Ny App - TR i FOA

Din TR har fået et nyt værktøj til arbejdet som tillidsrepræsentant

Med app'en 'TR i FOA' får din tillidsrepræsentant nem adgang til en lang række af de mest brugte værktøjer for TR og FTR.

App'en giver TR:

  • adgang til medlemsliste, hvor de kan se og fremsøge medlemmer.
  • adgang til kontakter i FOA-afdelingen og til andre FOA-tillidsvalgte på de arbejdssteder, TR dækker som tillidsvalgt
  • et værktøj til at søge efter andre tillidsrepræsentanter i FOA og skabe netværk
  • en indmeld kollega–funktion og hjælp til medlemsorganisering

App'en blev lanceret den 2. februar og er allerede hentet 2663 gange i Google Play eller app store. Det betyder, at FOAs app på lanceringsdagen var den 4. mest downloaded kun overgået af MitID, Sundhedskortet og NemID. 

Heldigvis har tillidsrepræsentanterne taget rigtig godt imod det nye værktøj. I den kommende tid udvikles der flere elementer og på sigt en oversigt over de aftaler og overenskomster, der gælder på den enkelte arbejdsplads.