Der skal to til en god overenskomst
Forhandlingerne om overenskomst 05 bliver anderledes på flere måder, både indenfor egne rækker og i forhandlingsfællesskabet KTO.
Måske skal social- og sundhedsområdet have skræddersyede lønmodeller, og en arbejdstidsaftale får i hvert fald speciel opmærksomhed
Af Merete Astrup
Uanset hvordan forløbet bliver, skal der to parter til at udmønte de endelige resultater.
Og det har i denne overenskomstperiode knebet lidt med at opfylde aftalen fra arbejdsgiverside.
Ny Løn har spillet fallit i sin nuværende form.
Sådan ser billedet ud ifølge diverse undersøgelser og udtalelser fra medlemmerne og såmænd også fra nogle arbejdsmarkedsforskere.
En af forklaringerne er, at arbejdsgiverne, som ville denne lønmodel, ikke har opfyldt deres del af aftalen. For lidt penge og manglende engagement har udmøntet sig i frustration og skuffelse hos de mange af FOA´s faggrupper, der reelt ikke har haft en lønudvikling.
Der er ingen tvivl om, at opmærksomheden bliver rettet mod Ny Løn og arbejdstidsaftaler ved de kommende overenskomstforhandlinger. Erfaringerne fra indeværende overenskomster er i daglig erindring hos medarbejdere og forhandlere.
- Der ud over skal der sættes kraftigt ind på at forbedre tillidsrepræsentanternes vilkår, mener formand for fagforeningen Palle Nielsen.
Infoa har sat ham og sektorformand for Social- og Sundhedssektoren Karen Stæhr i stævne under et formandsmøde i Falkoner Centret i København.
Det er nemlig Karen Stæhr, der i sin egenskab af sektorformand for Social- og Sundhedssektoren skal forhandle for området.
Modsat de sidste forhandlinger i 2002, skal de enkelte forbund i forhandlingsfællesskabet KTO forhandle selvstændigt. De skal forhandle alt undtaget de generelle lønstigninger (realløn) og reguleringsordningen. Alle andre krav forhandler forbundene selv, og der er ikke på forhånd afsat puljer.
I FOA skal de fire sektorer starte forhandlinger hver for sig, og forhandlingerne begynder allerede i september.
Fra Ny Løn til bedre løn
Det indebærer efter Karen Stæhrs opfattelse, at man i FOA må nedsætte et koordinerende udvalg.
Karen Stæhr er blandt kritikerne af Ny Løn, men har også peget på, at der må findes nogle alternativer. Hun mener ikke, at man skal gå tilbage til det gamle lønsystem.
Det havde også sine svagheder.
- Lønmodellen som den ser ud nu, holder ikke, men den har da nogle brugbare elementer i sig. Jeg tror, vi skal finde ikke bare én model men flere modeller.
Jeg tror vi skal kigge på nogle mere skræddersyede lønmodeller. Den lønmodel der er ideel for en ansat i teknik og service er det ikke nødvendigvis for en pædagog eller en social- og sundhedshjælper. Den samme lønmodel virker også forskelligt på om man er leder, eller ikke er leder, siger Karen Stæhr.
- Kan det ikke risikere at give problemer sektorerne i mellem at de forhandler hver for sig, og bliver det ikke svært at forklare disse forskelligheder?
- Der er absolut ikke noget, der er let at forklare med det nuværende lønsystem. Det er rystende at høre, hvordan vores medlemmer er blevet svigtet i de lokale forhandlinger, fordi der har manglet vilje.
Det afgørende er, at de får del i lønudviklingen og, at de kan se, hvad det er de får løn for. Om det kan give problemer, at sektorerne forhandler hver sig. Det kan det muligvis. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi har et koordinerende udvalg, siger Karen Stæhr.
KTO er jo ikke det store forhandlingsfællesskab efter at Dansk Sygeplejeråd (DSR) er trådt ud. Sygeplejerskerne og de øvrige personalegrupper i Sundhedskartellet er tæt på FOA´s medlemmer i det daglige. Kan det give problemer?
Palle Nielsen:
- Det bliver en alles kamp mod alle. Men til gengæld ligger der færre krav i KTO denne gang end tidligere. Detailkravene ligger udenfor.
Karen Stæhr tilføjer:
- Vores medlemsgrupper identificere sig med deres arbejdspladser, og det vil sige, at de ser sig sammen med sundhedskartellets grupper. Jeg forstiller mig derfor, at vi fortsat kan have nogle fælles lokale forhandlinger med DSR eller Sundhedskartellet.
