Vejen til drømmejobbet

Det vrimler med muligheder på det pædagogiske område, og flere hundrede LFS’ere skifter job hvert år. Men hvordan øger man chancerne for at lande det job, man ønsker sig, og hvad gør man, hvis man ikke har erfaring med det område, hvor drømmejobbet befinder sig?

Tekst: Agnete Solvej Christiansen og Anni M. Wiecka

Du har måske hørt, at det er lettere at få et job, når du allerede har et job. Og det passer, forklarer Dan Nielsen, som er vejleder og jobrådgiver i FOA’s A-kasse.  

”Det er lidt ærgerligt, at det er på den måde.  Men det betyder, at når vi taler om at lande drømmejobbet, kan det godt være, at man må tage en omvej for at lande det. Det kan for eksempel være, at man kan komme derhen ved at søge en midlertidig stilling eller et job, der ligner. Men man kan selvfølgelig også forsøge at søge jobbet direkte,” siger Dan Nielsen.

Dan Nielsen har siden 2016 arbejdet som vejleder og rådgiver af både pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter hvor han har hjulpet med at skrive ansøgninger og givet jobrådgivning.

Han vurderer, at han gennem sit liv har læst flere tusinde ansøgninger og i tidligere stillinger været med til at ansætte 5-600 mennesker. Arbejdsmarkedet har været hans faglige omdrejningspunkt i omkring 40 år. 

Tal ikke dine erfaringer ned

Men hvad gør man, hvis man for eksempel har arbejdet i daginstitution mange år og godt kunne tænke sig at arbejde på specialområdet eller med børn i en ny aldersgruppe?

Dan Nielsen taler tit med pædagoger, som har arbejdet med en målgruppe i en årrække, og som nu vil noget andet. Han minder dem om, at nogle stillinger både kan søges af socialrådgivere og pædagoger. Det kan for eksempel være stillinger som familievejleder, ungdomskonsulent, pædagogisk konsulent eller vejleder.

”Jeg præsenterer dem for stillingerne, og de siger ”ihh, det kunne jeg sørme godt tænke mig”, og ofte hører jeg kommentaren ”men jeg har jo kun været i vuggestue”. Det bekymrer mig, når jeg får den kommentar, og jeg siger altid, at man ikke må devaluere sit fag og sine faglige kompetencer på den måde og sige, at man kun har været i vuggestue.”

Erfaringer kan omsættes

Uanset hvor du har arbejdet på det pædagogiske område, har du gjort dig stribevis af erfaringer, som kan omsættes til et nyt arbejde. Du kan selv blive klar over, hvad disse kompetencer er ved at lave et kompetence-CV.

Pædagogisk personale, der har arbejdet i daginstitution, har oftest også arbejdet med børn med særlige udfordringer, børn med diagnoser, udsatte børn og udsatte familier.

”Har du arbejdet i en daginstitution, kan du sagtens have arbejdet med børn, som du vurderede, burde have været på specialområdet. At dykke detaljeret ned i dine erfaringer er derfor en metode, der kan bruges, når du vil springe fra et område til et andet,” forklarer Dan Nielsen.

Derfor anbefaler Dan Nielsen, at du som jobsøgende laver det, han kalder et kompetence-CV.

”Tag den årrække, du har arbejdet, og beskriv, hvordan du har arbejdet med det enkelte barn. Du skal være detaljeret og beskrive, hvad du har lavet, hvilke observationer du har gjort af barnet, om du har lavet indberetninger og udarbejdet beskrivelser til kommunen,” siger Dan Nielsen

Kunstig intelligens er din ven

Man skal altid medsende et almindeligt CV til en ansøgning. Men kompetence-CV’et med de detaljerede beskrivelser kan bruges, når man skal udforme sin ansøgning - og her kommer kunstig intelligens ind i billedet.

”Jeg har set nogle gode ansøgninger som resultat af, at man har taget jobopslaget, som er en beskrivelse af, hvad arbejdsgiveren ønsker, og kombineret det med ens egne beskrivelser i kompetence-CV’et.”

Til dette formål kan man bruge ChatGPT, men som medlem af LFS har man også gennem FOA adgang til en ansøgningshjælper, som er baseret på kunstig intelligens.
Send dog aldrig din ansøgning uredigeret afsted, advarer Dan Nielsen.

”Der er allerede nu jobopslag, hvor der står i opslaget, at ansøgninger skrevet med kunstig intelligens vil blive kasseret,” siger Dan Nielsen.

Derfor drejer det sig om at få renset ud i AI-ordene, så ansøgningen bliver personlig.

”Når man er medlem af LFS, kan man altid få hjælp til dette,” siger Dan Nielsen. 

Led de rette steder

Når man er på udkig efter et nyt job, handler det at blive klar over, hvad man vil gå på kompromis med, og hvad man absolut ikke vil gå på kompromis med.

”Man kan oprette en jobagent på det pædagogiske område, men også på det sociale og sundhedsfaglige område, fordi der kan gemme sig interessante og relevante stillinger der. Hold øje med de enkelte kommuners hjemmesider,” siger Dan Nielsen.

Det er ifølge flere rekrutteringsprofessionelle afgørende at kunne vise motivation og oprigtig interesse.

”Især hvis du ikke har erfaring med den konkrete stilling, er det vigtigt at vise, at du kan sætte dig ind i de arbejdsopgaver, som du skal varetage. Det er ikke nok, at du synes, at jobbet lyder spændende, eller at sådan en stilling kunne være noget for dig. Du skal ind og beskrive de kompetencer, du har, som matcher det konkrete job, lyder rådet fra Dan Nielsen. 

