Læs op Udskriv $name For få hænder og for meget bureaukrati i plejen - Brev til Sundhedsborgmesteren Som nylig afgået forstander, efter 20 år på Hermann Kock Gården, vil jeg gerne efter den debat der har været omkring Fælledgården komme med mine betragtninger. Jeg er afgået, fordi jeg ikke længere kan stå inde for den pleje/omsorg, vi kan tilbyde med de ressourcer, der er tildelt. Det har gennem de sidste 2 år for mit vedkommende betydet, at jeg nok på grund af stress og udbrændthed har haft talrige fraværsperioder med infektioner, hjertebanken, svimmelhed og ondt i maven. (Har ikke haft fravær overhovedet i de første 18 år). Jeg har i de 20 år indtil for 3 år siden overholdt budgetterne hvert år. (Da der blev etableret rehabiliteringsafdeling, gik det galt). Skal plejehjemmet fremover holde sig indenfor budgetterne, skal der skæres langt ind til benet, hvilket jeg ikke vil stå model til, derfor holdt jeg op. Desuden er jeg træt af at høre, at alt skyldes dårlig ledelse. Jeg kender mange uhyre kompetente ledere. Tingene er bare ved at blive så uoverskuelige og opgaverne så mange, at det meste af ledernes tid går med, at sidde foran pc´en for at læse mail, rapporter og andet fra diverse instanser, besvare spørgeskemaer og spørgsmål osv. Førhen havde man mulighed for at kende alle beboere og mulighed for at følge med i deres og medarbejdernes dagligdag. Dette er blevet sværere de sidste år, og det er for en leder uhyre utilfredsstillende. Lidt om Hermann Koch Gården Hermann er et hus med 2 plejeafdelinger, et stort daghjem og en rehabilitering. På mange måder har vi været helt fremme i udviklingen. Vi var det første plejehjem, der var med i forsøg med pensionsudbetaling og med selvforvaltning af budgetterne. Vi har haft levegrupper for demente, og vi er nu med i økologisk mad og langt fremme, hvad angår kostpolitik og de tilbud, der er omkring mad til småtspisende. Vi har gennem årene haft et lavt sygefravær og et personale, der blev i huset gennem mange år. (Dog ikke de sidste 3 år). Det har været et hus med tilfredse beboere og med klager, der kan tælles på en hånd gennem de 20 år. Målt ud fra dette synes jeg selv, at mit job blev udført godt nok. Alligevel kan jeg ikke sige mig fri for, at der kan være forekommet lignende situationer på Hermann Kock, som dem vi så på Fælledgården. Rehabiliteringen tager alt hvad huset har af kræfter, den er normeret med 1,2 basisenhed, 0,2 enhed mere end plejeafdelingerne. Man forlanger - og det er påkrævet - kvalificeret personale svarende til social- og sundhedsassistenter. Da den udmålte gennemsnitsløn svarer til social- og sundhedshjælpere på trin 14-15 (en assistent får omkring trin 22-24) er normeringen i afdelingen ikke højere end i plejeafdelingerne på trods af, at der er mange flere opgaver, en del ind- og udskrivninger hver uge, tæt næsten daglig kontakt til hospitalerne, der sjældent lever op til de forpligtelser, de har i forbindelse med en udskrivning. Det bevirker, at der næsten ved hver rehabiliteringsgæst er medicin ordinationsproblemer og, at de ældre mennesker ikke er færdigbehandlet fra hospitalets side. Det trækker tænder ud og bevirker, at der må tages ressourcer fra de andre områder for at få rehabiliteringen til at fungere. Vi har i al den tid vi har haft rehabilitering påpeget dette. Svaret fra embedsmændene er at vi må tilpasse tilbuddene. Ja, men de lægelige, de sygeplejemæssige opgaver og plejen skal være i orden, et paradoks vi ikke kan løse. I begyndelsen af 1990`erne havde vi en normering, der var højere end i dag. Dette på trods af at huset siden da har fået eget køkken med fuld madproduktion, og at vi dengang ikke havde rehabilitering. Dengang havde vi heller ikke alle de administrative opgaver, som man har i dag. Det var lidt om huset. Det jeg gerne vil påpege, hvilket jeg har gjort mange mange gange gennem de sidste år er, at det vi mangler er hænder. Hvad nytter det, at der ansættes den ene konsulent efter den anden i SUF. De skal have oplysninger fra plejehjemmene, ellers kan de ikke udfylde deres opgaver. Der går næsten ikke en dag uden, der er spørgeskemaer eller oplysninger som plejehjemmene skal komme med. Deadline for at svare er så korte, at det alene fortæller én, at de embedsmænd/AC´ere, der er ansat i SUF, har meget lidt kendskab til, hvad der foregår på et plejehjem. Hvad nytter den ene kontrol efter den anden? Hver gang der skal yderligere kontrol til tages