Læs op Udskriv $name Social- og sundhedselev - nu med motion Træning af balancen, muskelstyrke og træning af evnen til at reagere hurtigt på pludselige hændelser, er lagt ind i uddannelsen for 400 elever på Social- og Sundhedsskolen i Fensmarksgade. ROK - SOSU hedder et projekt, hvis formål er at styrke elevernes fysik og opmærksomhed på egen krop, så skader kan forebygges. Eleverne som bliver færdige i 2004 bliver fulgt to år efter. Af Merete Astrup infoa`s udsendte tager plads i skolens demonstrationslokale, som findes i kælderen, sammen med eleverne på hold X. Vi er i teoridelen på arbejdsteknik, hvor eleverne netop har gang i en debat om, hvordan og hvornår, de kan tillade sig at sige fra overfor en opgave, som vil skade deres rygge. Emnet for arbejdsteknik er i dag ryggen, og inden eleverne skal ind ved siden af og øve forflytning på hinanden, gennemgår de risici for rygskader og bud på, hvad man kan gøre for at undgå dem. Mærker efter - Jeg mener, at man skal nægte at udføre en opgave, som klart er skadeligt for ryggen, indtil møblerne er flyttet rundt, så vi kan komme til, siger en af eleverne, som har arbejdet i hjemmeplejen. - Jeg er enig, siger en anden. Det er bare ikke altid, at det kan lade sig gøre at få flyttet et stort møbel lige på stedet. Hvis der først kan komme hjælp til at flytte det store skab om to måneder, så mener jeg, at vi må gøre arbejdet alligevel for at hjælpe borgeren. Den købte en tredje elev ikke: - Det kan altid lade sig gøre at få flyttet rundt i løbet af kort tid. Det er et spørgsmål om vilje fra ledelsens side. Arbejdsteknik er et af de tre særlige undervisningsforløb som denne interventionsklasse skal igennem. - Eleverne kan godt blive lidt frustreret, når de kommer hjem fra praktik, fortæller Gitte Arnsberg. Hun er fysioterapeut og har en master i organisationspsykolog. Hun er en af underviserne i arbejdsteknik, og får historier fra eleverne. - De kommer ud i praktik, og de er meget kropsbevidste og bevidste om, hvad man skal gøre for at passe på sig selv. Men nogle steder bliver de mødt med holdningen:"de teknikker bruger vi ikke her". Eller " Vi ved det godt, men det er nemmere at gøre som vi plejer". Dårligt mønster ROK- SOSU er en forkortelse af ressourcer og krav i SOSU uddannelserne. Projektets er et interventionsprojekt, hvis formål er, at lære eleverne at tage ansvar for eget liv og helbred på arbejdet og i fritiden. Det vigtige er, at flere elever får ressourcerne til at gennemføre uddannelsen og varetage jobbet efter endt uddannelse uden arbejdsskader. Derfor skal eleverne styrkes både fysisk og mentalt. Situationen er nemlig, at eleverne på Social- og Sundhedsskolerne scorer markant dårligere end deres jævnaldrende på andre ungdomsuddannelser, hvad angår deres generelle helbred og psykisk velbefindende. Det er jo et dårligt udgangspunkt for at blive i jobbet, og mange forlader også jobbet efter få år. Over 20 pct. af eleverne falder fra allerede i uddannelserne. Projektet er et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet, Social- og Sundhedsskolerne i København og Københavns Amt, og Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital. Vi er heldige Hos eleverne i projektet er der ingen tvivl om, at de får nogle ressourcer, som elever udenfor projektet ikke får. - Vi er heldige, at vi får lov at være med her, mener Zeeshang. - Vi får lov at prøve ting, som de andre ikke prøver. Når vi er færdige bliver vi tjekket op på blandt andet blodtryk og BMI. Formålet er, at der skal ske nogle forbedringer i vores fysiske tilstand undervejs. Zeeshang er i færd med en forflytningsøvelse af en borger fra seng til stol, sammen med klassekammeraterne Kim og Bo. Sidstnævnte af borgeren, som egentlig ikke synes, at den forflytning går særlig godt. Men humøret fejler ikke noget, de griner og rappe bemærkninger fyger gennem lokalet. De er enige med Zeeshang og Kim tilføjer: - Især gymnastikken er populær. Det er godt med noget fysisk træning, som der i uddannelsen ikke er meget af. Træningen i gymnastiksalen løser op for kroppen, og vi lærer hinanden at kende på en anden måde. Også Lisa som forflytter i en anden gruppe er meget glad for at være i interventionsklassen. - Det er spændende at være med i noget nyt, og det er en rigtig god ide med noget fysisk træning. Jeg synes også, at det er spændende, at vi bliver fulgt efter uddannelsen. Styrke til nul arbejdsskader Ideen med projekt ROK- SOSU er at få styrket eleverne fysisk, så ryggen og musklerne kan holde til mere, og få skabt opmærksomhed på egen krop, så de kan sige fra. I motion og træning lærer de gennem balanceøvelser og parathedstræning at reagere hurtigt på pludselige hændelser. For eksempel uventede løft og belastninger, som man kommer ud for i jobbet. Det kan forebygge rygbesvær og skader. Ud over den fysiske træning bliver eleverne undervist i, hvordan de psykisk indstiller sig på at imødegå situationer, som kan føre til arbejdsskader. I faget personlig udvikling lærer de blandt andet, at håndtere stresssituationer, og de lærer, at blive bedre til at få noget godt ud af, at der bliver stillet mange krav i arbejdet. De lærer at udnytte samværet med kolleger og klassekammerater. Alle tre punkter er lagt ind i undervisningsforløbet, og i praktiktiden kommer eleverne ind på skolen en eftermiddag hver anden uge, hvor de mødes i de klasser, de har i teoriperioden. På den måde får de mulighed for at opretholde deres sociale og undervisningsmæssige netværk, som også fungerer som gensidig støtte under praktikforløbet. På lang sigt ROK- SOSU projektet startede i januar 2004. På skolen i Fensmarksgade med tre hjælpeklasser som ROK- interventionsklasser og tre social- og sundhedshjælpeklasser blev udvalgt som kontrolklasser. I marts 2004 startede en social- og sundhedsassistentklasse og en kontrolklasse. Eleverne bliver fulgt to efter endt uddannelse. Det er første gang, at man laver træning i længere perioder. Det er tidligere gennem træningsforsøg påvist, at træning hjælper. ROK- SOSU projektet skal gerne bevise at det hjælper i praksis og på længere sigt. ROK- elevernes timeforbrug: - Én times træning to gange ugentlig. Klasseundervisning i ca. 40 timer i en gymnastiksal eller en sportshal. - Arbejdsteknik. Klasseundervisning ca. 20 timer i et øvelokale med adgang til senge, stole og kørestole. - Personlig udvikling. Klasseundervisning ca. 10 timer i almindeligt klasselokale. Tilbage til Januar 2005