Lønforhandling i pædagogisk sektor 2018

Der skal i 2018 forhandles om 0,3% i Lokal Løn i Frederikshavn kommune. Forhandlingerne skydes i gang nu, og skal være afsluttet inden sommerferien. Her får du et overblik fra pædagogisk sektor!

Lønforhandling i Frederikshavn kommune 2018 - nu sker det!
Som du måske allerede har hørt, har direktionen i Frederikshavn kommune meldt ud, at der i 2018 skal forhandles om lokale lønmidler, ude på de enkelte arbejdspladser. Rammen er 0,3% af lønsummen.

Tillidsrepræsentanten er en vigtigt nøgleperson i forhandlingerne
Alle de lokale forhandlinger varetages som udgangspunkt af din FOA tillidsrepræsentant. Er du i tvivl om, hvem der er din tillidsrepræsentant eller har du spørgsmål til, hvordan lønforhandlingen kommer til at foregå på netop din arbejdsplads, kan du via linket herunder tjekke, hvem der er din lønforhandler:

Tjek hvem der er din lønforhandler (PDF-fil åbner)


Indstilling til lokal løn - hvordan kommer jeg i betragtning
Ønsker du at komme i betragtning ved dette års forhandlinger, er det vigtigt, at du udfylder og sender din indstilling til den person, der skal forhandle din løn. Pædagogisk sektor har udarbejdet et indstillingsskema, som du er velkommen til at benytte. Du kan også altid kontakte din lønforhandler, hvis du har brug for hjælp til at lave din indstilling. Du kan åbne og printe skemaet via linket herunder:

Hent indstillingsskema (PDF-fil åbner)

Tidsfrister for indstillinger
Er du dækket af en tillidsrepræsentant, skal du forhøre dig nærmere hos din tillidsrepræsentant, om der er en tidsfrist for aflevering af din indstilling og/eller, om indstillingerne fra sidste år kan bruges igen.

Du skal sende din indstilling, til den, der står som din lønforhandler på listen.

For dagplejerne gælder det, at fællestillidsrepræsentant Susan Myrdal har meddelt, at der i år skal indsendes nyt skema, og dermed nye indstillinger på alle, der ønsker at komme i betragtning. Du må gerne skrive de samme ting på igen, men du skal udfylde og sende en ny indstilling direkte til Susan. Susan har oplyst, at fristen er senest den 15. maj 2018.

Ved Bofællesskaberne samt dér hvor det er sektorformanden der forhandler, skal indstillingen sendes på mail til rejo@foa.dk senest tirsdag den 15. maj kl. 12.00.

Sender du ikke en indstilling, har vi ikke mulighed for at udtage lønkrav på dig.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte den person, der er din lønforhandler.


Med venlig hilsen

René Johansen
Sektorformand, pædagogisk sektor
FOA Frederikshavn