Selvfølgelig skal vi kæmpe

Formand Tina Græsteds leder fra medlemsbladet FOA SOSU nr. 4, 2020

I 2021 skal de fleste af FOA SOSUs medlemmer have nye overenskomster. Det gælder ansatte i kommunerne, i regionen og på Statens område.

I december udveksler FOA og Forhandlingsfællesskabet krav med arbejdsgiverne, og så kan forhandlingerne gå i gang.

FOA SOSUs medlemmer har først og fremmest prioriteret tre ting: Løn, løn og atter løn.

Vores faggruppers løn afspejler ikke den opgave og det ansvar, vi løfter for velfærden. Et ansvar, der er blevet endnu mere tydeligt under coronakrisen.

Paradoksalt nok kan samme krise desværre komme til at spænde ben for vores krav om en højere løn. Endda også selvom vores arbejdsgivere skulle have lyst til at efterkomme ønsket.

Vores løn reguleres nemlig i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Hvis de private lønninger overhaler de offentlige, reguleres vores løn op, men hvis det private arbejdsmarked sakker bagud, reguleres den ned.

Det er en automatik, der ikke kan forhandles om, og det betyder, at vi kan risikere at skulle aflevere pengene igen, hvis vi kommer igennem med lønstigninger.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal kæmpe. Vi skal kæmpe for løn og arbejdsforhold nøjagtig lige så indædt, som vi har gjort ved tidligere overenskomstforhandlinger.

Og mødes vi af urimelige krav fra arbejdsgiverne, skal vi kæmpe imod og også være klar til at gå i konflikt.

FOA SOSUs medlemmer har været meget aktive i forbindelse med indsamlingen af krav til de nye overenskomster, og vi ved, at vores medlemmers forventninger til resultatet vil være høje.

Men heldigvis udkæmpes kampen om lønnen ikke kun ved det store blankpolerede bord hvert tredje år. Hvert eneste år har vi lokale forhandlinger ude på arbejdspladserne, og hvert år hiver fagforeningen og ikke mindst vores tillidsrepræsentanter mange penge hjem til medlemmerne.