Udbetaling af feriepenge, når du er efterlønner

Du skal huske at kontakte a-kassen, inden du ønsker at afholde din ferie. Så kan a-kassen registrere perioden, så der ikke udbetales efterløn samtidig.

Feriekonto på www.borger.dk videregiver oplysninger til a-kasser om ferieudbetaling, men da det først bliver indberettet bagud, er det vigtigt at du melder din ferie i tide til a-kassen.

Hvis du får udbetalt feriegodtgørelse uden at afholde ferie (f.eks.restferie ved ferieårets slutning), skal denne også modregnes i efterlønnen.

Husk også at påføre ferieperioden på ½-års erklæringen, hvis du har afholdt ferie indenfor det sidste halve år.