Læs op Udskriv $name Danskerne er reserverede Der går tid, før danskerne lukker dig indenfor, synes Mariama Sylla, som har boet 16 år i Danmark. - På danske arbejdspladser skal du selv finde ud af, hvor du hører til i rangordnen, siger hun Af Hanne Bros Mariama Sylla har knap fem års arbejdserfaring inden for ældreplejen, og hun synes, at de danske kolleger er lidt reserverede. Man skal vise, hvad man kan, før de åbner op. Man skal ikke tro, at man kan ændrer noget fra start: "Sådan her plejer vi at gøre" får man så at vide. - De, der har været på en arbejdsplads i lang tid, har mere magt end dig, der lige er begyndt, siger hun af egen erfaring. Tavshed er også et svar - Danskernes ironi kan være svær at adskille fra virkeligheden. Hvad mener hun egentlig? Jeg har prøvet at møde kollegernes tavshed, når jeg har gjort eller sagt noget uheldigt, men jeg vil hellere have at vide, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg kan godt finde på at spørge direkte, hvad meningen er, og hvis vedkommende kan se, at jeg er vred eller ked af det, undskylder de da som regel også, at de svarede på den måde. Mariama Sylla er kun blevet spurgt om sin religion i forbindelse med krisen om de satiriske Muhammed-tegninger i foråret 2006. - Dengang spurgte mine kolleger, om jeg var muslim. Det er jeg, men det er kun noget, jeg plejer at sige, hvis der fx bliver serveret svinekød, som jeg ikke spiser. Ellers synes jeg, at religion hører til i privatlivet. Mariamas muslimske baggrund har omvendt været en fordel, når hendes danske kollegaer har kunnet få fri til jul. Selv til julefrokosten var der stort set kun indvandrere på arbejde, så Mariama måtte hente en sygeplejerske, der kunne forklare, hvordan der skulle serveres for beboerne på plejehjemmet: - Alle kender julens traditioner, men rækkefølgen i, hvordan man serverer maden til en julefrokost, kendte jeg ikke. Silden skal serveres først osv. Hun har undret sig over, at julemaden bliver serveret midt på dagen den 24. december, sådan, at der ikke behøver være meget personale selve juleaften. - Jeg synes, at det er kedeligt for de ældre, at der ikke sker noget om aftenen den 24. december, og det har jeg da også sagt højt, siger Mariama Sylla. God lederstil Danske arbejdspladser er nok også verdensberømte for at søge enighed frem for at tage konflikter eller skænderier. Det er ikke altid, at udlændinge forstår, at uenighed betragtes som uheldigt. - Jeg synes ikke selv, at jeg er bange for konflikter, men jeg må indrømme, at der er ting, jeg lader ligge. F.eks. var jeg meget tæt på en beboer, der døde, mens jeg var på ferie. Jeg var overbevist om, at jeg skulle med til begravelsen. Det ville jeg gerne have været, men jeg fandt aldrig ud af, hvorfor jeg ikke blev sat i vagt, så jeg kunne komme med, siger Mariama Sylla. Til gengæld kan hun godt lide den danske ledelsesstil, fordi man som medarbejder har lov at sige fra uden risiko for at blive fyret. - Her er ikke store barrierer, og lederne er ikke autoritære, men smiler og snakker med alle. Alle er på fornavn med hinanden. I Guinea ville der være tale om noget meget alvorligt, hvis du bliver kaldt ind til chefen. Sådan er det ikke her. Mariama Sylla er 38 år og har tre børn. Hun bor på Frederiksberg og tager i øjeblikket kurser på Frederiksberg Voksenundervisningscenter for at kvalificere sig til uddannelsen som sygeplejerske, den såkaldte fagpakke. Mariama Sylla kom til Danmark for 16 år siden fra Guinea, så hun kan dansk, fransk og det lokale sprog susu. Hun har arbejdet som social- og sundhedshjælper siden 2001, afbrudt af barselsorlov. Desuden har hun været tilkaldevikar på et plejehjem på Frederiksberg. Tilbage til infoa nr. 10 - 2007