Mange tillidsvalgte var mødt op til orienteringsmøde om OK18 og evt. konflikt
Mange tillidsvalgte var mødt op til orienteringsmøde om OK18 og evt. konflikt
Foto: Inge-Marie Krøier

Stor opbakning og god stemning til orienteringsmøde

Den 13. februar samledes 197 FOA Nordjylland tillidsvalgte i Vejgaardhallen for at få en orientering om de igangværende overenskomstforhandlinger og en evt. konflikt.

Formand Kristian Gaardsøe gav en indledende orientering om betydningen at være i konflikt eller lockout. Han fortalte om de scenarier man kan forestille sig og forberedte alle de fremmødte på en given konflikt på arbejdsmarkedet. Har du og kollegerne brug for information om OK18, så kan I følge med på denne side med spørgsmål og svar:

OK18: spørgsmål og svar om konflikt

Varsling af konflikt
I tilfælde af konflikt vil der altid komme et konfliktvarsel og en konflikt kan tidligst begynde den 1. april, hvor de gældende overenskomster udløber. Konfliktvarsel skal sendes til modparten fire uger i forvejen.

Stor opbakning og god stemning 
I alt 150 tillidsrepræsentanter og 46 arbejdsmiljørepræsentanter var samlet fra alle FOA Nordjyllands kommuner og fra regionen. Der var god stemning til aftenens orienteringsmøde og fremmødet var i top ligesom der var stor geografisk spredning. ”Det store fremmøde vidner om interesse, men også om et stort fagligt engagement, og der bliver netop brug for engagement og synlighed i det offentlige rum, hvis overenskomstforhandlingerne bryder sammen,” vurderer Kristian Gaardsøe.

Konflikt og lockout
Formanden understregede, at konflikt er lønmodtagernes stærkeste våben, mens arbejdsgivernes modtræk er lockout. Lockout kan i øvrigt varsles uden en forudgående strejke, som det var tilfældet under konflikten med lærerne i 2013. En strejke kommer til udtryk på den måde at arbejdet nedlægges - under en lockout udelukkes medarbejderne fra at arbejde. 

FOA Nordjylland opfordrer alle til at følge OK18 dagbog af Dennis Kristensen

OK18 dagbog - af Dennis Kristensen

Oversigtsfoto - Vejgaardhallen