Læs op Udskriv $name Mindre bruger tilfredshed i ældreplejen Det Kommunale Kartel har gennemgået en tilfredshedsundersøgelse fra KL og Finansministeriet. Undersøgelsen viser, at brugerne i ældre området er lidt mindre tilfredse, end de har været tidligere. Af Merete Astrup Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet foretager med jævne mellemrum en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse på dagpasnings- skole og ældre området. På ældreområdet er der er lille afvigelse fra den seneste undersøgelse fra 2003. I Det Kommunale Kartels (DKK) gennemgang hedder det, at der er en stor grad af sammenlignelighed over udviklingen i perioden 2003 -05. Den overordnede brugertilfredshed for de tre områder viser, at der er stor tilfredshed blandt brugerne med ydelserne. Personlig kontakt For hele lander og for alle tre områder er det et fællestræk, at årsagen til tilfredshed er nøje forbundet med den personlige relation mellem medarbejder og bruger. "Brugerne er mest tilfredse med serviceydelserne, når der er en personlig relation til stede. Tilfredsheden er større med den service, der leveres af den kommunale institution, hvor tilfredsheden er større, der hvor brugerne har deres gang frem for med den ydelse, som den centrale kommunale forvaltning levere.", skriver DKK i sin kommentar. - Den tillader vi at tage til os på hjemmeplejens vegne, hvor det er "ydelsen" nemlig social- og sundhedshjælperen og hjemmehjælperen, der kommer til brugeren, siger Palle Nielsen, formand for fagforeningen. Han er i øvrigt ikke overrasket over, at det forholder sig sådan, at det er relationer mellem medarbejderen og brugeren, der spiller en alt afgørende rolle. - Det ved de medarbejdere, der arbejder sammen med brugerne godt. Det ved tillidsrepræsentanterne, og det burde være et vink til politikerne om, der ikke skal skæres i hverken tid eller normeringer. Man kan nå langt, hvis der er den gode relation mellem medarbejder og bruger, siger han. Ældreplejen trækker ned Brugertilfredsheden svinger fra region til region, men brugertilfredsheden i ældreområdet ligger lavt i alle regioner. Den gennemsnitlige karakter for alle tre områder, er på 4,14 på en skala til 5. Når man når derop, skyldes det for nogle regioner at tilfredsheden på dagpasningsområdet trækker op, og i en anden region er det tilfredsheden på skoleområdet, der trækker gennemnittet op. Det er ingen steder ældreområdet, der trækker snittet op. I Hovedstaden er brugerne mindre tilfredse med de ydelser, de modtager end i det øvrige land. Efter de personlige relationer lægger brugerne i ældreområdet mere vægt på den personlige pleje frem for den praktiske hjælp. De tre vigtigst prioriterede forhold i vurderingen ag hjemmeplejen er: 1. Den personlige pleje 2. Den praktiske hjælp 3. Hjemmehjælpens overholdelse af de aftalte tidspunkter. Brugerne af hjemmehjælp vurderer forholdene i punkt et og to til at have tre gange så stor betydning som øvrige forhold. - Det hænger jo ikke sammen med de diskussioner, der her forud for budgetterne, hvor kommunale politikere melder ud, at brugere fremover kun behøver besøg af hjemmehjælpen hver anden uge og hver tredje uge, siger Palle Nielsen, og tilføjer, at det må sænke tilfredsheden yderligere fremover. Tilfredshed og penge Mens man i KL's og Finansministeriets undersøgelse fremhæver, at der tilsyneladende ikke er sammenhæng mellem brugernes tilfredshed og kommunens udgiftsniveau til serviceydelserne, vurderer Det kommunale Kartel, at undersøgelsen undervurderer økonomiens betydning i forhold til kvaliteten. På ældreområdet viser undersøgelsen, at tilfredsheden er faldet i perioden 2003 til 2005. I samme periode er udgifterne, der bruges pr. ældre faldet fra 39.200 kr. til 38.900 kr. Det dokumenter, mener DKK, at der på ældreområdet er en sammenhæng mellem faldende udgifter pr. ældre. Palle Nielsen, er enig i denne vurdering, og understreger at KL og Finansministeriet har en interesse i, at undervurdere sammenhængen mellem økonomi og brugertilfredshed. - Det er ikke overraskende. Men som jeg har sagt tidligere, og jeg gentage r det gerne, så burde både KL og de lokale politikere tage mere ansvar for udviklingen. Regeringen bærer det overordnede ansvar, men kommunerne bør sige fra og ikke bare beklage, mener formanden for FOA Social- og Sundhedsafdelingen. Man kan også undre sig over, at statskassen har det godt, mens kommunerne melder ud i disse uger om underskud på finanserne. Frit valg KLs og finansministeriets undersøgelse viser, at frit valg til ydelser ikke er særligt vigtigt på ældreområdet. Kun 1/3 af brugerne mener, det er vigtigt eller meget vigtigt, at de kan vælge mellem flere leverandører. - Et eksempel på at regeringens politik ikke er i overensstemmelse med brugernes ønsker. Vi ved godt at regeringens formål med fritvalgsordninger er ideologiske men tænk, hvis de mange penge kommunerne er tvunget til at bruge på administration til fritvalg, i stedet blev brugt på den eksisterende hjemmepleje. Det ville højne kvaliteten, og det ville skabe ro både hos brugere og hos medarbejdere, understreger Palle Nielsen. I halen på dette ønske, kan vi lige erindre om den seneste undersøgelse som FOA Fag - og Arbejde har lavet om tidsbegrænsninger og kontrol. Heri fremgår det, er jo mere tilfredse medarbejderne er, jo mere tilfredse er brugerne også. Og jo bedre er servicen. Tilbage til september 2005