Privat ansatte FOA Århus-medlemmer kan stemme om OK25

Frem til 8. april klokken 23.59 kan privat ansatte FOA Århus-medlemmer tage stilling til deres løn- og arbejdsforhold.

Privat ansatte FOA-medlemmer er for eksempel ansat i private daginstitutioner, hjemmeplejefirmaer, vikarbureauer og på private plejehjem. FOA og de private arbejdsgiveres organisationer har forhandlet om de overenskomster, der fastlægger de privat ansatte medlemmers løn- og arbejdsforhold, og medlemmerne på de forskellige områder kan nu tage stilling til resultaterne.

Afstemningen om OK25 foregår digitalt, og alle stemmeberettigede privat ansatte FOA-medlemmer har fået en sms eller mail, der indeholder OK25-informationer og et link til afstemningen. De kan også få informationer om deres OK25-forlig og stemme med MitID her. 

Og alle interesserede kan læse mere om OK25-resultaterne her.