Læs op Udskriv $name Ambassadør for en flygtning Indtil nu har social- og sundhedshjælper Birgit Mikkelsen været kontaktperson for tre flygtninge på plejehjemmet Lyngby Møllebo. Af Hanne Bros Birgit Mikkelsen har meldt sig frivilligt til at være kontaktperson for de flygtninge og indvandrere, der kommer i aktivering på hendes afdeling af områdecenter Lyngby Møllebo. Hun har på to år haft ansvaret for at sætte tre kvinder ind i, hvad det vil sige at arbejde på plejehjem - og hun har ikke fortrudt: "Jeg kendte i forvejen ingen indvandrere eller flygtninge selv, så jeg syntes måske, at det var en diskussion, der ikke vedkom mig. Men jeg synes da, at jeg har lært meget - og nu er der vel nærmest gået sport i det," fortæller Birgit Mikkelsen, der får 800 kroner i tillæg i de måneder, hun er ansvarlig for en flygtning. Hun har tænkt sig at fortsætte som kontaktperson " for de er søde, varme og åbne mennesker". Tolkebistand sat i system I begyndelsen af projektet kom flygtningene måske kun et par timer om ugen, mens de gik på sprogskole, men det er nu sat op til to hele arbejdsdage for alle. Det fungerer bedst på den måde, lyder forklaringen. "Den første måned er den sværeste, for vi skal lige arbejde os ind på hinanden og lære hinanden at kende," siger Birgit Mikkelsen, "men derefter er det skønt med en ekstra hånd." Kontaktpersonerne kan også trække på tolkebistand, så Birgit Mikkelsen har flere gange haft både sproglærer, tolk og kommunens sagsbehandler på besøg i samlet flok, så eventuelle misforståelser er blevet ryddet af vejen. I øjeblikket er Birgit Mikkelsen ambassadør for Kyo Ok, der er fra Nordkorea og skal være et halvt år på plejehjemmet hver tirsdag og torsdag. T idligere har Birgit Mikkelsen været kontaktperson for en kvinde fra Namibia og en kvinde fra Vietnam. Kyo Ok begyndte her på førstesalen i september måned, og er næsten altid på vagt med Birgit Mikkelsen. Hendes dansk er stadig famlende, så hun appellerer mange gange til Birgit, mens vi snakker over et glas vand i spisestuen. "Det er rart at arbejde her. Jeg hjælper Birgit med at lave morgenmad og få beboerne op," får Kyo Ok forklaret, mens hun sidder lidt forlegen yderst på stolen. Ideen ud til flere Birgit Mikkelsen mener sagtens, at arbejdsmetoden kan udbredes til andre arbejdspladser. Og det mener de også i Lyngby-Taarbæk Kommune, som nu udvider ordningen til et af ældreplejens andre områdecentre samt byens tekniske service, der står for veje og grønne områder. På opslagstavlen ude på gangen hænger der en kopi af et diplom, der blandt andet bærer beskæftigelsesministerens underskrift. Områdecenter Lyngby Møllebo modtog nemlig en netværkspris i november måned for at være en virksomhed, der har taget et socialt ansvar. Godt nok var det et sygehus i Nordjylland, der løb med statuetten, men på Lyngby Møllebo er man alligevel stolte over opmærksomheden fra Det nationale Netværk af Virksomhedsledere, der står bag netværksprisen. Tina Majcherek var som områdeleder med inde og modtage diplomet, der skal op at hænge, når spisestuen er blevet færdigmalet. "Efter at vi har evalueret projektet i juni 2003, er kommunikationen og koordineringen mellem os som arbejdsplads og kommunens forvaltning blevet klart bedre," forklarer Tina Majcherek. "Tidligere kunne vi opleve, at en sagsbehandler i kommunen sendte breve hjem til den enkelte flygtning uden at orientere os. Det kunne både gøre vores kontaktpersoner blandt personalet frustrerede, og den enkelte flygtning utryg og forvirret." Som eksempel fortæller hun om en flygtning, der nåede at holde