FOA-formand forsvarer medlemmer efter massiv kritik af plejehjem

Social- og sundhedspersonalet og ledelsen på flere plejehjem har de seneste måneder været under en massiv anklage – måske dig?

Netop med baggrund i den vedvarende kritik af plejen ønsker FOA Nordjyllands formand Kristian Gaardsøe at forsvare de mange FOA-medlemmer som sidder midt i orkanens øje.

Fra alle sider er der en mening om plejen, men efter Kristians mening er der flere aspekter som medierne undlader at tage op blandt andet borgernes selvbestemmelsesret og de manglende ressourcer på området.

Kristian ønsker at gøre det klart for alle FOAs medlemmer: ”Vi er der for jer, og vi vil til enhver tid støtte op om personalet.”

Ifølge FOA Nordjyllands formand burde medierne i stedet rette fokus mod politikerne som er dem der er ansvarlige for de dårlige normeringer der præger flere plejehjem. Stop kritikken af de social- og sundhedsansatte og peg ikke fingre af dem der arbejder på plejehjemmene, og hver dag knokler så svedet sprøjter for at nå dagens opgaver.

Politikerne har skåret ind til knoglen når det angår ressourcer – de burde i stedet ansætte nogle flere så hurtigt som muligt, opfordrer Kristian Gaardsøe.