Læs op Udskriv $name Efterlønneres kortere liv Ikke alle lever længere, viser en ny undersøgelse, som blev offentliggjort i "Ugeskrift for læger" i maj. Danskere med mellemlange og lange uddannelser lever længere, mens de kortuddannede og ufaglærte ikke har meget del i den stigende levealder. Af Merete Astrup "Vi lever længere". Vi hører det igen og igen. Det var også Velfærdskommissionens grundlag for at afskaffe efterlønnen, men også de partier, der har fremlagt deres velfærdsudspil, henviser til den længere levealder, som begrundelse for at hæve efterlønsalderen og en højere tilbagetrækningsalder. Det er falske forudsætninger. Den nye undersøgelse, som er den første, der kortlægger leveralderen på forskellige befolkningsgrupper viser, at de grupper der gør flittigst brug af efterlønnen, er dem, der stort set ikke har forlænget deres liv. I den gruppe topper ufaglærte kvinder. Levetiden begyndte at stige i midten af 90`erne. Undersøgelsen dækker årene 1995 - 1999, og afslører voldsomme uligheder. Undersøgelsen bør gøre indtryk for beslutningstagerne i forhold til at lovgive 10-15 år ude i fremtiden uden at kende udviklingen i dag. Mest syge Andre undersøgelser viser, at dem der bruger efterlønnen, også er dem der, har flest sygedage og længere sygeperioder bag sig, inden de vælger efterlønnen. Eller rettere, i debatten bliver det fremstillet, som det frie valg, som professor Per H. Jensen, Ålborg Universitetscenter, siger. Han har for nylig udgivet bogen "Arbejde eller efterløn", og han mener, at regeringen og Velfærdskommissionen mangler viden. På den Aldershøring som FOA afholdt 10. maj i år sammen med fire andre forbund, henviste han blandt andet til, at der i Velfærdskommissionens pjece står skrevet, at efterlønsmodtagere ikke har dårligere helbred end folk der på arbejdsmarkedet. - Men det er jo ikke rigtigt, og hvis det er dén viden regeringen bygger sin politik på, er det forståeligt, at den bruger stokkemetode, sagde han. På høringen oplistede han de mange aspekter, der spiller ind på tilbagetrækningsalderen. Han taler om frivillige og ufrivillige tilbagetrækninger, som er betinget af arbejdsforhold helbredsforhold, arbejdspladsens kultur og andre faktorer, som han uddyber i sin bog. Heri kan man også læse, at efterlønnere har over 50% flere sygedage om året end folk i arbejde. - De har ingen alternativ til efterlønnen, sagde Per H. Jensen. Så der er en sammenhæng mellem sygdom og tilbagetiltrækning. Per H. Jensen oplistede også nogle årsager til, at folk bliver på arbejdsmarkedet. Dem der bliver Det er f.eks. god løn, indholdsrigt arbejde, godt arbejdsmiljø, og gode relationer til ledelsen. Danmark ligger øverst på top ti over de lande i EU der har den højeste erhvervsfrekvens. Det skyldes ifølge Per H. Jensen at danskerne har en stærkere arbejdsmarkedsorientering end andre lande i EU, som gør opmærksom på at: - I 1999 da man reformerede efterlønsordningen, var målet at erhvervsfrekvensen skulle stige med 4- 5% i 2010. Hvis det lykkedes, så var alle problemer løst. I 2006 er erhvervsfrekvensen steget mere en 5 %. Der er dokumenteret en klar sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvens, arbejdsmiljøet og kvaliteten i jobindholdet. - Så man kan jo undre sig over, at politikerne ikke satser på dem, der vil blive på arbejdsmarkedet, i stedet for at gøre det umuligt for dem der vil gå, sagde Per H. Jensen, på konferencen. Tilbage til juni 2006