Rendsburggade 6 - Aalborg
Handlen er officiel og det nye hus ligger på Rendsburggade 6 i Aalborg, ved siden af Musikkens Hus og med udsigt mod Limfjorden.
Foto: Inge-Marie Krøier

Nyt domicil til FOA Nordjylland

Efter en lang proces er det nu officielt, at FOA Nordjylland har købt et nyt hus til dig og de øvrige FOA Nordjylland-medlemmer. Det nye hus ligger på Rendsburggade 6 i Aalborg, tæt på Musikkens Hus og med udsigt mod Limfjorden.

Vi har arbejdet hårdt og længe for at sikre, at vores fagforeningshus er klar til fremtiden. Vi har solgt vores nuværende ejendom på Østerbro / Østerport 2 i Aalborg til et statsligt byggeprojekt. Det er planen at bygge et stort kontorhus på området.
Salget blev godkendt af en ekstraordinær generalforsamling den 16. marts 2023, og staten overtager ejendommen den 1. april 2025.

I mellemtiden har vi ledt efter det perfekte sted til vores nye hus, og vi fandt det på Rendsburggade 6. Den ekstraordinære generalforsamling godkendte købet den 11. oktober 2023, og vi glæder os til at flytte ind i et moderne og funktionelt byggeri.

Vi vil sørge for, at vores medlemmer føler sig velkomne og trygge i det nye hus, og at det afspejler vores værdier og visioner som fagforening. Via hjemmesiden og nyhedsbrevet vil vi holde dig opdateret om processen med at flytte og indrette det nye hus.

Skriv en kommentar på Facebook