Læs op Udskriv $name Når tilværelsen knækker Når tilværelsen går helt itu, går turen for nogle mennesker til psykiatrisk afdeling. - Arbejdet på en psykiatrisk afdeling er hårdt og dejligt, men kræver et godt bagland, siger tillidsrepræsentant Grethe Torp på Bispebjerg Hospital. Af Merete Astrup Solen står lige i øjenhøjde på denne efterårsformiddag. Den luner ikke meget, solen, men har alligevel lokket et par patienter ud i den lukkede have, hvor de på skift kaster basketbolden op i nettet. Den lukkede have med højt hegn omkring,er den mulighed patienterne på den lukkede psykiatriske afdeling E 15 i bygning 52, har for frisk luft. Patienter der ikke har udgangen til haven kan opholde sig i bure. Der er mange restriktioner på en lukket afdeling. På døren ind til afdelingen står, at man ikke må bære lighter, knive eller andre skarpe genstande. I rygerummet hænger derfor en "kollektiv" lighter i en kæde. Men patienterne har også mange muligheder, mens de er indlagt. De gør morgengymnastik sammen med tværfaglige personale. I styrketræningsrummet er der kondicykel, stepbånd, og andre redskaber, og ved siden af er gymnastiksalen placeret. Begge rum bliver flittigt brugt. - Vi motiverer patienterne til fysisk aktivitet. Det er en vigtig del af behandlingen, mens de er her, at de bevæger sig. De får en del medicin, som sløver, og som formindsker muskelstyrken, fortæller Grethe Torp, mens hun viser rundt på afdelingen. Vel skal hun låse alle døre op, men der er ingen raslen med nøglebundtet. I et andet fællesrum er der mulighed for en omgang bordtennis. - Vi vil så gerne have et bordfodboldspil. Det er godt for motorikken, og det er sjovt. Men desværre har vi ikke penge på budgettet, og vi har forsøgt at få nogle til at sponsorere et, men vi får afslag hver gang. Der er ikke rigtig prestige i at sponsorere vores område, siger Grethe Torp, og rører ved noget helt centralt i psykiatrien. - Der er, trods store forandringer og positiv udvikling, stadig megen tabu omkring psykiatrien og mennesker med psykiatriske sygdomme. I efteråret starter vi en gruppe for pårørende, så de får hjælp til bedre at forstå et familiemedlems psykiatriske sygdom, siger Grethe Torp. Værdighed Forholdene er blevet meget bedre især efter 1988, hvor den nye lov om psykiatri trådte i kraft. Der er meget klare regner for medicingivning, forklarer Grethe Torp. Der er ligeledes klare regler for fiksering af en patient. - Før i tiden måtte en patient gerne ligge fastspændt alene i et rum. Vi skulle blot kigge ind med jævne mellemrum. I dag skal der sidde en fast vagt hele tiden. Vi skal være vare patienter deres rettigheder, behjælpelig hvis ???????????????? Afdelingen har 10 enestuer, heraf har de otte eget bad og toilet. - Vi prøver at gøre indlæggelsen så lig tilværelsen udenfor som mulig, men vi èr en lukket psykiatrisk afdeling, og vi ér udsatte. Det kræver regler og sikkerhedsforanstaltninger, siger Grethe, som er uddannet plejer, med specialer inden for psykiatrien. Selvstændighed og stort ansvar Ikke kun patienterne er beskyttet at love og regler. Der er også regler for beskyttelse af personalet. Grethe Torp, fortæller: - Vi har et sikkerhedssystem, som betyder, at der altid er to personaler fra hver af de lukkede afsnit og en fra hver af de åbne, der skal løbe til alarm. Vi går altid med alarm, og vi aftaler ved vagtens begyndelse, hvem der løber til alarm, og hvem der tager imod nye patienter. Vi er altid fire personaler i en vagt, somme tider kunne vi godt bruge fem i dagvagten, så vi kunne gå nogle ture, i stedet for at henvise patienterne til den lukkede have. På afdelingen arbejder de med kontaktpersonsystem. - Vi arbejder meget selvstændigt og med stort ansvar