Læs op Udskriv $name Arbejdsmiljøforlig skadeligt for det gode arbejdsmiljø Regeringens liberalistiske felttog rammer nu med fuld styrke kampen for et bedre arbejdsmiljø. Utilstrækkelig virksomhedskontrol, begrænsninger af Arbejdstilsynets beføjelser, udhuling af BST-pligten og muligheder for at partsaftaler erstatter lovkrav er nogle af de konsekvenser, som de Radikale har accepteret for at få smiley-klistermærker. Det såkaldte arbejderparti Dansk Folkeparti er selvfølgelig også med på regeringens liberalistiske galej. Af Erik Ovesen, Defacto Kommunikation "Det er et lille skridt i retning af et mere liberalt samfund og et syvmileskridt på vejen mod at sikre alle medarbejdere et godt arbejdsmiljø." To påstande - to fejl. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har efter flere fadæser brug for succeser - og det mener han forligsplanen "Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder" er udtryk for. Det er ikke et lille - men et betydeligt skridt i retning af et mere liberalt samfund - og det vil ikke sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø. Tværtimod vil planen - som regeringen har fået opbakning til af Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre - betyde forringelser af indsatsen for et godt arbejdsmiljø på en række områder. Det er ikke mærkeligt, at Dansk Arbejdsgiverforening kalder det et "godt forlig med fremtidsrettet perspektiv" (det forudses, at de samlet sparer 300 mio.kr.) - mens LO, forbund, fagforeninger og en række arbejdsmiljøeksperter er dybt bekymrede over de forringelser, forliget indeholder. Usikker BST-fremtid I sin yderste konsekvens betyder forliget, at Bedriftssundhedstjenesten (BST) forsvinder. Fra 2005 har virksomhederne ikke længere pligt til at være tilsluttet BST. Efter godt liberalistisk princip kan virksomheder købe rådgivning i private konsulentfirmaer i stedet for af BST. - Når BST og konsulentfirmaerne skal konkurrere på markedsvilkår, er enhver form for vidensudveksling selvfølgelig også udelukket. Det vil helt klart, forringe den forebyggende indsats - og på sigt vil BST nok få svært ved at klare sig i en konkurrence, der vil blive præget af snæver specialrådgivning, mener faglig sekretær i FOA, Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn Tage Christensen. AT på lynvisit Regeringen og forligspartierne bryster sig især af, at alle virksomheder nu skal igennem en såkaldt screening. Arbejdstilsynet (AT) skal indenfor syv år besøge samtlige virksomheder - og i bedste restaurations-stil tildele en sur eller smilende smiley. Indførelsen af klistermærket var de Radikales pris for at være forligspartner. Selvom AT tilføres 140 nye stillinger, er det mere end tvivlsomt, om man kan magte opgaven, hvis besøgene også skal være seriøse. De 140 nyansættelser skal ses i relief af, at regeringen i 2002 nedlagde 90 stillinger i Arbejdstilsynet. Hver medarbejder skal screene - besøge og skrive rapporter - tre virksomheder dagligt, hvis screeningen skal være gennemført på samtlige virksomheder inden der er gået syv år. Når en virksomhed er blevet screenet, får den "fred" i op til tre år, før den igen skal besøges. Forbundssekretær i FOA, Inger Bolwinkel, undrer sig i øvrigt over, at AT skal starte med at screene de virksomheder, der netop har haft pligt til at være tilsluttet BST - omkring 80.000 virksomheder med tilsammen omkring en million ansatte. "Det er helt uforståeligt. Netop de virksomheder og arbejdspladser har jo gjort et stort forebyggende arbejde. For mig at se er behovet langt større på områder som daginstitutioner, rengøring og transport." Inger Bolwinkel er også forundret over, at forligspartierne betragter planen som forebyggende: "I den ny lov bliver virksomhederne først forpligtet til at søge rådgivning på enkeltstående arbejdsmiljøproblemer, når der er noget galt - altså når skaden er sket. Det er helt latterligt at kalde det forebyggende." Mønstervirksomheder meldt til politiet af AT Når de faglige organisationer og en række arbejdsmiljøeksperter er bekymrede for fremtidens arbejdsmiljø, skyldes det ikke mindst, at selv virksomheder der har fået tilkendt et såkaldt "Arbejdsmiljøcertifikat", alligevel ikke kan præstere et ordentligt arbejdsmiljø. Da Arbejdstilsynet gennemførte kontrolbesøg på 28 virksomheder med certifikat, var der problemer på 20 af dem. Disse virksomheder fik tilsammen 42 straks-påbud, 5 forbud, 9 påbud, 11 rapporter om væsentlige problemer, 19 vejledninger og 8 blev politianmeldt. Det er - med LO-sekretær Marie-Louise Knupperts ord - udtryk for, at arbejdsmiljø ikke er en statisk størrelse: "I produktionen indføres der konstant ny teknologi og nye produktionsmetoder, på byggepladser ændres indretningen af arbejdsforholdene dagligt, og det psykiske arbejdsmiljø kan være markant forandret på de år, der skal gå mellem Arbejdstilsynets lynbesøg. Den forebyggende indsats er helt afgørende for lønmodtagernes sikkerhed - og den forsvinder nu." Offensive faglige krav Når faglig sekretær Tage Christensen, FOA Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn er bekymret for fremtidens arbejdsmiljø, er det ikke uden grund. Han mener, at Arbejdstilsynets (AT) muligheder for at varetage sine opgaver bliver yderligere forringet. Tage Christensen oplyser, at fagforeningen allerede i 2003 gjorde Folketingets arbejdsmarkedsudvalg opmærksom på,at AT afviste at foretage tilsynsbesøg på grund af manglende ressourcer på trods af, at fagforeningen havde indberettet konkrete lovovertrædelser. Derudover peger Tage Christensen på, at de faglige organisationers kritik og indsigelser er blevet afvist eller negligeret.: - Det er stadig usikkert, om sikkerhedsrepræsentanterne skal deltage ved ATs screening af virksomheden, som loven ellers kræver ved normale tilsynsbesøg. - Der er stadig ikke udarbejdet "screeningsværktøjer. - Der er ikke taget højde for, at mange virksomheder har udearbejdende ansatte, f.eks. i hjemmeplejen, rengøring, montage, byggebranchen etc. - Det er en klar forringelse, at Arbejdstilsynet ikke længere må gennemføre landsdækkende brancherettede kampagner eller udstede administrative bøder for formelle lovovertrædelser. Tage Christensen understreger, at netop brancherettede kampagner og muligheden for at udstede administrative bøder har vist sig at være særdeles effektive midler for at opnå et bedre arbejdsmiljø. Derudover mener han også, at det er et klart tilbageskridt, at partsaftaler kan erstatte bestemmelser i Arbejdsmiljøloven. Fagforeningens faglige sekretær finder det derfor vigtigt, at fagforeningen sammen med den øvrige fagbevægelse fortsætter en offensiv aktiv linje for at forbedre mulighederne for et godt arbejdsmiljø.