FOA Nordjyllands medlemmer i Thisted Kommune var mødt talstærkt op til seneste budgetmøde.
FOA Nordjyllands medlemmer i Thisted Kommune var mødt talstærkt op til seneste budgetmøde.

Thisted: Så politikerne i øjnene inden vedtagelse af velfærdsbesparelser

I Thisted Kommune vil der blive sparet på sundhedsområdet, og det vækkede klar utilfredshed og bekymring blandt FOA Nordjyllands medlemmer.

De var mødt talstærkt op til det seneste budgetmøde for at se politikerne i øjnene – i det øjeblik de skulle træffe afgørende beslutninger om de besparelser, som får konsekvenser for mange FOA-arbejdspladser.

FOA Nordjyllands medlemmer mener, at besparelserne vil forringe livskvaliteten for borgerne og for velfærdsområderne i særdeleshed. Med besparelser på vej, vil borgerne ikke kunne forvente samme faglige standard som tidligere.

Forud for kommunalbestyrelsesmødet blev der serveret røde pølser til arrangementet, som startede i FOA Nordjyllands fagforeningskontor i Thisted. ”Det var godt at se, at så mange FOA-medlemmer var mødt op for at deltage i førstebehandling af budgettet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune – synlighed er et vigtigt signal at sende – og politikerne bemærker klart, at vi er til stede,” udtaler næstformand Anja Søe.

Alle områder i kommunen skal spare – og nøjagtig som landsdelens øvrige kommuner skal der spares penge i næste års budget i Thisted. Alle områder er eksempelvis pålagt at skære en procent over det samlede budget.

 

Skriv en kommentar på Facebook