Social- og sundhedssektoren afholder valg af faggrupperepræsentanter til Faggruppelandsmødet 2025

Valg af repræsentanter i Social- og sundhedssektoren til FOAs Faggruppelandsmøde 2025

Praktiske oplysninger

Tid: til
Sted: Teams
Målgruppe: Alle medlemmer af Social- og sundhedssektoren

Vil du være med til at styrke social- og sundhedsfagene i FOA?

FOA Vestsjælland skal vælge repræsentanter til Faggruppelandsmødet for Social- og sundhedssektoren – og du kan stille op

 

Landsmødet er stedet, hvor fagligt engagerede kolleger fra hele landet samles for at drøfte udviklingen af vores fag, dele erfaringer og påvirke FOAs politiske retning.

 

Har du lyst til at bidrage med din viden – og være med til at sætte fokus på faget, fællesskabet og fremtidens sundhedsstruktur? Så deltag i mødet og hør, hvordan du kan blive repræsentant for netop din faggruppe eller dit arbejdsområde

 

Onsdag d. 27. august
Kl. 16 - 17
på Teams 

 

Deltag på mødet via Teams her

Hent opslag her

 

Faggruppelandsmødet er det møde, hvor repræsentanter fra forskellige faggrupper inden for FOA

samles for at drøfte aktuelle temaer og udvikle deres respektive fagområder. Det er en vigtig begivenhed
for at styrke sammenholdet og påvirke udviklingen inden for FOAs sektorer.

Frist for indsendelse af kandidatur
Søndag d. 24. august kl. 23.59
til mail: jtni@foa.dk

Helt overordnet kan man sige, at landsmødet er en faglig konference, der sætter fokus på løsningen af
social- og sundhedsmæssige kerneopgaver indenfor sektorens fagområder.
De valgte repræsentanter fra FOA’s mange forskellige faggrupper samles sektorvis for at:

∫ Drøfte faglige og politiske emner

∫ Udveksle erfaringer på tværs af kommuner og arbejdspladser

∫ Få ny viden og inspiration

∫ Sætte retning for FOA’s arbejde på det pågældende fagområde

∫ Styrke fagligheden og fællesskabet i FOA

Landsmødet vil være en blanding af praksisnære oplæg, erfaringsudveksling på tværs af faggrupper og
fagområder, fagpolitiske drøftelser om uddannelse, faget og fagets udvikling samt have et overordnet
velfærdpolitisk budskab.

Hvorfor er det vigtigt
Faggruppelandsmøderne er med til at sikre, at FOA’s politik og arbejde er forankret i medlemmernes
virkelighed og behov. De fungerer som et vigtigt bindeled mellem medlemmerne og FOA’s ledelse.
Der skal være faggruppelandsmøde i social og sundhedssektoren fra D. 12 og 13 november på Hotel
Nyborg Strand.
FOA Vestsjælland skal afholde valg til repræsentanter fra 1 repræsentant fra hvert af de følgende

fagområder og faggrupper:


Fagområder: ( indenfor disse fagområder kan alle medlemmer som tilhører en faggruppe under
social og sundhedssektoren opstille og vælges )

∫ Plejecentre

∫ Hjemmepleje

∫ Psykiatri

∫ Socialpsykiatri

∫ Somatik

Faggrupper:

∫ Neurofysiologiassistenter

∫ Portører

Hvis der kun er 1 kandidat fra et givent fagområde/faggruppe vil vedkommende være valgt. Ved mere
end en kandidat pr fagområde/faggruppe skal der ske valg ved alm. Flertal – det vil sige den der har
fået flest stemmer uanset antallet af stemmeberettigede.
For at være stemmeberettiget skal du være medlem af FOA Vestsjælland og være en ansat på en af de
faggrupper som er i social og sundhedssektoren.

Hvad bliver temaerne for faggruppelandsmødet 2025 (rammeprogrammet er ikke på
plads endnu)

∫ Sundhedsstruktur og dens betydning for FOAs faggrupper

∫ Besøg af Ældreminister Mette Kierkgaard (M)

∫ OK26 – fælles oplæg, workshop i overenskomstgrupperne og ønsker/prioritering af OK-krav

Profilen på faggrupperepræsentanten er et fagligt engageret medlem, der har lyst til at dele sin viden
på tværs af sektorens faggrupper og efterfølgende er indstillet på at bidrage til arbejdspladsens,
kollegernes og sektorens faglige udvikling

∫ Arbejder indenfor et af de 5 områder eller tilhører gruppen af neurofysiologiassistenter eller
portører

∫ En faglig spydspids med en stærk og engageret faglig profil. Er skarp på faget, nye metoder og
praksis, etiske dilemmaer mv.

∫ Typen der gerne kaster sig over nye faglige udfordringer, sætter fokus på faget på
arbejdspladsen og dagligt indgår i det borgernære arbejde

∫ Har ikke nødvendigvis den store interesse i overenskomst og andet aftalestof

∫ Har ikke nødvendigvis et tillidshverv og på anden vis er engageret i FOAs medlemsdemokrati