op, fordi han troede, at han skulle udsluses til en virksomhed. Men aftalen faldt på gulvet, så efter at han havde fået afskedsgave og sagt farvel til alle, kom han tilbage igen. "I den periode var jeg vred, må jeg indrømme," siger Tina Majcherek, der er meget glad for, at hendes kritik er blevet taget til efterretning oppe på rådhuset. Her er både blevet ansat en koordinator for kontaktpersonerne og en projektleder, nu hvor det er meningen, at flere kommunale arbejdspladser skal deltage i ordningen. "Vi begyndte helt klart som novicer og brugte for eksempel slet ikke tolkene nok. Nu er det sat i system og inde i kontaktpersonernes tankegang, at der ikke er noget i vejen for at bede om et møde med tolk. Flygtningene kan jo sagtens have problemer derhjemme med familien og børnene, som påvirker deres arbejdsdag her hos os." Sproget er en barriere For deltagerne i aktiveringen, er det overvejende problemer med det danske sprog, der har været en bremseklods for ambitionerne, tror Tina Majcherek. "Vi håber da, at nogle af dem, der har været her hos os, får lyst til at tage en SOSU-uddannelse, men da der er mange af dem, der har sprogproblemer, begynder en del af dem typisk med at få rengøringsjob." Områdelederen tipper på, at fem ud 25 deltagere frem til udgangen af 2003 er blevet i ældresektoren på en eller anden måde. På områdecentret, der også dækker hjemmeplejen, er der i dag 17 flygtninge og indvandrere ansat. "Vi er jo blevet meget klogere nu og ved, at vi ikke skal generalisere. Flygtninge og indvandrere er jo heller ikke ens, så nogle er meget motiverede og arbejdsivrige, mens andre skal starte et helt andet sted. Sidstnævnte skal begynde med at forstå en dansk arbejdsplads, hvor man møder til tiden og også arbejder, selv om chefen ikke er i nærheden. Jeg har da lært, at det er vigtigt med tydelig ledelse." Selvom Tina Majcherek er glad for, at områdecenter Lyngby Møllebo fortsætter med at tage flygtninge og indvandrere i aktivering, fremhæver hun, at ordningen også er meget krævende for kontaktpersonerne blandt personalet. En flygtning kan sagtens komme med nogle lig i lasten fra sit hjemland eller have sociale og private problemer, der påvirker arbejdsindsatsen: "Kontaktpersonerne får 800 kroner i tillæg, men det hele drejer sig jo ikke om penge. Vi bliver jo også bedt om at tage mennesker ind i skånejob eller fleksjob - og det er også fint nok. Men vi skal da også passe på, at vi ikke giver det menige personale stress, fordi vi gerne vil påtage os et socialt ansvar." Sprogskole og arbejde kombineres Lyngby-Taarbæk Kommune igangsatte i år 2001 et projekt, der skal aktivere og integrere kommunens flygtninge ved at lade dem snuse til arbejdet på områdecenter Lyngby Møllebo i et halvt år. Flygtningene skal blive bedre til dansk ved at gå på sprogskole tre gange om ugen og fornemme dagligdagen på en dansk arbejdsplads to gange om ugen. Samtidig skal det danske sundhedspersonale lære noget om holdninger til ældre i andre kulturer. På længere sigt forventer kommunen, at der vil komme etniske ældre på plejehjemmene, ligesom man håber, at kendskabet til arbejdet i social- og sundhedssektoren vil inspirere nogle af deltagerne til at tage arbejde eller uddannelse indenfor området. Foreløbig har 25 flygtninge og 10 kontaktpersoner været med i forløbet. Projektet fortsætter nu i mere permanent form med en projektleder og en koordinator i kommunen, der skal udbrede arbejdsmetoden til områdecenter Bavnehøj og Teknisk Service. Områdecenter Lyngby Møllebo er en ud af seks områdecentre i ældresektoren i Lyngby-Taarbæk.