$name

Uddannelse skal udnyttes 

Mange social- og sundhedsassistenter får ikke mulighed for at anvende deres kvalifikationer. På afdelingerne kører rutinerne alt for ofte uanfægtet videre. Nye projekter i Københavns Amt skal ændre tingenes tilstand og udnytte kvalifikationerne for både personalets og patienternes skyld.
 
Af Michael Neumann og Erik Ovesen, Defacto Kommunikation
 
 Mange sygehjælpere lader sig opskole til social- og sundhedsassistenter. Det er en god udvikling, men alt for ofte vender de nyuddannede tilbage til de samme rutiner på afdelingerne.

- Den opskoling vi får, bliver ikke umiddelbart brugt til noget. Vi får større teoretiske kompetencer og kan bære et større ansvar, men de fleste arbejder stort set på samme måde og med de samme opgaver som før, siger Helle Petersen, der arbejder på fysiurgisk reumatologisk afdeling U10 på Amtssygehuset i Glostrup. Selv har hun fået andre nye opgaver på afdelingen, og er sammen med de andre medarbejdere i gang med et nyt projekt om opgaveglidning og kompetenceudvikling.

Det var afdelingens oversygeplejerske der lagde op til at løse bl.a. problemer med manglen på sygeplejersker ved at give social- og sundhedsassistenterne andre opgaver og mere kompetence.
- I starten var vi ikke særligt positivt indstillede.

Ikke fordi vi ikke ville lære mere, men fordi der skulle være rummelighed og plads til det på afdelingen. Skal vi have flere kompetencer, skal vi også have lært det ordentligt, og det kræver, at der er ressourcer til det, mener Helle Petersen.
 
Ingen skjult dagsorden
Men ideen var født, og der blev bevilget midler til at køre et egentligt projekt. Til at lede projektet blev sygeplejerske Anette Nielson ansat.

- Nogle medarbejdere følte, at projektet blev trukket ned over hovedet på dem.
Derfor brugte jeg mange kræfter på i starten at forklare, at der ikke var hverken skjulte dagsordener eller facitlister.

Projektet kan kun lykkes, hvis medarbejderne reelt føler sig medinddraget og er med til at træffe beslutninger. De skal have afgørende indflydelse på forløbet og det er deres erfaringer og kvalifikationer der skal bygges på, siger Anette Nielson.

- Projektet går ud på at give medarbejderne større arbejdsglæde og opgaver, der svarer til deres kompetencer. Men det er også et mål, at det bliver til glæde for patienterne, understreger hun.
Projektet blev sat i gang med et "startseminar", hvor alle medarbejdere deltog.
 
I øjeblikket gennemføres en beskrivelse af arbejdsgange og analyse af opgaverne, men den egentlige omorganisering kan først ske i løbet af vinteren.

-Jeg ser mest frem til at kunne påtage mig ansvaret for hele patientforløbet fra indlæggelse til udskrivelse. Det bliver de stabile patienter, vi får ansvar for, og til gengæld får sygeplejerskerne ansvaret for færre, men komplekse, patienter.

Det skulle gerne betyde, at det bliver mindre forvirrende for den enkelte patient og gør arbejdet mere indholdsrigt for os, siger Helle Petersen.

Hver faggruppe skal fremover fungere som kontaktpersoner for egne patienter, hvilket medfører at de selvstændigt har ansvaret for hele patientens indlæggelsesforløb. Begge faggrupper kommer til fremover at referere direkte til afdelingssygeplejersken.
 
Der skal tænkes nyt
Normalt er det ikke velset at trænge ind på andre faggruppers område. Men den "opgaveglidning", projektet er udtryk for, har også sygeplejerskernes opbakning i afdeling U.

- Faktisk er afdelingen godt gearet til dette projekt. I forvejen har social- og sundhedsassistenter med farmakologisk efteruddannelse nøgle til medicinskabet og generelt er der åbenhed for at tænke nyt. Flere faggrupper bliver berørt af projektet, og f.eks. skal lægerne vænne sig til, at social- og sundhedsassistenterne går stuegang, siger Anette Nielson.

- Ændringerne betyder også, at sygeplejerskerne skal kompetenceudvikles. Deres arbejde bliver mere specialiseret, og samtidig skal de i højere grad bruges som konsulenter til at vejlede det øvrige plejepersonale, mener Anette Nielson.

Projektet er vigtigt for social- og sundhedsassistenterne i bestræbelserne på at udnytte de nyvundne kvalifikationer og overtage flere funktioner. Når social- og sundhedsassistenternes ansvar og kompetenceområde bliver større, bliver det yderst vigtigt, at de er bevidste om hvornår og i hvilke situationer, de skal sige fra.

- I og med, at vi får et større ansvar ved at skulle følge en patient gennem et helt forløb, skal vi være langt mere bevidste om, hvor langt - eller kort -  vores kompetence rækker. Vi skal selv kunne sige "stop, nu må sygeplejerskerne overtage ansvaret", hvis patienten bliver dårligere, siger Helle Petersen.

Projektet er bakket op af MED-udvalget i afdelingen og støttes økonomisk af Arbejdsmarkedskontoret i Københavns Amt og af Amtets Kompetenceudviklingspulje. Pengene rækker i ca. ét år, men Anette Nielson forudser allerede nu, at det bliver nødvendigt med flere midler, fordi projektet ikke kan afvikles med så kort en horisont. Derfor vil afdelingen også prøve at få bevilget EU-midler til projektet.