Uligeløn - den markante forskel på lønnen

Fortidens syn på manden som familiens hovedforsøger og den arbejdende kvindes løn som et supplement til mandens slår stadig tydeligt igennem på danskernes lønsedler.

Den markante forskel på lønnen i typiske mande- og kvindefag er et problem som politikerne bør løse.

Fortidens syn på manden som familiens hovedforsøger og den arbejdende kvindes løn som et supplement til mandens slår stadig tydeligt igennem på danskernes lønsedler. Ansatte i fag med mange kvindelige ansatte får nemlig markant mindre i løn, end ansatte i typiske mandefag, og det afspejler sig også i et gennemsnitligt løngab kønnene imellem på 13,1 procent.

”Mellem mande- og kvindedominerede fag er der lønforskelle på både 10, 20 og helt op mod 30 procent, selv om uddannelserne bag er lige lange. Det er både dybt uretfærdigt og udtryk for en tid, vi ellers hævder at have forladt, når vi bryster os af at være et samfund med høj grad af ligestilling. Det er et problem, som landets politikere skal gøre op med,” lyder meldingen fra organisationsformændene i Ligelønsalliancen, bestående af BUPL, Sundhedskartellet, Socialpædagogerne og FOA.

Samme holdning har et stort flertal af danskerne. I en undersøgelse Epinion har gennemført for Ligelønsalliancen, svarer 77 procent, at de mener, at politikerne ”skal prioritere at finde en løsning på lønforskellen mellem mande- og kvindedominerede fag”.

29 procent mener det i meget høj grad, 27 procent svarer i høj grad, og 21 procent mener det i nogen grad. 

En af årsagerne til de store lønforskelle fagene imellem er, at de kvindedominerede fag blev fastholdt og indplaceret på lavere løntrin end de klassiske mandefag ved Tjenestemandsreformen tilbage i 1969.

Kvinders indkomst blev dengang nemlig først og fremmest anskuet som en biindtægt til hovedforsørgerens – mandens. Det er jo et helt utænkeligt argument at bruge i dag, og derfor er det på tide at få gjort op med denne gamle og helt forkerte politiske beslutning.  

Men uligeløn eksisterer stadig i bedste velgående, og derfor må nutidens politikere tage et ansvar på sig for at løse det. Selv om løngabet løbende mindskes i takt med, at flere kvinder tager længere uddannelser og bliver ledere, er tempoet alt for langsomt. Fremskriver man de seneste års udvikling, vil der gå 50 år endnu, førend løngabet mellem mænd og kvinder er udvisket.

Ligelønsalliancen har flere gange appelleret til folketingspolitikerne om at afsætte en særlig pulje til ligeløn. Samtidig har flere partier stillet lovforslag om samme uden at have vundet opbakning.

I marts 2018 har partierne Alternativet og Enhedslisten stillet forslag til Folketinget ift. at få dokumenteret Ligeløn.

I forslaget er det noteret, at forslagsstillerne mener – ligesom FOA, at man i Danmark med fordel kan lade sig inspirere af den islandske model, hvor virksomheder med 25 eller flere ansatte skal dokumentere, at virksomhederne har ligeløn.

I modsat fald skal virksomhederne tildeles dagsbøder. Indtil videre har forslaget kun været til 1. behandling, og afventer derfor stadig en 2. behandling før der træffes endelig beslutning.

Det er ubegribeligt, at vigtige faggrupper, der dagligt plejer, støtter og udvikler samfundets syge, ældre, børn og udsatte stadig ikke værdsættes højere.

Det er uordentligt både over for dem, der er på arbejdsmarkedet i dag, og over for de børn og unge, som skal træde ind på arbejdsmarkedet, og som må vente endnu et halvt århundrede på ligeløn.