• Læs op
• Udskriv

Dorthe er en af de få peer-medarbejdere i Nordjylland, som har fået en særlig uddannelse til at dele sin personlige historie og sine erfaringskompetencer med mennesker, der har det svært psykisk. På Bostedet Enggården, hvor hun arbejder, er hun en brobygger mellem medlemmer (beboerne), de pårørende og sundhedspersonalet.

Hun skaber ligeværdige relationer baseret på tillid, respekt og forståelse. Her kan du læse mere om, hvordan Dorthe gør en forskel for sig selv og andre. Dorthe Pedersen går til det sundhedsfaglige fag på en noget anden vis end pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Hun bruger sig selv, og på den måde får hun borgerne til at føle sig trygge og forstået i relationen.

Bruger sig selv for at hjælpe andre
På Enggården har de for tiden 14 medlemmer med en psykisk diagnose boende – de hjælper dem for eksempel gennem STU som er Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, der henvender sig til unge i alderen 16-25 år med særlige behov. Mange af de unge har diagnoser som autisme og ADHD.

Frem til nytår hjalp de 55 mennesker med at komme videre i livet. Det var i henhold til loven om aktiv beskæftigelse, men loven udløb, og derfor måtte de stoppe på Enggården. Dorthe er bange for, at de mennesker ikke kan finde styrken, og at der i samfundet mangler forståelse for de udfordringer, de har, til at få et fast job uden hjælp på Enggården.

Dorthe har været indlagt på psykiatrisk afdeling flere gange. Hun har fået diagnosen skizoaffektiv sindslidelse med depression, men den er senere ændret til bipolar lidelse. Hun har også ordblindhed, som udfordrer hende, når hun skal læse og skrive.

Disse erfaringer hjælper hende med at forstå og støtte beboerne på en unik måde. Hun kan nemt fornemme, om en beboer har brug for en pause, og hun er opmærksom på, hvornår en beboer har brug for en samtale eller en anden form for støtte. Det er noget, hun som peer medarbejder kender fra sine egne erfaringer.

”Jeg har et særligt bånd til medlemmerne, som skiller sig ud fra mine kollegers. Vi knytter os hurtigt til hinanden, fordi jeg åbner op om mine egne oplevelser, når vi er sammen. Jeg giver dem et skub i den rigtige retning, så de kan udvikle sig. Jeg holder fast i håbet for dem, når de mister troen på sig selv. Sammen skaber vi et lyspunkt på de grå dage,” fortæller Dorthe.

Peer-medarbejderes særlige kendetegn
Peer-medarbejdere som Dorthe kan ofte forbedre trivslen for mennesker med psykiske lidelser.

Undersøgelser viser, at ansættelse af peer-støtte medarbejdere bidrager til udvikling af recovery-orienteret praksis, der hjælper mennesker med at nå deres personlige mål og skabe et meningsfuldt liv, selvom de har en psykisk lidelse.

For 13 år siden var Dorthe på Sallingsundbroen, klar til at begå selvmord, men blev stoppet i tide. Siden da har hun arbejdet sig tilbage til et liv med håb og mening. Hendes vendepunkt kom, da hun blev introduceret til rollen som peer-medarbejder og besluttede sig for at tage den uddannelse.

Uddannelse og praktik
Hun skulle igennem en udvælgelsesproces efter at have sendt sin ansøgning. Efter flere intense interviews blev hun optaget på peer-uddannelsen*. Det var svært for hende at deltage i samtalerne, fordi de mindede hende om de hårde tider i hendes liv.

Støtte via CHIME-modellen**
Dorthe bruger som peer-medarbejder sin åbenhed om sine psykiske lidelser til at hjælpe andre. Hun modtog undervisning fra en psykoterapeut og en fagprofessionel i 13 uger, efterfulgt af en praktik på Bostedet Algade i Koldby. Siden hun blev uddannet, har hun brugt CHIME-modellen i sit arbejde, hvor hun fokuserer på at forstå og støtte medlemmerne.

Alt, hvad hun foretager sig, tager udgangspunkt i, hvordan vi som mennesker er forbundet ved at være en del af noget, om det er med familie og venner - om det er face-to-face eller via nettet eller andet form for fællesskab.

Dorthe ved af egen erfaring og CHIME-modellen, at man selv skal tro og håbe, at der kan ske forandring. Derfor forsøger hun at finde ud af, hvem hun er som person, og hvad der egentlig giver mening med livet for det enkelte menneske.

Det kræver styrke og empowerment at komme videre med livet efter kaotiske år med psykisk sygdom. Der er kun én selv til at gøre arbejdet – nogle gange med hjælp fra medarbejderne og systemet.

”Jeg er glad for, at Dorthe er kommet videre med sit liv. Jeg håber, at alle peer-medarbejdere samarbejder med det uddannede personale i psykiatrien, så de kan udveksle erfaringer – for eksempel med social- og sundhedsassistenter, udtaler sektoransvarlig Jesper Hermansen.

Brobygger
Ifølge Leo Jørgensen, som er daglig leder af Enggården, har Dorthe nogle helt unikke kompetencer: ”Hun har lettere ved at opnå fortrolighed med de medlemmer, vi hjælper og så kender hun selv til nogle af de tilstande, som vi andre kun kan læse os til,” udtaler han anerkendende.

Hendes unikke kompetencer gør hende til en brobygger mellem fagpersonalet, medlemmerne og kommunens sagsbehandlere. Hun forstår deres behov og bruger sine erfaringer til at hjælpe dem. Hun ved, hvilke ord de bedst forstår og kan på et øjeblik sætte sig ind i, hvordan medlemmerne har det.

Der er brug for en indsats
Dorthe er glad for sit meningsfulde job, som hun har haft i fire år. Hun arbejder 19 timer om ugen og bruger den erfaring og faglighed, som livet har givet hende.

Noget kan tyde på, at der i høj grad er brug for indsatsen på området, da det viser sig, at antallet af børn og unge, der har brug for psykiatrisk behandling, er steget med 50 procent i løbet af de sidste ti år, ifølge Sundhedsstyrelsen. Det viser sig, at omkring 15 procent af alle under 18 år får en psykisk diagnose efter en udredning.

”Jeg kunne godt ønske mig, at flere i Thisted Kommune blev uddannet som peer-medarbejder, og så ville det være godt, hvis peer-medarbejdere kunne få en kommunal overenskomst,” siger hun med en opfordring til FOA.
Til det kommenterer Jesper Hermansen: ”Der er stillet krav om en kommunal overenskomst for peer-medarbejdere ved OK24 – lad os se, om det lykkes.”

Nu får peer-ansatte også en overenskomst (Danske Regioner) (2021)