Fremtidens dagpleje - det fedeste dagtilbud

“Fremtidens dagpleje”- det fedeste dagtilbud, som Kim Henriksen kalder det, handler om hvordan vi i fremtiden stadig sikre pasning af de 0-2 årige i den kommunale dagpleje.

I Pædagogisk sektor havde vi besøg af sektorformand Kim Henriksen og næstformand Joan Lindskov, som kom og fortalte om “Fremtidens dagpleje”.

“Fremtidens dagpleje”- det fedeste dagtilbud, som Kim Henriksen kalder det, handler om hvordan vi i fremtiden stadig sikre pasning af de 0-2 årige i den kommunale dagpleje.

Her var fortælling om den udvikling der er sket i dagplejen - eller nærmere den afvikling der er sket. Hen over de sidste 10 år er dagplejen halveret, så der i dag kun er ca. 9.000 dagplejere. I 2010 gik knap 33% af børnene i dagpleje, i dag er tallet nede på 16 %.

Børnetallet forventes at stige i de kommende år, så det er nu der skal ske nye tiltag i dagplejen.

Ida Elbæk har forsket i dagplejen, og hendes resultat viser, at dagplejen er et rigtig godt pasningstilbud, hvilket også kan læses i diverse forældreundersøgelser, så det skal formidles ud til de kommende brugere af dagplejen.

Der er store geografiske forskelle på, hvor mange indskrevne børn der i dagplejen på landsplan - tager man top 10, så er Samsø topscorer med 100%, hvor der i den modsatte ende kun er 6% i Ballerup kommune.

FOAs målsætning for “Fremtidens dagpleje” er, at den skal bevares både i antal og kvalitet, og meget gerne vokse sig større og styrkes - men hvordan? Her retter FOA især sin opmærksom på vilkårene i dagplejen, og det gælder for alle personalegrupper i dagplejen. Projektet “Fremtidens dagpleje” skal køre til og med 2023, og her vil der især være fokus på OK24, retningslinjer, fastholdelse og rekruttering, minimumsnormeringer, uddannelse, arbejdsmiljø og faglighed.

Kim og Joan har været rundt i det meste af landet med deres bud på problematikken, og herefter er der mange der skal i “arbejdstøjet” for at det skal lykkes. Kim og Joan har fået rigtig mange ideer med hjem fra møderne, og de ideer skal efterfølgende ud og “leve” i dagplejen, så “Fremtidens dagpleje” sikres.

Efter oplægget var der livlig debat, og Kim og Joan fik et stort indblik i, hvordan det går i vores kommuner