New Public Managements betydning for arbejdsmiljø og produktivitet
New Public Management har siden 80’erne været en styrende logik i den offentlige sektor i hele den vestlige verden; en logik, som henter sine idealer i markedsøkonomiens organiseringsformer og rationaler, og som introducerer en række styringsmekanismer hentet fra den private sektor. Grundideen er, at markedet er en mere effektiv reguleringsform. Denne udvikling har konsekvenser for arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet for rigtig mange arbejdstagere og udfordrer på forskellige måder velfærdsfaglighed og – fag.
Roskilde universitetscenter har for FOA udarbejdet en rapport, som samler den nordiske forskning om, hvilke konsekvenser NPM-strategier har haft for arbejdsmiljø og produktivitet samt hvilke styrker og svagheder NPM har som rationaliserings- og styringsmodel.
Rapporten fokuserer på de faggrupper, som FOA repræsenterer, og undersøger bl.a. betydningen af udlicitering og konkurrenceudsættelse, situationen i hjemmeplejen, på daginstitutionsområdet, i rengøring og i kantiner.
Undersøgelsens formål:
- Hvordan påvirker NPM de ansattes psykiske arbejdsmiljø?
- Hvilke styrker og svagheder har NPM som rationaliserings- og styringsmodel? Hvad har NPM betydet for motivation og produktivitet?
- Hvad har NPM indebåret for udviklingen i social kapital og for samspil med brugerne?
Begrænset ledelsesrum
Rapporten viser desuden, at en af konsekvenserne ved NPM har været en tendens til mere centraliseret ledelse, som i stigende grad baseres på management teorier fremfor fagprofessionel viden.
Det har medført en indskrænkelse af den lokale ledelses handlerum, hvor lederen bliver forvalter af regler i stedet for motiverende personaleleder. Denne manglende indflydelse på arbejdet, påvirker også ledernes eget arbejdsmiljø, når lederne står i et krydspres mellem krav fra forvaltningerne og krav fra de ansatte.