Onlinemøde om OK26

Lederforeningen i FOA inviterer sammen med forbundets tre sektorformænd alle FOAs ledermedlemmer på tværs af landsdele og jobs til et fælles onlinemøde om OK26.

På mødet bliver det muligt at høre nærmere om overenskomstforhandlingerne i 2026, men også at gå i dialog med lederkollegaer og FOAs politisk valgte om, hvilke OK26 dagsordner FOA bør sætte for lederne.

Mødets dialoger vil blive samlet op og taget med videre i drøftelserne i Lederforeningens bestyrelse, de tre sektorer samt i FOAs Hovedbestyrelse. Mødet vil derfor også – sammen med de krav, der kommer ind fra de lokale fagforeninger – være en del af det, der bliver bragt ind i forhandlingsrummet ved OK26. 

Vi håber at se så mange af jer som muligt. 

Program: 

  • Velkomst 
  • OK26 – hvor er vi i processen, og hvad ser vi ind i?
  • Medlemsdebatoplægget set ud fra et lederperspektiv
  • Visioner & ønsker til OK26 fra FOA’s ledermedlemmer
  • Tak for jeres tid

Du kan evt. orientere dig om processen for OK26 her forud for mødet. Her finder du også debatoplægget.

Med venlig hilsen 

Joan Lindskov, fagpolitisk ordfører og formand for Lederforeningen i FOA 
Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren 
Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor 
Thomas Brücker, formand Service-, Kost-, Teknik- og Beredskabssektoren 
Pia Heidi Nielsen, fagpolitisk ordfører