$name

Teori om medicin går på tværs i uddannelsen

 
De tre social- og sundhedsskoler i hovedstadsområdet arbejder tværfagligt og projektorienteret, og har lagt den gammeldags klasseundervisning på hylden. Skolerne giver her eksempler på, hvordan undervisningen foregår, og hvad eleverne når rundt om på medicinområdet i social- og sundhedsassistentuddannelsen
 
  
Social- og sundhedsassistentuddannelsen på et år og otte måneder veksler mellem teori og praksis. Eleverne er på skole i fire perioder på tilsammen 32 uger og har tre praktik­ophold på hver ca. 16 uger.

De tilegner sig teoretiske færdigheder på medicinområdet i "medicinske fag" som varer fire uger og "sundheds- og sygeplejefag" over skes uger - ifølge bekendt­gørelsen. Medicinområdet indgår i disse fag, hvor eleverne tilegner sig viden om farmakologi og medicinhåndtering igennem deres projektopgaver.

Viceskoleleder på Diakonissestiftelsens social- og sundhedsuddannelse, Anne Grete Mølgaard siger, at det er svært at sætte et timetal på undervisningen i medicin og farmakologi:
- Vi anvender problembaseret læring som pædagogisk metode og underviser ud fra  behovsorienterede cases, som ligner dem, eleverne vil møde i den praktiske hverdag.

Alt efter hvilket praktikophold de står overfor, skal de arbejde med relevante cases. Før praktikken på plejehjem eksempelvis får de en case med en beboer, der får en bestemt type medicin. Ud fra den skal de arbejde med alle forhold vedrørende den pågældende beboer og den relevante medicin.
 
Deler erfaring Anne Grete Mølgaard siger videre, at eleverne ikke når rundt om alle typiske medicin­grupper i skoleperioderne, men med øvelserne lærer de at slå op i læge­middelkataloget.

De arbejder i grupper og går i dybden med én type lægemidler i en skoleperiode, og herefter mødes de enkelte grupper og fremlægger, så de kan dele viden med hinanden.

- Vi lærer eleverne at være nysgerrige og interesserede, så de stopper op og spørger til, hvad de må og kan, hver gang de møder noget nyt. Vi har et tæt samarbejde og en god dialog med praktikstederne om det, der er relevant for de enkelte praktikperioder, siger viseskolelederen på diakonissen.

I én af skoleperioderne skal assistenteleverne på de tre skoler arbejde med psyko­farmaka, som integreres i projekter om psykiske lidelser.
 
Forskellig kompetence Elever på uddannelsen som social- og sundhedsassistent har selv et medansvar for egen læring.

På Social- og sundhedsskolen i Fensmarksgade i København siger underviser Bitten Næsted:
- Eleverne er ikke nogen homogen gruppe.

To personer i samme klasse og på samme praktiksted, kan med forskellige vejledere opnå en meget forskellig viden på området. Det er meget individuelt, hvad man har af kompetencer som nyudlært, ligesom eleverne starter med meget forskellige kompetencer, siger hun.

Men Bitten Næsted siger videre, at assistenteleverne har mulighed for at blive godt rustet i almen lægemiddellære, hvor de lærer om typiske sygdomme, medicingrupper, medici­nens optagelse i kroppen, om halveringstider og udskillelse, og om bivirk­ninger.

- Teorien om lægemidler integreres blandt andet i fag som sygdomslære, hvor vi arbejder med de gængse sygdomme og symptomer, så det får sammenhæng. Jeg kan selv godt lide at tage udgangspunkt i symptomerne, for det er vigtigt, at de lærer at observere og forsøger at udrede, når de arbejder i det praktiske, siger hun.
 
Pensum er blevet større På Social- og Sundhedsskolen i Brøndby underviser Birgitte Stumpe. Også her inddrages de medicinske fag i projekt­arbejde i alle tre skoleperioder:

- Eleverne får ikke nogen stor paratviden om medicin, men de lærer om gængse præparater og bliver i stand til at bruge lægemiddelkataloget og internettet til at søge flere informationer.

Birgitte Stumpe siger videre, at eleverne lærer at have medicinen med, når de observerer patienten:
- Eleverne skal lære at være vågne, når de observerer, så de reflekterer over det, de oplever.

Har beboerens eller patientens reaktioner noget med sygdom at gøre, er medicinen rigtig, er vedkommende almindeligt ked af det, eller er der tegn på bivirk­ninger.

Birgitte Stumpe tilføjer til spørgsmålet om, hvorvidt eleverne bliver tilstrækkeligt rustet til medicinopgaverne, at der er kort tid på den teoretiske del af uddannelsen til at beskæftige sig med medicin.

- Pensum er blevet større og timetallet er mindre end i den gamle uddannelse. Men det er jo sådan i Sundhedsstyrelsens retningslinier, at man må arbejde med medicin, når man har kendskab til et præparat og dets bivirkninger, samt til, hvad præparatet gives for, forklarer Birgitte Stumpe.

Tilbage til juni 2006