Læs op Udskriv $name Kvælertag på en aftenvagt Arbejdsskaden er tre år gammel, anerkendt, og Betina Nielsen har fået mén erstatning. Hun savnede og savner et netværk. - Jeg ville gerne have mødt nogen, der var i samme situation som mig selv. Og jeg har en idé om, at man ikke behøver at komme så langt ud i tovene, som jeg kom, siger Betina Nielsen i dette interview. Af Merete Astrup Hun virker rolig og meget afklaret, som hun sidder her ved bordet med en kop kaffe uden sukker. Hun er nattevagt på et plejehjem, og hvad man ikke ved og ikke kan se på hende, er at hendes mand og hendes bror "overvåger" hende, når hun går til og fra hver eneste vagt i mørket. For tre år siden blev der vendt op og ned på Betina Nielsens liv. På en aftenvagt, der tegnede til at forløbe som tidligere vagter tog en mandlig dement beboer kvælertag på hende. Betina var nattevagt på plejehjemmet Bethaniahjemmet, hvor hun var fantastisk glad for at arbejde. Og hendes budskab handler ikke om arbejdspladsen, som hun senere i forløbet blev fyret fra. - Nej, mit budskab handler om, hvorvidt man kunne have undgået nogle af fejl vi begik undervejs, og de omstændigheder, der opstod. Jeg tror, at mere viden om hvordan, man forholder sig på en arbejdsplads i forbindelse med en arbejdsulykke, ville have ændret mit forløb. Eksempelvis måden at udfylde anmeldelsesskemaet, når arbejdsskaden anmeldes, siger Betina Nielsen. Det kan lyde banalt, men det er det ikke. En voldspolitik på arbejdspladsen, er et andet bud fra Betina Nielsen Det vender vi tilbage til. Pludselig var hænderne der Betina har valgt at arbejde om natten. Det passer ind i familielivet med tre børn, der skal sendes afsted om morgenen. Man er meget alene som nattevagt, men det har aldrig bekymret Betina Nielsen Den 29. maj for tre år siden skete dét, der nu har sendt hende ud i angst og bekymringer.. Betina kan fortælle i detaljer om, hvordan hun den aften gik hen ad gangen i følgeskab med sin chef. Hun havde netop afsluttet sin vagt og var på vej hjem. - En gæv kvinde. Vi gik og snakkede, og da vi nåede døren sagde vi farvel. Jeg gik hen til den mandlige beboer for at hjælpe ham i seng, og pludselig sidder hans hænder om min hals. Herfra opfattede jeg ingen ting. Det viste sig, at min chef var blevet stående, så hun kom, og fik fjernet hænderne og derefter ham. Hun prøvede at tale med mig, men jeg græd bare. Herefter fulgte chefen Betina hjem. Plejehjemmets forstander ringede hjem og sagde, at Betina skulle tage på skadestuen Betina blev sygemeldt i en periode. Arbejdsskaden blev med det samme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen. Men det skete først en måneds tids senere. Her opstod den første fejl. - Jeg fik udleveret skemaet, jeg udfyldte det og underskrev det selv. Det skulle være udfyldt et i samarbejde med en leder. Det vidste ingen. Beboeren flyttede fra plejehjemmet, og en arbejdspsykolog blev tilkaldt arbejdspladsen. Betina fik bevilget en krisepsykolog, der kom hjemme hos hende. Så der blev taget rigtige initiativer for at hjælpe Betina. Efter en periode vendte hun tilbage til arbejdspladsen, i det omfang hun kunne klare det. Hun blev fulgt hjem hver dag, fordi hun var bange. - Det var jo fint, men jeg følte at jeg var til besvær, fordi jeg skulle følges, og jeg følte at alle andre på arbejdspladsen havde glemt, at jeg var blevet overfaldet. Men det havde jeg ikke. Det blev efterhånden så stor en belastning for mig, at jeg sygemeldte mig igen. Stresset dagvagt Betina var gennemrystet af angst især når det blev mørkt. Efter en dejlig ferie vendte hun tilbage til plejehjemmet i dagvagt. - Men så begyndte den daglige stress om morgenen, når tre børn skulle ud af døren på en gang, fortæller Betina Nielsen. Dertil kom at hendes job i dagvagten var et springjob, hvor hun arbejdede på to etager Hun savnede det tætte samvær med beboerne og kollegerne. Angsten var der stadig, og slog ud i lys lue, når hun skulle på weekend vagt i mørke, og der var få mennesker på gaden. - Bare et blad rislede på gaden blev jeg forskrækket. Efterhånden var det hverdag at have ondt i maven, at være trist og i dårligt humør. Til sidst blev det et mareridt for Betina, at gå ud af en dør, og da hun en morgen vågnede og mærkede efter, hvor dårligt hun havde det, sendte hun en sygemelding. - Så tog min far affære, og læste alle papirerne igennem. Det viste sig, at der i hele korrespondancen