• Læs op
• Udskriv

1. maj 2025

Kulturministeriet har bedt alle danskere udpege det helt specielle danske, som skal optages på Unescos liste over immateriel kulturarv.

Der er indsendt 10.000 forslag, der er blevet til 20 forslag og nu kan vi alle stemme frem til den 14. maj.

På listen sammen med pølsevogne, smørrebrød og hygge – er ”tillidssamfundet”.

I mine øjne er det noget af det allervigtigste i Danmark – at vi som samfund er styret af en grundlæggende tillid til hinanden. Vi tør have tillid til fællesskabet.

Det gør os til et stærkt samfund og mange undersøgelser peger på, at det gør os bedre rustet til at håndtere kriser – eks. kom vi forholdsvist nådigt gennem corona – modsat andre lande, der har mærket langt mere vidtrækkende konsekvenser.

Og vores fællesskab og tillid er vores bedste værn mod de trusler, der er mod Danmark i øjeblikket.

Klimaforandringer, krigen i Ukraine og Ruslands øgede agressioner mod Danmark og resten af Europa har fået følgeskab af en trussel fra en uventet kant – den amerikanske præsident Donald Trump har i den grad formået at kaste en skygge over den vestlige verden, som betyder, at vi i dag forholder os helt håndgribeligt til truslen om kriser.

Ikke engang den kolde krig og den rumlende risiko for atomkrig medførte, at vi som almindelige danskere skulle agere anderledes.

Nu har vi alle modtaget besked i e-boks om at ”preppe” – hvor prepping indtil for ikke ret lang tid siden var noget vi smågrinende forbandt med sølvpapirshatte, så er der nu en helt klar opskrift på hvordan, man skal klare sig i 3 dage med vand, mad, batterier osv. hvis krisen kommer.

Opskriften fortæller os alle hvordan vi hver især skal forberede os på krisen, men jeg synes, vi taler alt for lidt om hvordan vi som samfund og i fællesskab skal håndtere kriser – hvordan passer vi på hinanden?

Alle handler forskelligt i krisesituationer – nogle panikker, nogle bliver handlingslammede og andre går forrest og tager ansvar – ingen af os ved dybest set, hvordan vi selv vil reagere, hvis den store krise rammer os.

Om få dage – den 4. maj skal vi markere, at det er 80 år siden Danmark blev befriet efter 2. verdenskrig. Vores blik på besættelsen er med årene blevet mere nuanceret, men vi hylder fortsat de mennesker, der på den ene eller anden måde satte sig til modværge mod besættelsesmagten.

Det var mennesker, der af egen drift valgte at gøre modstand, at tage del i kampen for et frit Danmark eller valgte at insistere på medmenneskelighed ved at hjælpe jøder og andre forfulgte i sikkerhed.

Samfundet er et andet i dag end for 80 år siden og derfor skal vi forberede os anderledes på mulige samfundsomvæltende kriser - fremfor alt skal vi som samfund i fællesskab forberede os på kriser og ikke forlade os på enkeltpersoners handlekraft og heltemod.

Der er oprettet et nyt Beredskabsministerium, som skal arbejde for at forberede os. I øjeblikket handler det meget om økonomi og om der er råd til både sikkerhed og velfærd. Derfor håber jeg, at FOA og resten af fagbevægelsen bliver inviteret med i forberedelserne, så vi kan være med til at nuancere drøftelserne og bidrage med FOAs unikke kendskab til velfærdssamfundet.

FOAs faggrupper spiller nemlig en helt central rolle og er fundamentet for velfærdssamfundet.

FOAs medlemmer arbejder hver dag i velfærden, og de mærker helt forståeligt en bekymring for hverdagen, når verdenen er urolig. En bekymring, der mærkes for den enkelte som borger, men i den grad også som medarbejder.

Sikkerhed er ikke alene et spørgsmål om den usikre verdenssituation – sikkerhed er også et spørgsmål om, at den hverdag, vi kender, også ligner sig selv i morgen. 

Sikkerhed handler om at være tryg mod ydre fjender og nye fjendebilleder.

Sikkerhed handler om at være tryg, hvis du bliver syg, og når alderen indhenter dig.

Sikkerhed handler om at se en fremtid, når du er barn.

Sikkerhed handler om at skabe tryghed på grund af klimaforandringer.

Sikkerhed handler i den grad også om at føle sig tryg i det nære og i det velkendte.

Sikkerhed og tryghed går hånd i hånd.

Danmark er trygt land at leve i, når alle har adgang til sundhed, pleje, uddannelse og et værdigt liv.

Den danske historie er historien om at stille sig sammen – om at bygge bro. I Danmark er vi verdensmestre i fællesskaber. Den styrke må vi for alt i verden ikke smide over bord. En stærk velfærd og et stærkt fællesskab er vores bedste forsvar mod utryghed i samfundet. På det punkt står vi stærkest i verden!

Tryghed skabes gennem stærke fællesskaber. Ikke frygt og mistro.

Det er fællesskabet opgave at tage hånd om samfundets svageste, og et stærkt fællesskab bygger på tillid.

Vi kommer til at bruge flere penge på forsvaret og skal lære at leve med en ny oprustning og en ny usikkerhed i Europa.

I denne situation må vi stå sammen og stå fast. Vi må ikke miste tilliden til hinanden og til velfærdssamfundet. Det er det værste, der kan ske.

1. maj er både en kampdag og en festdag. Vi fejrer fortidens sejre. Det samfund vi sammen har bygget, med lige muligheder, ordentlige arbejdsvilkår og en solid levestandard for alle er ikke kommet af sig selv. Det er en fest værd.

Men det er også en dag, hvor vi husker, at de sejre ikke er kommet af sig selv, de er kommet gennem årtiers kampe og årtiers sammenhold.

Og det er en dag, hvor vi minder hinanden om, at vi ikke må tage sejrene for givet. Den aktuelle usikre situation i verden er om noget et wake-up call til os alle: Det vi troede var givet, kan forandre sig og forsvinde hvis ikke vi står sammen og holder fast.

Det vi har, skal vi sammen udvikle og gøre bedre. Vi skal stadig bekæmpe uligheden og styrke vores rettigheder. Vi har stadig alt for mange sårbare borgere som har brug for fællesskabet. Opgaven er stor, men vi har vist at vi kan.

Fortsat god 1. maj.