• Læs op
• Udskriv

Derfor må vi ikke lade os forblænde af trepartsaftalen, når vi nu skal forhandle vores overenskomster for de næste tre år. Vi skal stå sammen og kræve en retfærdig og en solidarisk lønudvikling for alle offentligt ansatte.

Hvad er prisen for en bedre løn til velfærdsmedarbejderne? Godt spørgsmål. Senest har prisen fx været, at medarbejderne skal arbejde flere timer om ugen for at få mere i løn.

Som fagforening går vi ud for at forsvare og forbedre arbejdernes løn- og arbejdsvilkår, og vi deltager også i trepartsforhandlinger, når vi bliver inviteret og tager del i de aftalte overenskomstforhandlinger.
 
Det er frustrerende, at trepartsforhandlingerne kom så tæt på de nuværende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte (OK24). Det kan udfordre vores forhandlingsposition i OK24. Og det er urimeligt, hvis de, som blev tilgodeset ved forhandlingsbordet i treparten, bliver forbigået i OK24. Sådan spiller klaveret ikke!

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en historisk trepartsaftale, der giver højere løn til udvalgte velfærdsfag. Aftalen skal lokke og fastholde de medarbejdere, der passer på os og vores børn, og gøre det mere attraktivt at arbejde på skæve tidspunkter og på fuld tid. Men kan velfærdsmedarbejderne holde til det? Det er en gylden mulighed, hvis de kan.

Aftalen koster Staten milliarder af kroner, men det er godt givet ud, hvis det øger velfærden. Mens vi hylder trepartsaftalen, må vi ikke forveksle den med OK24, som er en anden og aktuel forhandling mellem parterne om at forny overenskomsterne på det offentlige område. Det er to forskellige forhandlinger, og trepartsaftalen kommer ikke igen. OK24 følger spilleregler, der skal sikre et resultat, som medlemmerne kan bakke op om.

Jeg har tre opfordringer: Vi skal stå sammen som offentligt ansatte og finde fælles fodslag. Realiteten er, at vi ender i storkonflikt, hvis flertallet takker nej til OK24. Derfor skal vi forene os, stå skulder ved skulder – så ingen forlades på perronen.

For det andet skal finansministeren hæve rammen. En lønstigning på 8,8 procent er for lidt. Vi vil have tocifrede lønstigninger. De der sikrer velfærden, fortjener bedre, så lad os ikke blande tingene sammen.

For det tredje skal alle, der ikke er med i fællesskabet, melde sig ind i en fagforening*. Det er nu eller aldrig, hvis man vil have konfliktunderstøttelse. Følg i øvrigt med i forhandlingerne og stem om resultatet, når den tid kommer. Sammen gør vi forskellen!