var blandet to sager sammen. Betina var nemlig tidligere i sin ansættelse blevet skubbet til af den samme mand. Men den episode var hun kommet over. Vejen til fagforeningen Så gik vejen til fagforeningen på Godthåbsvej, hvor hele sagen blev lagt på bordet hos sagsbehandleren i arbejdsskadesager. - Det skulle jeg selvfølgelig have gjort meget tidligere i forløbet, konstaterer Betina Nielsen i dag. Sagerne blev adskilt, og der blevet skrevet et nyt sagsforløb. Så langt så godt. Betina var sygemeldt . Så kom fyresedlen. Misforståelser om, hvem der havde ansvar for en manglende læge erklæring, betød at Betinas løn blev tilbageholdt. Hun blev betragtet som udeblevet og ville få karantæne. Det havde hun ikke råd til. Hun gik på arbejdet efter at hun var fyret, fordi hendes læge ikke ville skrive en ny læge erklæring. Hun havde ikke råd til at lade være. Men hun var slet ikke parat.. Hun forsøgte sig som dagplejer, men det var bare ikke hende. - Jeg kontaktede min sagsbehandler i fagforeningen, der havde min arbejdsskadesag, da jeg var blevet fyret. Men fyringssagen skulle varetages af en anden sagsbehandler. Det synes Betina er ærgerligt. Hun foreslår, at man har den samme kontaktperson, at henvende sig til. Det må kunne lade sig gøre, mener hun. - For det første er der forskel på servicen, og for det andet skal jeg bruge mere tid, fordi jeg skal henvende mig til to personer, og fortælle mange at de samme ting to gange, lyder det fra Betina. Hun har i øvrigt også været så uheldig, at have fire forskellige sagsbehandlere på arbejdsskaden på grund af jobskift. I alt har der været seks personer på hende sager. Efter forsøget som dagplejer, søgte hun igen på plejehjem. I dag arbejder hun på plejehjemmet Aftensol. Her har hendes leder netop indstillet hende til SYFO, efter at Betina har fortalt om sine mén efter sin arbejdsskade. Arbejdsskaden kørte sin egen gang, og Betina arbejdsskade blev anerkendt med 20 %. Det lykkedes også at få forhandlet den tilbageholdte månedsløn hjem igen til Betina. Voldspolitik - Hvorfor kontaktede du ikke fagforeningen tidligere i forløbet? - Det er svært at svare på, men jeg gik jo bare så underligt rundt. Jeg var ligesom ved siden af mig selv. Jeg græd meget, og skældte ud. Desværre mest på familien.. Jeg kunne ikke overskue noget. Der blev på et tidspunkt nævnt noget om Pen Sam. Men jeg hørte det ikke. Hvis nogen spurgte Betina om tiden ikke var inde til et brancheskift, anede hun ikke, hvad hun skulle svare. Så var det bedre at undlade at opsøge den slags spørgsmål. Det var på det tidspunkt, at Betina havde haft brug for et netværk, der kunne hanke op i hende. - Nærmest nogen der kunne tage mig i hånden, som hun siger. - Hvorfor var krisepsykologen ikke nok? - Hun var god. Men jeg havde hende i tre måneder, og så var jeg ladt alene. Jeg følte og oplevede på arbejdspladsen, at jeg var den eneste, der huskede mit overfald. Hvis arbejdspladsen havde haft en voldspolitik, tror jeg, at sagen var blevet grebet helt anderledes an fra starten. Så det vil jeg meget gøre mig til talsmand for, at arbejdspladserne udarbejder. - Hvis man har en voldspolitik ved alle kolleger hvordan de skal forholde sig både konkret og på det kollegiale og psykiske plan. Det er jo ikke manglende interesse og ond vilje, der gør, at man som kollega holder sig i baggrunden. Jeg tror på, at det er uvidenhed om, hvordan man skal gøre og reagere. Betina Nielsen er gået ind i Samarbejdsudvalget på sin arbejdsplads for at bidrage til en voldspolitik. - Hvor var din sikkerhedsrepræsentant henne i forløbet? - Hun var der. Men hun manglede viden i dette tilfælde, og hun manglede redskaber. Så kan man ikke gøre så meget. I dag har fagforeningen oprettet den Sociale Café, hvor sygemeldte i længere tid kommer. Tror du den Social Café ville have hjulpet dig? - Helt sikkert - Hvad mener du, når du taler netværk? - Den Sociale Café er noget i den rigtige retning. Men jeg forestiller mig også at fagforeningen kunne være rammen om en gruppe, et netværk der står til rådighed fra starten af en arbejdsskade, altså inden man bliver langtidssyg og fyret. Jeg vil gerne selv være med i en sådan gruppe, hvor jeg kan vejlede andre og gå med dem, hvis de har brug for det, så de ikke behøver at komme så langt ud i tovene, på grund af misforståelser og uvidenhed, som jeg har været, slutter Betina Nielsen. Bolden er givet op! Tilbage til maj 2005