Lederforeningen

Lederforeningen: FOA 1-kandidater i kampvalg til bestyrelse

Det første valg til bestyrelsen i FOAs nye Lederforening gennemføres fra 24. til 28. februar, og det trækker op til kampvalg.

Der skal vælges 5 ledermedlemmer, men hele 13 ledermedlemmer har meldt deres kandidatur

Tre af dem er ledermedlemmer fra FOA 1:

  • Kim Bach - Teknisk ejendomsleder på en folkeskole i Københavns kommune
  • Lars Lund - Funktionsleder (portørleder) på Rigshospitalet
  • Thomas Sørensen - Rengøringsleder / planlægger hos Hvidovre Kommune

Stem på FOA 1’s kandidater til bestyrelsen i FOAs nye Lederforening

Hvem kan stemme?

Er du ledermedlem af FOA, kan du stemme til valget. Du er ledermedlem, når ét af følgende 3 punkter er opfyldt:

1. du er ansat på en lederoverenskomst
2. lederbetegnelsen indgår i dit ansættelsesbrev
3. der indgår ledelsesopgaver i din funktionsbeskrivelse.

Du får en sms eller en mail med link til den side, hvor du kan afgive din stemme. Du kan også tilgå stemmesedlen her (kræver MitID).

Er du ledermedlem og modtager du ikke en sms/mail, så kontakt venligst Lise Isager.

Er du lederansvarlig i en af de lokale FOA-fagforening, vil du modtage information i din indbakke.     

Læs mere om valget her.