Læs op Udskriv $name Tom ville på plejehjem Tom Pedersen ved godt, hvor ekspertisen findes. Handicappet af sin sclerose søgte han tre gange, første gang i 1991, før det lykkedes at komme ind. Af Merete Astrup Tom Pedersen er 54 år og har boet i Kirsebærhaven i to måneder. Første gang han søgte var i 1991. Tredje gang han søgte, gik drømmen i opfyldelse. Inden da boede Tom alene i eget hjem og havde hjemmehjælp dagligt. Han havde været på aflastningsophold på Kirsebærhaven tre gange, og han ville bo der. Tom har for flere år siden taget sin beslutning: Han ville bo på plejehjem. - Hvorfor vil du bo på plejehjem? - Jeg vil ikke være hjemme, fordi dem der kommer og hjælper mig ikke dur. De har ikke forstand på at hjælpe sådan en som mig. Tom har haft hjemmehjælp, og han har haft en handikaphjælper. Ingen af delene brød han sig om. - Jeg så jo første gang, jeg var på aflastning, at her på plejehjemmet er de dygtige. De forstår mig, og de har hånd om plejen og omsorgen. Jeg behøver ikke at være utryg, som jeg ofte var derhjemme. Hvis der sker noget, så ved jeg, at er personalet her. Og når man er så plaget af sin sclerose som Tom er, så kan det let gå galt. Han har svært ved at kontrollere sine bevægelser, og han taber ofte ting ud af hænderne eller kommer til at vælte noget. Han har også tabt cigaretter derhjemme, her har han rygerobotten. Tom hygger sig også i naboernes selskab. Selvom han har fire søskende, kom de ikke forbi hver dag, da han boede hjemme. - Min ekskone kunne jo heller ikke komme hver dag, siger han. For god - Når du boede alene, hvorfor fik du så afslag tre gange? - De sagde jeg var for god. - Visitationen? - Ja, det var først denne gang, de mente, at jeg var berettiget til at komme på plejehjem. Jeg er så glad. Men jeg tænker ofte på, hvor mange gode år, jeg kunne have haft her, hvis jeg havde fået lov at flytte ind i 1991, siger Tom. Telefonen ringer. Den ringer tre gange. - Hvorfor tager du ikke telefonen? - Den klarer det selv, smiler Tom. Og ganske rigtigt. Efter tredje ring, er "røret løftet" uden, at Tom har bevæget sig hen til telefonen. Det er ved at være tid til frokost. Endnu et plus. Tom er sikker på, at der bliver serveret god og sund mad for ham hver dag i plejehjemmets café Sådan var det heller ikke i eget hjem. Tom er så handikappet, at han slet ikke kunne bruge sit køkken.