Research og besøg arbejdspladsen

Kendskab til arbejdspladsen kan give dig et forspring. Når du har fundet en stilling, der ser interessant ud, er det vigtigt at gøre research.

”Ind på nettet og kig: Hvad står der om arbejdspladsen? Er der nogle historier om den? Er der nogen i mit netværk, der kender den? Før du skriver din ansøgning, kan du ringe til institutionen og høre, om du må besøge dem,” siger Dan Nielsen og tilføjer:

”Ved at besøge arbejdspladsen og hilse på, får du en fornemmelse af, om det her nu også er et ønskejob for dig. Jeg har talt med mange, som har været ude at besøge et sted og har fået en helt klar fornemmelse, der sagde dem, om det her var et sted, som de skulle være eller ikke være.”

Det er vigtigt at undersøge, hvad det egentlig er for et job, man er på vej ind i. 

Læg godbidder ud

Når du skriver ansøgningen, bør du, hver gang du bruger et ord om dig selv, reflektere over, hvad der ligger i ordet.

”Det er nemt at sige, at man er god til noget, men man skal også kunne begrunde det,” siger Dan Nielsen.

Han påpeger, at man skal huske at gemme nogle godbidder til selve ansættelsessamtalen.

”Man skal i sin ansøgning lægge nogle tråde ud, som intervieweren kan bede en om at uddybe til ansættelsessamtalen. Hvis man for eksempel skriver, at man er en god kollega, eller at man skriver, at man er samvittighedsfuld, så skal man under samtalen kunne forklare hvorfor. Det er vigtigt, at man har forberedt sig, så man ikke går i stå,” siger Dan Nielsen. 

Knivskarpt CV

Dit CV er en meget vigtig del af din ansøgning, siger Dan Nielsen.

Det må højst fylde fire sider i punktform, hvor du redegør for de erfaringer, du allerede har fra jobs, praktikker og uddannelse. Indled med et lille resume eller faglig profil, hvor du opsummerer, hvorfor dine erfaringer er relevante i forhold til det job, du søger. Du skal ikke nødvendigvis bruge eller sende det samme CV hver gang, du søger job.

”Men du skal sørge for at fremhæve de arbejdsopgaver og uddannelseselementer, der er særligt relevante. Det skal være sådan, at den, der modtager ansøgningen, på intet tidspunkt er i tvivl om, hvad du kan. Det må heller ikke være sådan, at dem, der ansætter dig, skal lede efter oplysningerne,” siger Dan Nielsen. 

Drop personlige oplysninger

Hvilke personlige oplysninger skal man tage med i sit CV? Drop klicheerne, lyder det fra Dan Nielsen, som fraråder, at man medtager personlige oplysninger om for eksempel, hvad man laver i sin fritid.

”Lad være med at skrive om dig selv, at du godt kan lide at gå tur med din hund eller kan lide at læse en god bog Disse personlige oplysninger kan ansøgningslæsere  blive lidt trætte af,” siger han og tilføjer: Mange jobrådgivere foreslår ofte, at man lige beskriver, hvad man laver i sin fritid. Men lad det ligge. Intervieweren skal nok spørge ind til fritiden, hvis det bliver nødvendigt,” siger Dan Nielsen og tilføjer:

Men selvfølgelig skal du skrive, hvis du har noget i din fritid, som relaterer sig til jobbet. Det kan eksempelvis være, hvis du er håndboldtræner for en gruppe børn med særlige vanskeligheder.” 

Skal der foto på?

Når vi møder mennesker, kan vi enten have en negativ forforståelse eller positiv forforståelse. Hele ansøgningsprocessen handler om at få skabt en positiv forforståelse, og man skal passe på med at få skabt situationer, hvor man kan blive ramt af den negative forforståelse.

Hvis der i stillingsopslaget står, at de gerne vil have, at du vedhæfter et billede af dig selv, så skal du gøre det. Ellers lad være.

”Hvis man lægger et billede ved, så skal man være omhyggelig med, hvilket billede man vælger. Billedet skal være af dit ansigt, og det skal ikke være taget til en fest eller fra din seneste tur på stranden. Et forkert billede kan være det, der kasserer dig i udvælgelsen. Det er ærgerligt, at det kan ske på den baggrund, men sådan er det,” siger Dan Nielsen. 

Hvordan slutter man sin ansøgning?

”Jeg ser frem til at høre fra jer.” Det er der rigtigt mange, der skriver i slutningen af deres jobansøgning. Men ifølge Dan Nielsen kan netop den afslutning give en negativ forforståelse.

”Det lyder en lille smule kommanderende, og man giver et indtryk af, at ”nu har jeg gjort noget, så nu må I gøre noget”. I stedet kan man skrive: "Jeg håber, at I har fundet min ansøgning interessant og har lyst til at møde mig til en samtale." Det virker meget bedre.”


Her finder du hjælp 

Man behøver ikke at være ledig for at få hjælp med job-sparring.

Når du er medlem af LFS, kan du få hjælp til at lande det job, du godt kunne tænke dig.

Du kan altid ringe til A-kassen og spørge efter Dan Nielsen på telefon 46973777

Du kan finde FOAs digitale ansøgningshjælper på www.foa.dk/nyt-job/ai-redskaber