$name

Et sundhedscenter behøver ikke at være i mursten
 

Sundhedscentre indtager en stor plads i debatten om fremtidens sundhedsvæsen i den nye kommunale struktur selvom, der egentlig ikke er nogen, der ved, hvad de skal være for en størrelse.
Social- og Sundhedssektoren i FOA - Fag og Arbejde er ingen undtagelse.
 
 
Af Merete Astrup
 
Det er ikke det, at sundhedscentre fylder i debatten, det er mere måden det fylder på. Lidt fastlåst.
Sundhedscentre er blot et hjørne i hele det sundhedsvæsen, der kommer under forandring når kommunalreformen træder i kraft.

Karen Stæhr, sektorformand i FOA - Fag og Arbejde får ind i mellem den tanke at:
- så længe vi bruger så meget energi på, at diskutere sundhedscentre, er der andre opgaver eller problemer, der bliver trængt i baggrunden.

Der er jo rigtig mange brikker, der skal falde på plads i den nye struktur, som efter min opfattelse får alt for lidt opmærksomhed, siger Karen Stæhr, som stiller op til en snak om sundhedscentre.
 
 
Cpr.nr - ikke matrikel
Det gør hun fordi hun også finder debatten væsentlig, men i hendes optik er sundhedscentre et begreb, der spænder over meget forskellige indhold.

- Lokale sundhedstilbud er meget mere end sundhedscentre. Det kan være tilbud, der konkret foregår i sundhedscentre, og det kan foregå hos den enkelte borger.

- I sektoren bruger vi også energi på sundhedscentre, men vi lægger meget vægt på at tale om lokale sundhedstilbud, siger Karen Stæhr.

Efter sektorens opfattelse kan og skal man ikke lægge sig fast på én udgave.
 
Sundhedscentre kan være med eller uden mursten, det væsentlige er, at man finder frem til de behov, der er ude i kommunerne, og de kan være forskellige.

- Vi må sætte os ned, og definere hvad behovene er. Det betyder, at vi skal se på cpr.numre og ikke på matrikelnumre.

Vi skal finde frem til, hvad vi mener med sundhedscentre, hvad de skal kunne, og vi skal registrere, hvad vi allerede har af lokale sundhedstilbud i kommunerne.

Der findes jo lokale tilbud flere steder i landet, som for eksempel genoptræning, akutteam, palliative team, geriatriske team. Vi kender dem, og set i den optik, er det utroligt, at man fremstiller sundhedscentre som noget epokegørende nyt, lyder det fra Karen Stæhr.

Hun understeger, at den første opgave er at klæde de lokale FOA afdelinger på til at deltage aktivt i drøftelserne om lokale sundhedstilbud, for det er derude, man kender behovene.
 
Kvalitet fremfor kvantitet 
Sektorformanden ser lokale sundhedstilbud som en bred vifte. Ikke kun som huse. Lokale sundhedstilbud kan også være uden mursten.

- Vi kender allerede netværk, og dem kan jeg sagtens forestille mig flere af, siger Karens Stæhr.

- Som for eksempel?
- Det kan være murstensløse videnscentre og partnerskaber.
 
- Du siger, man skal tage udgang i cpr. numre, altså borgernes behov. Skal der være nogle minimumskrav til de kommunale sundhedstilbud?
 - Ja, det skal sikres, at alle borgere i alle kommuner får de nødvendige tilbud. Der skal stilles krav til kommunerne, som skal finansiere en del af sundhedsudgifterne.

Hvis man fortsætter trenden med kvalitetssikring og standarder, må vi gå ud fra, at det også gælder de lokale sundhedstilbud, lyder det fra Karens Stæhr.

Hun peger på, at man endnu heller ikke kender opgavedelingen
og koordineringen i den nye struktur.

- Vi ved for eksempel ikke, hvordan den nøjagtige snitflade er på opgaver mellem kommuner og regioner bliver, og vi ved endnu ikke, hvordan koordineringen af opgaverne mellem kommunerne og regionerne skal foregå, siger sektorformanden.

Hun tør dog godt slå fast nu, at der bliver nul accept af, at sundhedscentre
udvikler sig til minisygehuse.

Hun advarer også politikerne imod at putte alt ind i sundhedscentrene, for at imødekomme borgernes ønsker om, at alt skal være tæt og nært.
- Det vil gøre borgerne glade, og vil selvfølgelig være en vindersag for politikerne. Men en for stor spredning kan gå ud over kvaliteten, mener Karen Stæhr.

Hun tilføjer:
- Sundhedscentre skal jo nødig udmønte sig som håndboldhallerne gjorde det i den tid, hvor hver borgmester skulle have sin håndboldhal i kommunen.

- Vi bliver nødt til at sige, hvad sundhedscentre ikke skal være.
 
Brug for alle
- Hvilke personale grupper skal være sundhedscentrene eller rettere i - sundhedstilbuddene?
- Igen afhænger det af, hvilket indhold man putter i de enkelte tilbud.

Som udgangspunkt skal der være de faggrupper, der er brug for. Men jeg vil godt advare imod, at vi sidder som faggrupper hver især og isoleret varetager vores faggruppers interesser.

Der er ingen idé at sige, at alle faggrupper skal være repræsenteret alle steder.

Vi må i de berørte organisationer og lokalt hos tillidsrepræsentanterne sætte os sammen - også med Kommunernes Landsforening (KL) - og diskutere, hvordan teams skal sammensættes.

Så vil der være nogle tilbud, hvor det er sygeplejersker, der er flest af, og andre hvor social- og sundhedsassistenterne skal være flest, andre igen skal have overvægt af ergo- og fysioterapeuter, forklarer Karen Stæhr, og fortsætter i samme åndedrag, at her kommer kompetenceudvikling og efteruddannelse ind i billedet.

- Det er jo ingen hemmelighed, at for eksempel social- og sundhedsassistenterne på sygehusene ofte føler sig på tålt ophold.

Vi må sørge for at bruge og udvikle de kompetencer, der ligger, og hvis de kommunale tilbud skal virke, ligger det lige for at udvikle social- og sundhedshjælpernes kompetencer.

Det er jo dem, der kommer ude hos den enkelte borger.

Vi ser fine resultater med projektet " Type 2 diabetes" i Vallensbæk, hvor hjemmehjælper og social- og sundhedshjælpere er blevet opkvalificeret til at kunne se symptomer og til at tage hånd om problemerne inden de bliver for store, påpeger Karen Stæhr.

Hun kan i øvrigt hilse fra brugerorganisationerne og sige, at de vil have uddannet personale omkring dem.

- Jeg var for nylig inviteret til Danske Samvirkende Invalideorganisationers konference.

De sagde helt tydeligt, at de vil have fagligt kvalificerede personale, og de sagde, at der er alt for mange uuddannede, fortæller Karen Stæhr, og håber at de politikere, der tager ansvaret for fremtidens sundhedsvæsen også tager ansvar for at få uddannet og fastholdt det faglige dygtige personale. 

Tilbage til oktober 2005