Stadig særlig forebyggelse af smittespredning i dagtilbud

I FOA Nordjylland taler vi ofte med ansatte i både dagpleje og dagtilbud. Desværre hører vi, at der i flere kommuner er meldt ud, at rengøringen igen er normaliseret. Det er den ikke!

I skrivende stund kan vi ikke vide, hvad der sker i morgen eller om en uge, men der er fortsat brug for en særlig forebyggelse af smittespredning.

Derfor gælder det stadig, at der er brug for ekstra rengøring i dagtilbud og dagpleje. På flere punkter har Sundhedsstyrelsen meldt om ændringer. Det gælder blandt andet frit gulvareal, afstand til hinanden under spisning mv., men hold jer hele tiden opdateret, da Sundhedsstyrelsens hjemmeside opdateres dagligt.

Er du i tvivl om vejledningerne eller de lokale aftaler, så er du meget velkommen til at kontakte Anne-Grethe Sveistrup, faglig sekretær i FOA Nordjylland.

Tjek de overordnede anbefalinger og råd vedrørende, rengøring, børn og forældre. Derudover kan du gratis hente plakater om rengøring og flere film kan hentes og ses sammen med børnene - blandt andet er der en ”vaske hænder sang”.

Vejledninger og materialer:

Skriv en kommentar på Facebook