tiden fra de ældre, der har så frygtelig brug for omsorg. Det er ikke fordi, jeg har noget mod kontrol, men der bør være en vis måde med galskaben. Overdreven kontrol er for mig mistro til, at vi ikke gør vores arbejde godt nok. Der har aldrig før været så mange visitatorer i København, som der er nu. Ældrekontorerne er kommet til (hvilket for øvrigt bevirker, at hvert enkelt plejehjem blev trukket et klækkeligt beløb for at finansiere denne strukturændring). Så der anvendes nok flere ressourcer på ældreområdet, men det er ikke plejehjemmene og dermed de ældre, der har fået glæde af disse ressourcer. Hvordan skal ledere kunne lede og supervisere medarbejdere, når de skal bruge al deres tid til administration, til besvarelse af diverse undersøgelser sat i gang af SUF, til Baland Score Card, virksomhedsplaner, til KOS og oplæring af medarbejdere, der ikke har kendskab til pc arbejde, til vagtplaner i et meget indviklet lønsystem med masser af formularer, der skal udfyldes, til at ringe efter vikarer, oplæring af nye medarbejdere og elever osv., osv. For øvrigt er rekrutteringsproblemerne meget store efterhånden. På trods af dyre annoncer vi ikke har råd til, er der så godt som ingen ansøgere. Medarbejdere i dag prioriterer anderledes end førhen. Aftenvagter eksempelvis er meget svære at besætte, de unge vil hellere være sammen med familien. For at fastholde medarbejdere kan man ikke ansætte medarbejdere til skiftende vagter, så får man slet ingen ansøgere. Desuden rykker medarbejderne rundt. Er de utilfredse et sted kan man altid få arbejde et andet sted eller arbejde i vikarbureau, hvilket yderligere giver en højere løn. Det er ej heller alle elever, der ønsker at blive social- og sundhedshjælpere. De presses af systemet til at tage uddannelsen, og man kan spørge sig selv om, de har den rette indstilling til at pleje ældre. Fastholdelse af medarbejdere kræver, at man har et godt arbejdsmiljø. Der skal ikke meget til, at man kommer ind i en ond cirkel, et højt sygefravær er nok. Fraværet på Hermann Kock var sidste år på over 12 %. Ikke klatdage men reel alvorlige langtidsfravær lige fra hjerneblødninger, diskusprolapser, nedslidning hos ældre sygehjælpere til cancer. Det ser ud til at forsætte i 2006, så her hjælper de tilbud, vi har med zoneterapi, massage, massagestol, uddannelse, jobrotation og indflydelse på mødetider ikke spor. Vi kaldes for øvrigt nu virksomheder og ikke plejehjem, signalværdien i dette? Jeg spørger bare. Pleje/omsorg kan ikke passes ind i tabeller og systemer, det er vi som mennesker for forskellige til. Man kan så spørge os, hvorfor vi ikke ansætter administrative medarbejdere til at opfylde alle de pålagte opgaver? I vores budgetter er der budgetteret med én forstander, én souschef og én administrativ medarbejder. Skal vi bruge flere ressourcer på dette område skal de tages fra plejen! Endnu flere hænder kommer til at mangle. Jeg tror kommunen bliver nødt til at kigge på hele organiseringen af ældreområdet. Tidligere klarede vi det helt fint uden et ældrekontor. Hvis hver bydel skal have en ældrechef, hvorfor kan de så ikke fysisk være placeret i SUF, hvor de kan anvende nogle af alle de centrale konsulenter og sekretærer, der er i forvejen. Så kunne man spare alle de decentrale konsulenter og en masse huslejer væk. De bruger alligevel al deres tid på SUF opgaver eller på, at samle oplysninger sammen fra plejehjemmene til SUF. De frigivne ressourcer ville gavne plejehjemmene om ikke andet så til administration, så lederne kan være ledere. Jeg tror ikke på, at man kan samle plejehjemmenes administration centralt, hvilket der tales meget om pt. Mange af de opgaver, vi har, kan kun løses på plejehjemmet. For øvrigt er der så få administrative medarbejdere på plejehjemmene, så det er ikke muligt at afgive timer til en central administration. Ærligtalt de ældre er ligeglade med alt det papir og alt den administration. De vil hellere have nærvær af medarbejdere, positive oplevelser og glade mennesker omkring sig. Men de behov er det i dag blevet meget sværere at leve op til. Med venlig hilsen End tidligere forstander Anne-Grethe Winther Brevet er som det fremgå sendt til Sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K), mens debatten om Fælledgården kørte. Vi har efterfølgende fået tilladelse fra Anne- Grethe Winther til at bringe brevet i en forkortet udgave. Vi har sat rubrikken på. Tilbage til september 2006