OK24: Annette vil have mere i løn og redde dagplejen

Som medlem af FOA er du med til at gøre en forskel for dig selv og dine kolleger. Du har nemlig ret til at sende krav til din OK-fagforening forud for forhandling af nye overenskomster.
Her kan du høre fællestillidsrepræsentant og dagplejer, Annette Ottosen give flere bud på, hvad hun gerne vil have ud af OK24.

Lønløft der kan ses
Forhandlingerne om OK24 finder sted i disse dage, og lad os håbe, at nogle af de ønsker, Annette har stillet, bliver til virkelighed. Annette Ottosen er fællestillidsrepræsentant og dagplejer, og noget af det, hun ønsker sig mest af de kommende aftaler, er et ordentligt lønløft, som kan ses på lønsedlen.

Red lukningstruet dagpleje
Men hun har også et andet vigtigt mål – hun vil gerne redde dagplejen fra at blive nedlagt i kommunerne. Hun opfordrer til, at man tænker nyt om dagplejen og forbedrer dagplejernes arbejdsvilkår og tænker på at få nogle gode seniorordninger.

Fordi Annette er medlem af FOA, giver det hende mulighed for at påvirke sin egen situation. Det samme gælder for dig og alle dine FOA-kolleger, der arbejder hårdt for at opretholde den danske velfærd og for at levere service til danskerne.

Tak
I FOA Nordjylland vil vi gerne sige TAK for, at du er med i fællesskabet.

Vi håber, at OK24 ender med et godt resultat for alle.

Skriv en kommentar på Facebook