• Læs op
• Udskriv

Vi tager os af dem, de andre ikke vil ”lege med” og hos os er overfaldsalarmer et must. Mister vi flere kolleger, vil det få alvorlige konsekvenser for arbejdsmiljøet og betyde lavere faglig standard. Det gælder ikke kun på det specialiserede område, hvor jeg arbejder, men på ældreområdet som helhed – alle har brug for ekstra midler for at opretholde et vist fagligt niveau.

Ja, I politikerne i Thisted Kommune står i overordentlig svær situation med alle de mange millioner, I synes, vi bliver nødt til at skære i hele kommunen. Der er allerede sparet rigeligt på vores område, og nu drejer det sig om 1,3 millioner - alene på Fjordglimt. Politikere og cheferne glemmer vist borgerne og os ansatte for at undgå budgetoverskridelser? Det er på tide, at I sætter mennesker før tal!

Budgetloven er en tyrannisk lov, der stille og roligt afliver velfærden i Thisted Kommune. I politikere tør ikke overskride budgetterne, selvom der er tilført penge til at dække stigende udgifter til ældrepleje. Men det er ikke nok til at opretholde en ordentlig kvalitet og service. Jeg frygter, at aktiviteterne for de borgere, vi passer på, vil blive ofret på budgetlovens alter.

Skæres der på weekendbemandingen, vil det være fatalt, når en borger bliver visiteret til Fjordglimt direkte fra psykiatrisk sygehus. Det har tidligere haft den konsekvens, at en kollega har fået en på hovedet eller en borger har raseret stedet. I de tilfælde er der brug for en særlig pædagogisk indsats og personale som kan klare udfordrede borgere. Her hjælper det ikke, at langt de fleste er faglærte og rummelige, hvis bemandingen ikke er tilstrækkelig, når der sker noget uforudset.

På Fjordglimt har vi oplevet mange udfordringer med vores beboere, som har brug for særlig omsorg. I løbet af det sidste halve år har vi haft 50 tilfælde, hvor de har overskredet vores grænser på en fysisk eller psykisk måde. Det kan være alt fra at kradse og rive i os til at råbe og svine os til. Men vi har en tendens til at bortforklare deres adfærd som en del af deres sygdom. Vi glemmer ofte at rapportere, hvad der rent faktisk sker. Derfor har vi fået hjælp af en erhvervspsykolog, som har lært os, hvordan vi kan håndtere de store følelsesmæssige krav, som vores arbejde stiller. Vi vil gerne give vores beboere den bedste pleje og livskvalitet, som vi kan. Vi ved, at de trives bedst, når de har aktiviteter, som de kan glæde sig over og deltage i. Men det kræver både tid og penge, som vi frygter at miste med de kommende besparelser. Jeg er bekymret for fremtiden, hvis det kun handler om at få tallene til at passe.

Jeg frygter også, at vi bliver så pressede og stressede på grund af flere og mere komplekse opgaver, at vi kommer til at miste vores faglige stolthed og engagement. Vi prøver at gå på arbejde og yde en indsats, men med det pres forudser jeg, at flere vil vende ryggen til faget. Presset bliver for stort – også her på Fjordglimt.

En kollega, sidst i 20’erne, har netop sagt op efter 8 år i faget for at blive kontorassistent. Hun var fuld af ideer og en super dygtig social- og sundhedsassistent, men hun kunne ikke se sig selv i faget længere. Hende skulle vi have satset på, men desværre har hun givet op. Det er kritisk, hvis vi mister flere faglærte eller hvis vikarerne siger fra, når de møder den virkelighed, der venter på den anden side af nedskæringerne. Tidligere stod de i kø for at blive ansat på Fjordglimt – det, frygter jeg, er fortid.

Jeg elsker mit fag og vil gerne gøre en forskel – også for de elever, som jeg er oplæringsvejleder for, og så ønsker jeg at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Men er det muligt, når I politikere forringer vilkårene og afvikler social- og sundhedsfagene i stedet for at udvikle dem? Hvordan kan vi ansatte blive ved med at tro på fremtiden, når der igen spares? 

Men det er ikke kun os ansatte, der lider, når I vil spare. Det er også de mest sårbare borgere, som vi skal tage os af. Dem, der særligt har brug for ro og forudsigelighed. Hvordan kan vi give dem ro, hvis vi selv er pressede? Hvordan kan vi yde et stykke fagligt arbejde med fokus på værdighed, hvis det skal gøres på tid?

Jeg appellerer til jer om at genoverveje budgetreduktionerne. Det er ikke kun et spørgsmål om penge, men også om mennesker. Mennesker, som fortjener respekt og omsorg. Mennesker, som I har et ansvar for.