender en fugtighedscreme med et fedtindhold, der er så højt som muligt.
Sørg for at få instruktion i, hvilke midler du arbejder med, hvordan du håndterer dem for at undgå skader, hvilke værnemidler der er nødvendige, når du arbejder med det pågældende middel, og hvad du skal gøre, hvis der opstår en ulykke.
Det er en nødvendighed, at der er sikre forhold og nogle aftalte rutiner på arbejdspladsen - specielt når det handler om farlige kemikalier.
Når det drejer sig om indsatsen på arbejdspladsen, er det vigtigt, at det er den lokale arbejdsmiljøorganisation (AMO) og Medindflydelse- og medbestemmelsesorganisation (MED), der laver en risikovurdering i relation til alle farlige midler og processer, hvor midlerne indgår. Denne risikovurdering skal indgå i jeres APV. Det er arbejdsgiverens ansvar, at der udarbejdes en risikovurdering.
Når der skal vurderes, om der er en risiko forbundet med arbejdet, skal I:
Din arbejdsgiver har ansvaret for, at alle kolleger, der arbejder med med faremærkede produkter, har fået instruktion og oplæring i, hvordan midlerne skal håndteres.
Det er også arbejdsgiverens ansvar at oplyse alle kolleger om, hvordan man kan undgå skader, når man arbejder med midlerne - her tænkes især på dosering og håndtering. Afslutningsvist er det også arbejdsgiverens ansvar, at der er de nødvendige teknologiske og personlige værnemidler til rådighed.
Eksempelvis skal der være handsker til alle medarbejdere og handskerne skal være af den nødvendige kvalitet.
Dette er et forebyggelsesprincip udviklet af arbejdstilsynet. Det er nemt at huske og vejleder dig til at forebygge arbejdsskader med kemikalier.
Det er vigtigt, at I arbejder med Stop-princippet i nedenstående rækkefølge. STOP-princippet er udgjort af følgende fire elementer:
S = Substitution - Erstat farlige stoffer og materialer med ufarlige eller mindre farlige stoffer. Brug altid den mindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farlige stoffer og materialer, kan I bl.a. bruge faremærkningen på etiketten og oplysningen i sikkerhedsdatabladet samt eventuelle kodenumre til at sammenligne dem.
T = Tekniske foranstaltninger - Hvis I ikke kan undgå at bruge farlige stoffer og materialer, skal I minimere udsættelsen så meget og så tidligt som muligt. Hvis det ikke er muligt, og der under arbejdet dannes eller frigives eksplosiv, sundhedsfarlig eller generende støv, damp, gas eller lignende skal der anvendes effektiv ventilation, så tæt ved kilden som muligt. Sørg desuden for at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke bliver udsat for det. Det kan også være nødvendigt at afmærke et område.
O = Organisatoriske foranstaltninger - Det kan blive nødvendigt at organisere arbejdet på en anden måde, når I skal undgå særlig udsættelse og beskytte kolleger.
P = Personlige beskyttelsesforanstaltninger - Hvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der som en midlertidig løsning bruges personlige værnemidler.
1. Vådt arbejde skal begrænses til et minimum
2. Indhent sikkerhedsdatablade på ALLE kemiske produkter
3. Sørg for løbende at vurdere risici ved ALLE produkter på arbejdspladsen
4. Sørg for løbende at vurdere risici ved vådt arbejde - og våde fugtige hænder
5. Tjek om der er faremærkede produkter, og følg op på hvad det betyder for brugen af produktet
6. Farlige produkter skal fjernes eller begrænses mest muligt
7. Sørg for at alle medarbejdere er instrueret i anvendelsen af produkterne
8. Sørg for, at der er gode og relevante personlige værnemidler som f.eks. de rigtige handsker og i de rigtige størrelser
9. Spørg ind til gener såsom hudeksem og luftvejsallergi, når i udarbejder APV
10. Sørg for at alle ved, hvordan de skal forholde sig, hvis der skulle ske en ulykke
Du har ret til instruktion og oplæring i at håndtere de stoffer og materialer, du arbejder med.
Du har ret til nødvendige værnemidler som handsker og forklæder – og din arbejdsgiver skal sørge for, at de korrekte størrelser er til rådighed
Du skal kende beredskabet og nødhjælpskassen, så du ved, hvad du skal gøre, hvis der skulle ske en ulykke.
Din arbejdsgiver skal sørge for, at der er den nødvendige viden om de midler, I arbejder med.
Din arbejdsgiver skal sørge for at uddanne ledere og medarbejdere, der indgår i arbejdsmiljøorganisationen. Kemi og vådt arbejde er et kompliceret område, og hensigten er, at de personer, der er ansvarlige for at forebygge skader på grund af kemikalier og vådt arbejde, skal have kendskab til regler mv.
Hvis du er gravid eller ammende, er du særligt følsom for påvirkninger i arbejdsmiljøet, og du har ret til, at der tages særligt hensyn til dig, når arbejdet tilrettelægges. Spørg efter retningslinjerne på din arbejdsplads, hvis du er i tvivl om, hvilke hensyn du kan forvente. Du kan også kontakte din lokale FOA-fagforening. Hvis I ikke har retningslinjer, så gå til din arbejdsmiljørepræsentant, der kan tage initiativ til, at de udarbejdes i samarbejde med ledelsen.
I sjældne tilfælde kan nogle medicintyper florere i luften hos kræftpatienter, der får kemoterapi. Medicinen kan genfindes i afføring og opkast, og der kan være tale om helt særlige forholdsregler. Du skal orienteres af den ledende hjemmesygeplejerske, hvis det gælder for dig.
For nogle medicintyper kan det være nødvendigt med særlige forholdsregler i arbejdet. Fx hos patienter og borgere der behandles for kræft med cytostatika. Du skal orienteres og instrueres af din leder inden, hvis du er i kontakt med patienter der behandles med cytostatika.
For FOA er det vigtigt, at du og kollegerne trives og kan arbejde under trygge forhold. Vi har flere tilbud for at sikre dit og dine kollegers arbejdsmiljø. Meld dig ind i dag, så du kan få del i vores hjælp.