Både hun og Palle Nielsen vægter højt, at lønreguleringen og den generelle lønstigning ligger i de centrale forhandlinger.
Vi skal have sikkerhed for, at lønnen som minimum følger udviklingstakten for andre grupper på arbejdsmarkedet, siger Palle Nielsen.
Penge eller afspadsering.
Arbejdstidsaftalen bliver et af de andre hotte emner, ikke mindst på baggrund af postyret sidste gang, hvor nogle nattevagter og aftenvagter gik ned i løn.
De værste følger blev afværget, da Kommuners Landsforening fulgte FOA´s forslag og opfordrede kommunerne til at indgå dialog på arbejdspladserne og få lavet en fornuftig aftale til gavn for begge parter.
Det er lykkedes for os i ganske mange kommuner efterhånden. Hvorimod vi intet kan komme igennem med på hospitalsområdet. Til trods for at der i aftalen står, at arbejdstiden skal tilrettelægges i samarbejde, vil arbejdsgiverne suverænt bestemme. Det er ikke rimeligt, at vores medlemmer ingen indflydelse har på om, de skal have udbetalt penge eller skal på afspadsering, siger Palle Nielsen. Karen Stæhr er enig.
- Det er jo ikke fordi, vi vil træde arbejdsgiveren over ledelsesretten. Vi vil bare have at vores medarbejdere får indflydelse Vi kan nu en gang ikke handle varer i Netto med en afspadseringsdag.
Det bliver ifølge Palle Nielsens mening helt afgørende, at få et sæt regler der er brugbare og som aften/nattevagterne kan gennemskue og forstå.
- De er f.eks., stået helt af på det nye regelsæt om helligdage, konstaterer han.
De to formænd er enige om, at der skal sættes fokus på, at medarbejderne skal have indflydelse på, om de skal have penge eller afspadsering.
- Vi ved, at dem der har indflydelse på egen situation er glade for arbejdstidsaftalen, mens dem, der bliver dikteret, ikke er glade for den. Vi har derfor store forventninger til, at der sker noget på arbejdstidsaftalerne.
Funktions tillidsmand
Palle Nielsen mener, at det tredje væsentlige fokusområde i overenskomstforhandlingerne bliver tillidsrepræsentanternes vilkår.
- Sidst fik vi et protokollat, som sikrer, at vi kan honorere Tillidsrepræsentanterne med et funktionstillæg. Denne gang skal vi have sikret dem en lønudvikling, fastslår Palle Nielsen.
Problemet er at arbejdsgiverne i alt for mange tilfælde ikke mener, at tillidsrepræsentanter skal have et funktionstillæg, fordi de ikke har kompetencen til at forhandle løn.
Men som Palle Nielsen siger:
- Det er jo ikke den eneste funktion en tillidsrepræsentant har. Det er helt fejlagtigt, at arbejdsgiverne alene fokuserer på denne ene funktion.
En tillidsrepræsentant har jo mange andre vigtige opgaver, som at forhandle flexjob ordninger, seniorordninger og andre opgaver. Derfor er det ensidigt, at fokusere på kompetencen til lønforhandlinger.
Og efter vores opfattelse en misforståelse. Derudover mener vi, at tillidsrepræsentanter bør kunne få kvalifikationstillæg. De tilegner sig varige kvalifikationer gennem deres TR arbejde.
Karen Stæhr mener desuden, at alt det arbejde tillidsrepræsentanterne gør i det daglige bør værdisættes i lønnen.
- Tillidsvalgte er jo også en gevinst for arbejdsgiverne, siger hun.
Palle Nielsen giver et lille eksempel:
- Vi uddanner tillidsrepræsentanterne i brugen af IT. Men det er ikke en selvfølge, at de har netadgang i deres TR arbejde.
Åbenhed og synlighed
Som nævnt starter sektorforhandlingerne allerede d. 8. september. For social- og sundhedsområdet med Karen Stæhr i spidsen.
Hun understreger, at det kommer til at foregå i tæt samarbejde med baglandet.
- Det bliver i dialog med de lokale sektorformænd som jeg indkalder løbende under forhandlingerne. Først gang bliver i april dernæst et to-dages møde i maj, hvor også de faglige udvalg deltager. Den arbejdsform sætter jeg meget højt, så vi kan sikre åbenhed og synlighed, siger sektorformanden.