Læs op Udskriv $name Hjemmeplejen har behov for vikarer Behovet for vikarer i ældreplejen er meget springende og kan variere uge for uge. Derfor skal der bruges meget fleksible medarbejdere i et centralt vikarkorps, vurderer lederen af hjemmeplejen på Indre Nørrebro, Hans Bækvang. Af Hanne Bros Indre Nørrebro er udvalgt til at være første led i opbygningen af et centralt vikarkorps, der med tiden skal dække hele ældreområdet i Københavns Kommune. Lederen af hjemmeplejen, Hans Bækvang, bliver en af dem, der skal være med til at skyde ordningen i gang: - Jeg ser det kommunale vikarkorps som en mulighed mere, som forhåbentlig kan være med til at sikre kvaliteten i ældreplejen, siger Hans Bækvang fra sit kontor i hjemmeplejen på Henrik Pontoppidans Vej. I bygningen lige ved siden af hjemmeplejen får det nye vikarkorps hovedkvarter i De Gamles By. Hans Bækvang håber, at få vikarer, der kender til forholdene i København, fremfor tilkaldevikarer fra private bureauer, der arbejder i flere forskellige kommuner. Han satser også på, at en del af vikarerne bliver gengangere: - Som situationen er i dag, bruger vi primært de private vikarbureauer til de enkle opgaver, såsom rengøring. Når sundhedsforvaltningens bureau er fuldt udbygget, håber jeg da på, at der er nogle stykker, som vi kommer til at kende så godt, at de også kan tildeles plejeopgaver. Her i opbygningsfasen ser Hans Bækvang det som en opgave, at være med til, at oplære vikarerne, der skal kunne mange forskellige ting, fordi de skal virke både i private hjem, i bydelens ældreboliger og på plejehjemmene. - Mine forventninger er naturligvis, at vi får vikarer med viden, lyst og erfaring, siger han og tilføjer i samme åndedrag, at medarbejdernes erfaringsgrundlag altså ikke behøver at være 20 år. - Borgerne vil umiddelbart helst mødes af en moden dame, men jeg oplever, at modtagerne bliver lige så glade for en 20-årig hjemmehjælper, når de først har lært hende at kende. Vikarbehovet er stort, men det bliver et kompliceret puslespil at få ønsker og kapacitet til at følges. - Hos os topper vikarbehovet f.eks. i vintermånederne december og januar, hvor mange brugere er mere syge og plejekrævende. Et andet spidsbelastningstidspunkt er april med afvikling af restferie og de mange helligdage. Så når vikarbureauet skal dække alle kommunens institutioner - ja, så kan der jo være behov for 300 vikarer i den ene uge og 50 i den næste, mener Hans Bækvang. Færre fastansatte Hjemmeplejen på Indre Nørrebro har omkring 130 faste medarbejdere til at tage sig af 700 borgere, alle døgnets 24 timer. Det er 50 færre end for seks år siden. 10 faste stillinger er forsvundet som følge af færre opgaver på grund af det generelt dalende antal ældre i København, mens 40 faste stillinger er forsvundet på grund af udlicitering og omorganisering af de praktiske opgaver. Vikarkontoen er på cirka 10% af budgettet, og egentlig tror Hans Bækvang ikke, at et kommunalt bureau vil ændre på det. - Måske vil et kommunalt vikarkorps give os lidt luft i budgettet, men i de seks år jeg har været her, vil jeg gætte på, at vikarforbruget er steget 50 procent. Tendensen går klart mod færre fastansatte og flere løst tilknyttede, og det er her min skepsis kommer ind," forklarer Hans Bækvang. - I den periode, hvor vi f.eks. har lagt indkøbsordningen ud til private og rationaliseret tøjvasken, har vi jo været med til, at skabe en anden holdning til vores arbejde. For ti år siden løste vi manglen på medarbejdere ved, at indkalde folk til ekstra vagter - eller ved at de fremmødte tog nogle ekstra timer, nu er det blevet så "nemt" bare at ringe efter en vikar, siger Hans Bækvang. Han funderer videre med blikket rettet ud gennem vinduet, hvor det milde maj vejr har sat syrenerne i blomst udenfor i De Gamles By. - Dengang løste vi selv bemandingsproblemerne. Nu tager folk ekstraarbejde for vikarbureauerne. Det er der, de får mest for det, så det forstår jeg såmænd godt. Men det skulle jo nødig ende med, at vi alle sammen er ansat i et vikarbureau..