overfor arbejdet. Vi har to - tre patienter, vi skal tage vare på. Det vil sige snakke med pårørende, gå stuegang, samarbejde med ergo- og fysioterapeuter om patientens færdigheder. Det eneste vi ikke gør, er at hælde medicin op. Det er sygeplejerskernes opgave, men vi skal vide alt om virkning og bivirkning ved medicinen. Vi skal være observerende, og vi skal kunne forklare, når patienterne spørger. Derudover er det os, der er ansvarlig for bestilling af undersøgelser og kontakten til vores samarbejdspartnere, forklarer Grethe Torp. Denne formiddag er der roligt på afdelingen. Sådan er det ikke altid. Personalet bliver ind imellem udsat for psykiske og fysiske overgreb. Det sker også, at det er de pårørende, der udøver overgreb. - Jo, det kan være hårdt, at arbejde på en lukket psykiatrisk afdeling. I foråret havde vi seks ud af 10 patienter, der var surrogat fængslet. Flere af dem havde restriktioner, og det er hårdt fordi, der så er flere begrænsninger, vi skal tage hensyn til på afsnittet. Godt arbejdsklima Et godt sammenhold og gode kolleger med forskelligheder betyder, at selv de sværeste perioder er til at have med at gøre. Dertil kommer, at personalet får god supervision en gang om ugen, samt deltager i behandlings konferencer. I øvrigt har personalet også adgang til at bruge afdelingens fysiske trænings rum. På afdelingen E 15 er personalet meget interesseret i at prøve nyt. - Vi har kører i 12 timers vagter i weekenderne og arbejder kun hver 3. weekend. De lange vagter kan til tider være strenge, så man er godt træt, når man går hjem. derfor er det vigtigt at man har et godt bagland, så man kan stresse af og slappe af, siger Grethe. Det bedste de har prøvet er at køre med flekstider. - Vi prøvede en periode at arbejde med flekstider i hverdagen. Meningen var, at kolleger med små børn kunne møde senere. Aftenvagterne mødte ind kl. 13 eller 14 og havde planlagt en gåtur, et tandlægebesøg, et hjemmebesøg, eller en undersøgelse med den eller de, man er kontaktperson for. Det fungerede rigtigt godt, men desværre måtte vi gå tilbage til det gamle system, fordi vi manglede personale. Det krævede lidt flere personaletimer, fordi vi havde overlapning. Jeg håber, at vi får lov at forsøge igen. Jeg tror på, at fleksible arbejdstider skaber bedre trivsel og sundere arbejdsklima, som har mindre sygefravær til følge, siger Grethe Torp. Hun fremhæver endvidere indflydelse til personalet, som vejen til et godt arbejdsklima. - Det er ikke altid nok at lytte til, hvis man ikke hører, hvad der bliver sagt. Personalesammensætning Overlæge, læge, afdelingssygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog. Studerende og elever Samarbejdspartnere DPC: Distrikts psykiatrisk center, hører under Bispebjerg Hospital, men fungerer selvstændigt som afsnit. Alle der har psykiatriske problemer kan henvende sig. De kan selv komme eller bliver henvist af en praktiserende læge eller psykiater. OPUS: Et tilbud til unge mellem 18 og 35 år om intensiv psykosocial behandling. Mest med psykoselignende symptomer. Her bliver patienterne/klienter hjulpet med, at vedligeholde kontakter og funktioner, der kan afhjælpe symptomer, og medvirke til forbedring. Familien kan også være med i samtaler OP TEAMS: er et år gammel. Et tilbud til psykiatriske patienter/klienter mellem 18 og 65 år, der bor i Bispebjerg Hospitals optage område, Bispebjerg/Nordvest. har plads til 100 klienter. Der er nogle kriterier for at bliver optaget. En patient skal have være indlagt fire gange indenfor to år eller mindst 50 indlæggelsesdage. Misbruger eller boligløs. Det er ofte svingdørspatienter, der er udeblevet fra ambulante behandlinger. Teamet lægger man handlingsplan for den enkelte.