Årets TR/AMR 2025

Har du Danmarks bedste TR eller AMR på din arbejdsplads, så kan du stadig nå at indstille dem til prisen som Årets TR eller AMR

Nu er det ved at være sidste chance, hvis du vil have indflydelse på, hvem der skal være Årets TR 2025.

19. august er nemlig sidste frist for at indstille kandidater til de eftertragtede priser som årets tillidsrepræsentant og årets arbejdsmiljørepræsentant.

Det er A4 Medier, der står kåringerne, og den seneste opgørelse viser, at der ved udgangen af juli var afleveret 563 indstillinger fra i alt 22 forbund.

Opgørelsen viser også, at næsten halvdelen af de indstillinger – helt præcist 237 – kommer fra FOAs rækker. Med Dansk El-Forbund og Socialpædagogerne som nummer to og tre med henholdsvis 52 og 33 indstillinger.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det også er FOA-tillidsvalgte, der løber med hæderen. Men tallene viser i hvert fald, at FOAs medlemmer gerne vil anerkende deres tillidsvalgte.

Og anerkendelsen at det store arbejde, man udfører som tillidsvalgt, ER vigtig, så hvis du har den bedste TR eller AMR på din arbejdsplads - eller har I stået sammen om at få skabt ændringer til glæde for hele arbejdspladsen, så er det nu du skal sende din indstilling - du kan nå det frem til den 19. august.

Du kan sende din indstilling og læse mere om arrangementet og de forskellige priser her https://www.aaretstr.dk/